Incuba Science Park A/S
|
Forskerpark på tre steder
Fusioner giver øget styrke til Danmarks første forskerpark
Ikke blot Aarhus Universitet har stået i fusionens tegn i 2007. Også Forskerpark Aarhus A/S og IT-Huset A/S fusionerede den 1. juni 2007 og fik det fælles navn INCUBA Science Park. Selskabet vil som hidtil have aktivitet på tre lokaliteter – Katrinebjerg, Skejby og på Gustav Wieds Vej. Med sine sammenlagt 25.000 m 2 , 112 videnvirksomheder og mere end 750 ansatte er INCUBA Science Park Vestdanmarks største forskerpark.
Formålet med INCUBA Science Park er grundlæggende at anspore flere til at tage springet ud i at starte nye vidensbaserede virksomheder og at understøtte dem, der har taget springet, til at få kommerciel succes ved at hjælpe med forretningsudvikling og netværksdannelse.
INCUBA giver et unikt sammenhængende forskerparktilbud til videnbaserede iværksættere med tre fuldt udbyggede forskerparker i tilknytning til tre af Danmarks stærkeste forskningsmiljøer: Universitetsparken i Århus, hvor der er 11.500 m 2 forskerpark, IT-Byen Katrinebjerg, hvor der er 10.000 m 2 forskerpark, og Århus Universitetshospital i Skejby, hvor der er 3.500 m 2 forskerpark.
| På Katrinebjerg ligger INCUBA Science Park lige midt i Danmarks stærkeste it-miljø. |




