Katrinebjerg

 

En verdenskendt it-by

Katrinebjerg samler et stort antal it-relaterede virksomheder. Byggeriet INCUBA Science Park Katrinebjerg huser flere end 75 virksomheder i et dynamisk miljø, hvor studerende og forskere også har deres daglige gang. Blandt andet har de internationale virksomheder Google og VMware etableret udviklingsafdelinger på Katrinebjerg, ligesom danske Bang & Olufsen.
Samarbejdet på Katrinebjerg foregår fordomsfrit mellem erhvervsliv og offentlig forskning, mellem små og store virksomheder og mellem forskellige fagtraditioner, fra naturvidenskab over samfundsvidenskab til humaniora. Universitetet har sine uddannelser i it, datalogi og informations- og medievidenskab placeret på Katrinebjerg, og Ingeniørshøjskolens it-uddannelser rykker også ind i området i den nærmeste fremtid. Det giver grobund for helt ny viden og grænseoverskridende forretningsudvikling.
En vigtig brobygger er Alexandra Instituttet, et forskningsaktieselskab, der formidler samarbejder mellem private virksomheder og den forskning, der har givet Århus et internationalt ry inden for blandt andet objektorienteret teknologi, hypermedier og it-støttede arbejdsformer.
Innovation Lab er it-byens udstillingsvindue for fremtidens teknologiske muligheder. Virksomheden har via et omfattende netværk kontakt til globale it-forskningsmiljøer og bruger det til at spotte og formidle fremtidens teknologier.


 
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk