Smagsprøve på landets bedste studieby
|
U-days er uddannelsesdage i Århus, hvor 25 uddannelsesinstitutioner hvert år i slutningen af februar eller begyndelsen af marts slår dørene op for at give alle uddannelsessøgende mulighed for studieoplevelser på nært hold. Idéen til u-days opstod i 2005, da de videregående uddannelsesinstitutioner i Århus gik sammen om at markere Århus som landets bedste studieby.
Til u-days er der mulighed for at møde studerende og studievejledere, opleve undervisningen, deltage i et orienteringsmøde, være med i et arbejdende værksted, besøge en studiecafé eller få en rundvisning.




