Du er her: AU » Om AU » Profil » Informationsmateriale » Årsberetning 2005 (direktor/tektor)

ÅRSBERETNING 2005

Teknisk Forvaltning

Året 2005 har som sædvanlig inden for alle Teknisk Forvaltnings områder været præget af stor aktivitet.

Byggeområdet

Det er blevet besluttet at der skal bygges et renrum på trekantgrunden på Gustav Wieds Vej, mellem Kasernen og Forskerparken. Renrummet er et vigtigt led i udbygningen af iNANO centret. Budgettet er blevet godkendt af bestyrelsen. Bygningen vil blive på 7-800 m² i tre etager.

Ombygningen af det tidligere Århus Kunstmuseum i Vennelystparken til Geologisk Institut, skrider planmæssigt frem. Der var rejsegilde den 27. oktober 2005.

Aktstykke for køb af grund til udflytning af Center for Idræt til Frederiksbjerg er tiltrådt af Finansudvalget. Der har været afholdt licitation og 1. spadestik blev foretaget primo december.

Byggeri af IT-Forskerparken, som blev igang sat ultimo 2004, har pågået i hele 2005. 

Tilbygning til Fredrikshus (ca. 2000m2) blev påbegyndt ultimo oktober 2005. I tilknytning til byggeriet bliver der indrettet centralt serverrum for Datakontoret.

Der har været afholdt arkitektkonkurrence til byggeri af nyt museum til Moesgaard Museum, vinderen blev Henning Larsens Tegnestue.

Aktstykke vedrørende udflytning af Retsmedicinsk Institut til lejede lokaler på Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus er tiltrådt af finansudvalget og lejekontrakten mellem Århus Amt og Aarhus Universitet er underskrevet. Byggeriet på Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus er påbegyndt. 

Projektforslag til Steno Museets udvidelse foreligger. Aktstykket er under udarbejdelse.

Der er opsagt lejemål vedr. dele af Trøjborg, hele Nordlandsvej (Botanik) og Zoologi bygning 1140-1141, hvilket har bevirket at der i 2005 har været en samlet arealmæssig nedgang på 13.600 m2 brutto (ibrugtagne),  – det vil sige ved årets udgang et bruttoareal på i alt 321.000 m2.

Renovering og vedligeholdelse

Fra Statens Forsknings- og Uddannelsesbygningers særskilte bevilling til ejervedligeholdelse har der i 2005 været afholdt udgifter på ca. 11,8 mio. kr.

Der har bl.a. været afholdt udgifter til den fortsatte renovering af kloakkerne i parken, det har primært været den østlige del af parken, som er blevet strømpeforet. Herudover er der foretaget registrering og tilstandsvurderinger af den nordvestlige del af parkens kloakledninger. Der er foretaget tagrenovering i bygning 1532 og 1534, samt udskiftning af stråtag på feltlaboratoriet i Klim. Udskiftning af altandøre på Matematisk/Fysisk komplekset har pågået ultimo 2005. Rampe ned til P-kælder i bygning 1320 er udskiftet i sommeren 2005. Herudover er der er pågået reparation af stier og fortove i Universitetsparken. Desuden er der påbegyndt en udskiftning af alle bygningsnumrene i universitetsparken fra 3 til 4 cifre.

Universitetet har i 2005 haft udgifter på i alt ca. 54,2 mio. kr. til indvendig vedligeholdelse og renovering, heraf ca. 49,6 mio. kr. til lejervedligeholdelse af SEA-bygningerne.

Af disse midler er der bl.a. brugt penge på ventilationsanlæg i Hovedbygningen, Tandlægeskolen, Bartholinbygningen og auditorierne på Matematik. Kantinerne på Kemi og i Bartholinbygningen er blevet renoveret og renoveringen af Stakladens kantine er færdiggjort. En generel opdatering af universitetets adgangskontrol er påbegyndt i 2005. Der er etableret flugtvejstrappe fra auditoriet i bygning 1440. Endvidere er dyrestaldene på Anatomi renoveret og stinkskabe i Biofysik udskiftet.

 Af den samlede udgift på ca. 49,6 mio. kr. til lejervedligeholdelse af SEA-bygningerne er ca. 18,0 mio. kr. finansieret via tilskud fra S-FoU og den resterende del af udgiften af universitetets ordinære driftsbevillinger.

Der er anvendt ca. 1,0 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, primært til en målrettet indsats mod elforbruget til lys. Der er således udskiftet/ombygget adskillige lysstofarmaturer, ligesom der er etableret lysstyring i en del undervisningslokaler.

Der har i 2005 været afholdt udgifter til opfyldelse af brandkrav og arbejdstilsynskrav på ca. 2,97 mio. kr. Der har i forbindelse med indbrud, storm- og vandskader været afholdt udgifter på ca. 0,25 mio. kr.

Bygningsdrift m.v.

De samlede udgifter til bygningsdrift (ekskl. lønudgifter) har i 2005 udgjort ca. 18,8 mio. kr. Årsværksforbruget har været på 200,99 årsværk, inkl. rengøring og den del af vedligeholdelsesarbejderne, der er udført ved hjælp af Teknisk Forvaltnings egne medarbejdere.

Energi/grønt regnskab

  Totalforbrug                    
    2001 2002 2003 2004 2005
  El (MWh) 26.078 26.879 26.867 27.148 27.230
  Vand (m3) 101.041 98.268 93.866 92.667 92.951
  Varme (MWh) 31.373 33.414 33.868 33.123 34.177

Netværk

De samlede udgifter til det langsigtede IKT-renoveringsprojekt, der påbegyndtes i 2001, har i 2005 udgjort ca. 5,0 mio. kr., fortrinsvis i følgende bygningskomplekser: Biorokaden, Matematik og Biologi.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk