VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

AARHUS UNIVERSITET

1.1 Overordnede formål, mål og opgaver

Aarhus Universitet har til formål at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Universitetet har endvidere til formål at værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder og resultater. Aarhus Universitets mål er at udøve sine aktiviteter på et højt fagligt niveau nationalt og internationalt hvad angår såvel forskning som undervisning og anden formidling. Universitetets mål er i denne forbindelse at levere forskningsbaseret uddannelse, dvs. skabe og udnytte sammenhæng og vekselvirkning mellem forskning og undervisning. Målet er derfor at prioritere ressourcer til forskning således, at denne både kan opnå anerkendelsesværdige resultater i sig selv og danne det bedst mulige grundlag for den udbudte undervisning.

Aarhus Universitets internationale orientering og opgave viser sig i forskernes deltagelse i den internationale akademiske kappestrid om at nå nye videnskabelige erkendelser, ved at deltage i den internationale videnskabelige debat og samarbejde og ved at anvende og udvikle teorier og metoder fra den internationale forskningsfront. Den internationale opgave varetages gennem samarbejde med universiteter, myndigheder, organisationer og erhvervsliv. Den internationale orientering manifesterer sig endvidere på forskellig måde i uddannelserne, blandt andet gennem en betydelig studentermobilitet.

Aarhus Universitets nationale orientering og opgave varetages derved, at forskningen og den brede vifte af uddannelser direkte eller indirekte har betydning for det danske samfunds udvikling. Aarhus Universitet ønsker at understrege denne opgave ved at udbygge samarbejdet med institutioner, myndigheder, organisationer og erhvervsliv. Denne opgave varetages oftest mest frugtbart ved at kunne bygge på forskeres og underviseres kompetence og engagement.

Endelig har Aarhus Universitet en opgave i samarbejde med andre institutioner, med myndigheder og med erhvervslivet i en regional kontekst det være sig Århus, Øst- og Midtjylland såvel som i et bredere perspektiv hele Vestdanmark. Opgaven består i på forskellige måder at gøre universitetets kompetence og videnopbygning tilgængelig for de omtalte brugere, ligesom brugernes bidrag til forskning og uddannelse skal inddrages i et udviklings- og forandringsperspektiv.

Aarhus Universitets aktivitet må ses i relation til disse opgaver, der samlet har stor betydning for universitetets udvikling og gennemslagskraft. Alle tre opgaveområder er derfor vigtige. Universitetet må sikre et klart fokus for hver enkelt forsknings-, uddannelses- og formidlingsaktivitet, der ofte retter sig mod et enkelt område; men universitetet ønsker samtidig at bearbejde og præsentere dem i deres indbyrdes sammenhæng. I alle tilfælde foregår samarbejde mellem selvstændige parter, der inden for deres kompetenceområde må foretage den nødvendige prioritering.

1.2 Ledelse, organisation og fag

Aarhus Universitet ledes efter Universitetsloven, der tillægger rektor en meget omfattende kompetence. Væsentlige dele af denne kompetence, eksempelvis kompetencen til at ansætte videnskabeligt personale, er delegeret til dekaner og institutledere. Det sker ud fra universitetets generelle opfattelse, at ledelsesmæssige beslutninger bør træffes på det mest relevante niveau og tæt på dem, beslutningerne vedrører. Snittet mellem centrale og decentrale beslutninger tilpasses til stadighed ud fra nye problemstillinger og værdier. Inden for de strategiske og budgetmæssige rammer, som Konsistorium fastsætter, lægger universitetet vægt på, at rektorale beslutninger træffes på et veldokumenteret og bearbejdet grundlag. Derfor bygger ikke mindst større beslutninger på information og rådgivning fra dekaner og administrative ledere. Afhængigt af den organisatoriske opbygning gælder noget tilsvarende på fakultets- og institutniveau. Administrationen hjælper de valgte ledere på de forskellige niveauer med at udføre deres hverv.

Aarhus Universitet er opdelt i fem fakulteter og et fællesområde (se organisationsdiagram side 2). Fakulteterne er igen opdelt i institutter og studienævn, hvortil kommer et antal centre, der både kan have deres basis i et enkelt institut eller fakultet eller gå på tværs heraf, inklusive være baseret i et samarbejde mellem flere universiteter. Universitetet lægger vægt på, at alle beslutninger, der ikke vedrører konkrete forsknings- og uddannelsesspørgsmål, kan henføres til ansvarlige ledere; dette indebærer også ansvarlighed begrundet i Universitetslovens dispensationsmulighed (paragraf 12). Der pågår løbende overvejelser om organisatoriske tilpasninger, blandt andet set i lyset af ønsket om større faglig og økonomisk robusthed og effektivitet samt ledelsesmæssig slagkraft.

Størstedelen af universitetets aktiviteter er samlet i Universitetsparken. Universitetet lægger vægt på den faglige, forsknings- og studiemæssige værdi, der ligger heri for både ansatte og studerende. Hvor det ikke kan lade sig gøre at placere enheder i Universitetsparken, arbejder universitetet for at samle dem i umiddelbar nærhed heraf under hensyntagen til det faglige miljøs robusthed. Universitetet tilstræber, at undervisnings-, biblioteks-, edb- og laboratoriefaciliteter er tidssvarende og tilstrækkelige, herunder at der så vidt muligt findes arbejdspladser af forskellig type til rådighed for de studerende.

Aarhus Universitet ønsker fortsat at være et klassisk universitet med en fuldt udbygget fagvifte. Universitetet tilsigter at forny forskning og uddannelse i takt med fagenes udvikling, nationalt og internationalt. Kontinuerligt overvejes mulighederne for at ajourføre fagkredsen ved at indføre nye fagområder og nedlægge gamle, blandt andet under indtryk af den samfundsmæssige udvikling. En betydelig faglig og pædagogisk fornyelse foregår gennem tilbagevendende ændringer i studieordninger. Aarhus Universitet er og ønsker fortsat at være et landsdækkende universitet, der rekrutterer sine studerende fra hele landet og sine ansatte fra Danmark og fra udlandet.

Aarhus Universitet vil fortsat udbygge sine internationale relationer som en af de vigtige veje til at sikre aktualitet, relevans og kvalitet i universitetets aktiviteter. Ud over den ordinære undervisning for bachelor- og kandidatstuderende samt uddannelse af forskerstuderende sigter universitetet på at udbygge sin aktivitet inden for efter- og videreuddannelse, i form af åben uddannelse og gennem kursusvirksomhed. Til universitetet kan knyttes kurser og skoleafdelinger, der udbyder andre typer af undervisning end universitetsundervisning.

I Aarhus Universitets organisation og opgaver indgår deltagelse i driften af Moesgård Museum, Naturhistorisk Museum, Steno Museet, Antikmuseet samt Orion Planetariet i Jels. Formålet hermed er at formidle viden og forskningsresultater i visuel form til en større kreds af interesserede. Universitetet lægger endvidere vægt på, at forskning og undervisning inden for de æstetiske fag sker i stadig vekselvirkning med det omgivende samfunds kulturelle liv og initiativer, samt at andre fagområder har vigtige forbindelseslinjer til sundhedsvæsenet og erhvervslivet.

1.3 Hovedtal 2001

År 2001 i hovedtal
Indtægter, mio. kr. 2.098   Kandidatproduktion 1.379
heraf ordinære bevillinger, mio. kr. 1.622   Bachelorproduktion 1.650
heraf eksterne midler, mio. kr. 476   Studenterbestand 21.588
Udgifter, mio. kr. 2.026   STÅ-produktion, ordinær udd. 11.356
Nettoresultat, mio. kr. 72   Studenteroptag 3.308
Primosaldo, mio. kr. 46   Antal ph.d.-grader 208
Videreførselsbeløb, mio. kr. 118   Antal doktorgrader 15
Beholdning, eksterne midler ultimo, mio. kr. 157   Antal publikationer 5.056
Antal årsværk 3.304   Nettoareal i kvm. 168.494
 

Tabel 1. Årets hovedtal, Aarhus Universitet 2001

Aarhus Universitet er Danmarks næststørste universitet. Det har i 2001 haft 21.588 studerende indskrevet, aflønnet over 10.000 personer, der omregnet svarer til 3.304 fuldtidsansatte (årsværk) og er således en af de største arbejdspladser i Århus Kommune og i Jylland. Aarhus Universitet omsatte i 2001 for 2.026 mio. kr. og uddannede 1.379 kandidater og 208 ph.d.er.

De studenterrelaterede tal kommenteres i det efterfølgende kapitel 3, hvor tallene er indplaceret i relevante tidsrækker. Her skal alene årets økonomiske resultat kommenteres. Årets nettoresultat på 72 mio. kr. og det akkumulerede resultat til videreførsel på 118 mio. kr. fremkommer som summer af årsresultaterne på ordinær virksomhed, indtægtsdækket virksomhed og retsmedicin. På ordinær virksomhed alene er de tilsvarende tal 68 mio. kr. henholdsvis 80 mio. kr. Sættes nettoresultatet og det akkumulerede resultat i relation til årets ordinære bevillinger, udgør overskuddet og det akkumulerede overskud 4,4 pct. henholdsvis 7,3 pct.

Overskuddet anvendes til afskrivninger og henlæggelser og skaber endvidere en buffer i forhold til udsving i taxameterbevillingen. Hertil kommer mere omkostningskrævende aktiviteter. For finansåret 2002 drejer dette sig for det første om en omfattende opgradering af universitetets edb-netværk og elsystem, altså en styrkelse af universitetets elektroniske infrastruktur. For det andet er det afsat betydelige beløb til ombygning og renovering af eksisterende bygninger i forbindelse med de rokader, der stadig finder sted. For det tredje sigter en del af overskuddet på faglig omstilling og en tiltrængt personalevækst på nogle områder. Endelig skal en del af overskuddet være med til imødegå den fremtidige og voksende afstand mellem huslejeindtægter og udgifter. I betragtning af disse aktiviteters og forholds omfang havde det været ønskeligt med et større overskud.

På grund af universitetets samlede økonomis størrelse og hensynet til en fagligt set hensigtsmæssig gennemførelse af investeringer og større indsatser, er der samtidig grund til at pege på nødvendigheden af at ændre de stive regler, hvad angår muligheden for at videreføre såvel årlige overskud som årlige underskud. Dette ville øge en ansvarlig ledelses strategiske handlekraft.

1.4 Virksomhedsregnskab 2001

Virksomhedsregnskabet (VR) er en del af universitetets årlige afrapportering til omverdenen. I årsberetningen for 2001, der udkommer i eftersommeren 2002, er der en meget detaljeret afrapportering om de enkelte resultater i form af navne på kandidater, ph.d.er og doktorander, fakulteters og institutters virke, forskernes enkelte publikationer og modtagne eksterne tilskud samt de vigtigste af de mange interne og eksterne arbejdsopgaver og relationer, universitetets ansatte er involveret i.

Dette virksomhedsregnskab præsenterer hovedtrækkene i Aarhus Universitets aktivitet i regnskabsåret 2001 og studieåret 2000/2001. VR 2001 omtaler de faglige aktiviteter og udviklinger i form af uddannelse (kapitel 3) og forskning, herunder forskeruddannelse (kapitel 4), og der gøres status over de økonomiske (kapitel 6) og andre forudsætninger (kapitel 5) for universitetets hovedformål: uddannelse og forskning. I kapitel 6 findes driftsregnskabet.

Det sidste substantielle kapitel, kapitel 7, omhandler en af de væsentligste satsninger for Aarhus Universitet, nemlig universitetets engagement i IT-byen Katrinebjerg. Denne satsning har strategisk karakter, fordi den tilsigter at løfte et samfundsmæssigt vigtigt område forsknings- og uddannelsesmæssigt, og fordi dette løft sker i samarbejde med offentlige myndigheder, med private virksomheder samt med andre uddannelsesinstitutioner. IT-byen Katrinebjerg er således et eksempel på en faglig prioritering, hvis gennemførelse bygger på samarbejde mellem fakulteter og involverer et betydeligt samarbejde med det øvrige samfund.

Efter påtegningen i kapitel 8 findes et udførligt bilagsmateriale. Flere af disse bilag indeholder obligatoriske oplysninger, der således indgår i det egentlige virksomhedsregnskab. Det drejer sig om bilag 6 (tabel 46), bilag 7, bilag 8 (tabel 52 og 53), bilag 9, bilag 10 samt bilag 12. Bilag 1-5 beskriver de enkelte fakulteters væsentlige forsknings- og uddannelsesresultater og -indsatser, ligesom bilagene indeholder et datablad med nøgletal for hvert enkelt fakultet. I lighed med sidste års virksomhedsregnskab har universitetet fastholdt en mere udførlig beskrivelse af Det Naturvidenskabelige Fakultet. Det hænger sammen med de naturvidenskabelige uddannelsers og fags generelt pressede situation, der kræver betydelig opmærksomhed og en længerevarende indsats på mange niveauer. Endelig indeholder bilag 11 en oversigt over nye og ændrede uddannelser i 2001. Om bilag 10 skal nævnes, at det beskriver Kompetenceenhedens arbejde med at styrke og koordinere udbuddet af praksisrettet forskningsbaseret efter- og videreuddannelse. Opbygningen af et sådan uddannelsesudbud, der er både fagligt relevant, forsvarligt og økonomisk levedygtigt, vil tage nogen tid og også rumme mulighed for fejlslag. Aarhus Universitet har imidlertid til hensigt at give denne aktivitet en permanent synlig plads i det samlede udbud af uddannelser.

Endelig er det på sin plads at nævne en væsentlig ændring i dette virksomhedsregnskab sammenlignet med tidligere års afrapportering. I overensstemmelse med Udviklingskontrakten har universitetet defineret en række kategorier for de forskningspublikationer, dets forskere har til opgave at bidrage med. Hensigten har været at få et mere differentieret udtryk for publiceringen af forskningsresultater, og i forbindelse med introduktionen heraf er der strammet op på indberetningsproceduren, således at der her kun inddrages publiceringsaktivitet, der har karakter af forskning. Kategorierne anvendes af hele universitetet, men det giver sig selv på grund af fagområders forskellighed og forskellige publiceringstraditioner, at sammenligninger bedst sker inden for sammenlignelige områder, optimalt i form af sammenligninger over tid.

Som følge af denne nye kategorisering indeholder den efterfølgende tabel 3 over nøgletal ikke et samlet publikationstal for 2001. Vurdering af dette års publicering kan derfor først efterhånden bygge på en relevant tidsserie. I forbindelse med tabel 16 i kapitel 4 er der en lidt mere udførlig omtale af nyskabelsen.

Inden kapitel 3-7, der primært fokuserer på 2001, indledes dog med et kapitel om de sidste 10 års hovedlinjer. De fleste af universitetets faglige aktiviteter kan først forstås i et fler- eller endda mangeårigt perspektiv, og det giver mere mening at betragte dem som et bidrag til landets investeringer end som produkter. En bacheloruddannelse og en efterfølgende kandidatuddannelse tager således typisk mindst fem år fra den indledende introduktion til et fag til udstedelse af et kandidatbevis. Et forskningsprojekt indledes, afsluttes og afrapporteres ligeledes sjældent inden for samme år, og det enkelte forskningsresultat hviler i øvrigt på både den enkelte forskers og andre forskeres årelange forudgående arbejde.

1.5 Udviklingskontrakt 2000-2003 med tillæg 2001-2004

Aarhus Universitet har indgået en udviklingskontrakt for perioden 2000-2003 og tillæg hertil for perioden 2001-2004 med Forsknings- og Undervisningsministerierne. Det var forudset i udviklingskontrakten, at denne skulle afklares og præciseres i løbet af kontraktperioden. Tillægget er på nogle punkter en sådan præcisering, men indeholder også andre punkter, ligesom udviklingskontraktens punkter ikke er udtømmende dækket i tillægget. Der er således hverken fuldstændig tidsmæssig eller emnemæssig sammenfald mellem de to aftaler. De to aftaler er derfor afrapporteret hver for sig i VR 2001 i kap 3. Uddannelse, kap. 4. Forskning og kap. 5. Forudsætninger for forskning og uddannelse.

De to aftaler afrapporteres selvstændigt, om end summarisk, fordi de langtfra dækker alle universitetets aktiviteter, og af den grund giver afrapporteringen ikke et fyldestgørende billede af de aktiviteter, der er foregået på Aarhus Universitet i 2001. Afrapporteringerne sker i et vist omfang ved henvisning til den mere sammenhængende beskrivelse, der er i VR 2001 af de aktiviteter og initiativer, som aftalernes emner indgår i. Desuden er det af pladshensyn valgt kun at omtale de emner i udviklingskontrakten og tillægget, som ud fra en samlet universitetssynsvinkel er afsluttet/opfyldt i 2001, eller hvor der er igangsat aktiviteter og initiativer i 2001 med henblik på kontinuerlig aktivitet. Den generelle afrapportering omtaler således ikke nærmere de emner i aftalen, hvor aktiviteter og initiativer er igang, men endnu ikke afsluttet. Den generelle afrapportering er kortfattet og overordnet. En nærmere beskrivelse af emner og tilhørende aktiviteter og initativer findes delvis i fakultetsafsnittene i bilag 1-5. Den skematiske afrapportering følger systematikken i henholdsvis udviklingskontrakten og tillægget.

1.6 Perspektiver

Aarhus Universitet står i 2002 og i de nærmeste år over for tre meget væsentlige udfordringer, der har at gøre med rammerne for universitetets faglige aktivitet. En konstruktiv håndtering af disse udfordringer vil således have væsentlig indflydelse på universitetets evne til at møde nye faglige udfordringer. Den første udfordring vedrører fornyelsen af især universitetets stab af forskere og undervisere. Der vil om syv til ti år være behov for en betydelig udskiftning på grund af et stort antal ansattes pensionering (se s. 76); men det er tvingende nødvendigt allerede nu at forberede denne situation. Det indebærer tilstedeværelsen af livskraftige forskeruddannelser samt et betydeligt antal adjunkt- eller post.doc-stillinger, fordi kun en meget stor aktivitet her giver et tilstrækkeligt input til nyrekruttering. Økonomiske problemer på universitetet må derfor ikke og under ingen omstændigheder i særlig grad ramme karrierestigens nederste trin.

Den anden udfordring består i at udvikle universitetets ledelsessystem på alle tre niveauer på en sådan måde, at de bedste elementer i det gældende ledelsessystem befrugtes af nye elementer og institutionelle forhold med det formål at skabe en større og mere ensartet ledelseskraft.

Under indtryk af det statslige huslejebetalingssystem, Statens Ejendomsadministration SEA, der trådte i kraft i 2001, består den tredje udfordring i at skabe sammenhæng mellem de aktivitetsbaserede huslejeindtægter og de faktiske husleje- og bygningsdriftsudgifter. Universitetets høje aktivitetsniveau berettiger til en større huslejeindtægt, end der modtages, fordi SEAs fulde virkning indføres over en tiårig periode. Da universitetets regninger i dag ikke kan betales med en forventet merbevilling i 2010, er det nødvendigt meget nøje at vurdere omfang og tidsprofil for den planlagte bygningsvækst og i den forbindelse søge at øge huslejebevillingen og/eller gennemføre en skarpere prioritering af udbygningens delelementer.