VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

BILAG 9 - SÆRLIGE REGNSKABSMÆSSIGE FORHOLD

FORMÅLSFORDELING

Knap 53 pct. af udgifterne og ca. 29 pct. af årsværkene er direkte henført til formål ved kontering i regnskabet i årets løb. Det gælder især ressourceforbrug og årsværk til fælles formål og kapitalformål, ekstern finansierede aktiviteter samt enkelte uddannelsesformål. Indførelsen af SEA-huslejeordningen, der i 2001 var udgiftsneutral for universitetet, men øgede både udgifter og indtægter med knap 197 mio. kroner, medførte en stigning i det direkte formålskonterede forbrug, da husleje entydigt skal henføres til formålet husleje under hovedformålet kapitalformål. Denne stigning er således ikke udtryk for nogen realændring i konteringsadfærden: Langt det meste af forbruget til universitetets primære formål findes ud fra formålsfordelingsnøgler. Da årsværksfordelingen ikke påvirkes af den øgede huslejeudgift, fremgår den uændrede konteringsadfærd klart af, at i både 2000 og 2001 er ca. 86 pct. af årsværkene på ordinær drift (underkonto 10) formålsfordelt via nøgletal, mens nøglefordelingens andel af formålsfordelingen af det samlede kroneforbrug på ordinær drift (hvor huslejeudgiftsstigningen indgår) faldt fra knap 73 pct. til godt 59 pct. af totaludgiften. I alt er ca. 47 pct. af de totale udgifter formålsfordelt via nøgletal.

På de faglige hovedområder anvendes der nøgletal for udgiftsarterne VIP, DVIP, TAP og driftsudgifter til fordeling af udgifter på formålene basisforskning, ordinær uddannelse, forskeruddannelse, åben uddannelse og i visse tilfælde international studenterudveksling, museer og andre faglige støttefunktioner. Fordelingsnøglerne varierer fra institut til institut og fra studienævn til studienævn, ligesom de varierer efter, om visse typer af udgifter eller udgiftsarter har været direkte formålskonteret i større eller mindre grad. Der er således tale om et meget stort antal fordelingsnøgler. Fordelingsnøglerne for det videnskabelige personale (VIP) er hovedsagelig baseret på institutters, studienævns og fakulteters normer for undervisningsbelastning og vejledning mv. samt et vist skøn. Fordelingsnøglerne for det teknisk-administrative personale (TAP) er enten fastsat med udgangspunkt i VIP-nøglerne eller ud fra konkrete skøn over TAP-personalets arbejdsfordeling. Driftsudgifter på de faglige områder er fastsat med udgangspunkt i VIP- og TAP-nøglerne med visse konkrete eller skønsmæssige justeringer. Der er sket mindre justeringer af nøgletallene i forhold til VR2000 på enkelte institutter. Udgifter og årsværk til fakultetsadministration er fordelt på de respektive uddannelsesformål samt generel ledelse og administration ud fra nøgletal og et vist skøn.

Efter ministeriets vejledning for virksomhedsregnskabet, skal den del af forskeruddannelsesstipendierne, der ikke vedrører ordinær uddannelse, fra og med 2000 ikke længere henregnes til formålet forskeruddannelse, men til forskning. Udgifter og årsværk til forskeruddannelsesstipendier er derfor fordelt på hhv. forskning (basisforskning for ordinært finansierede og tilskudsfinansieret forskning for eksternt finansierede) og ordinær uddannelse ud fra nøgler pr. institut, der angiver den forventede andel af stipendiatens tid, der går til ordinær uddannelse. Man kan derfor kun sammenligne de samlede forskningsudgifter før og efter 2000, men f.eks. ikke udgiften til delformålet basisforskning i 1998 og 1999 med 2000 og 2001.

SÆRLIGE FORHOLD VEDRØRENDE OPGØRELSESMETODER

I forhold til tidsserierne har indførelsen af lønnede ph.d.-stipendier til løbende erstatning af SU ph.d.-stipendierne medført et vist fald i antallet af DVIP-årsværk siden 1998. Til gengæld har lønnede ph.d.-stipendier (og kandidatstipendier) fra og med 2000 skullet medregens i VIP-årsværkene. Dette har givet et tidsserieknæk mellem 1999 og 2000, som er forsøgt imødegået enten ved at lade alle forskeruddannelsesstipendier tælle med i årsværksregnskabet eller ved at holde forskeruddannelsesstipendierne ude af VIP-årsværkene. De steder i virksomhedsregnskabet, hvor der er opgjort stipendieårsværk, er der regnet med 48 SU-klip pr. SU ph.d.-stipendieårsværk, og for lønnede ph.d.-stipendiater og kandidatstipendiater 1924 bevillingstimer pr. årsværk (ÅV).

Nedgangen i DVIP-ÅV pga. aftrapningen af SU ph.d.-stipendieordningen skyldes, at tidligere havde de fleste SU ph.d.-stipendiater 1/6 årsværks DVIP-ansættelse som undervisningsassistent ved siden af deres fuldtids (dvs. 1 årsværk) stipendium. Med indførelsen af de lønnede ph.d.-stipendier blev undervisningsdelen af stipendiet til en del af selve stipendiet og reducerer således årsværksforbruget med 1/6 ÅV pr. helårsstipendiat. Inden stipendiereformen (dvs. i 1997) var der 50 DVIP-ÅV for SU ph.d.-stipendiater mod knap 2 ÅV i 2001. Derfor undervurderes udviklingen i DVIP-årsværk og dermed alle årsværk over tid i VR2001.

Modsat har bestemmelserne om, at lønnede ph.d.-stipendier og kandidatstipendier fra og med 2000 skulle flyttes til konto 1111 (løn) fra 5290 (tilskud til personer) og samtidigt skulle medregnes til VIP-forbruget, givet et teknisk hop i det eksterne årsværksforbrug fra 1999 til 2000. Da SU ph.d.-stipendierne aldrig har talt årsværk i universitetets eksterne regnskab, og da SU-ordningen er blevet aftrappet til fordel for lønnede ph.d.-stipendier, risikerer man at overvurdere udviklingen i VIP-årsværk og dermed i årsværk i alt. I dette virksomhedsregnskab er der i videst muligt omfang forsøgt kompenseret herfor ved enten at lade alle forskeruddannelsesstipendier ude af tidsserierne eller tager dem alle med i tidsserierne (inkl. SU ph.d.-stipendierne). Derfor kan man finde flere forskellige årsværkssummer i dette virksomhedsregnskab i tabel 54 kan man se forskellene på opgørelsesmetoderne. I tabel 1 kan man se udviklingen i årsværk uden ph.d.-stipendier fra 1992 til 2001. Her kan man se, at antallet af årsværk falder med over 30 årsværk fra 2000 til 2001 (eller 1 pct.), hvorimod faldet kun er 2 årsværk i det eksterne regnskab, fordi man nok regner lønnede ph.d.-stipendier, men ikke SU ph.d.-stipendier med eksternt. Dermed fremgår tilvæksten af lønnede ph.d.-stipendier nok i regnskabstallet, men ikke aftrapningen af SU ph.d.-stipendier. Hvis man medregner årsværk for SU ph.d.-stipendier falder det samlede årsværksforbrug fra 2000 til 2001 fra 3.396 til 3.357 ÅV, dvs. med 39 ÅV.

Med hensyn til opdelingen i personalekategorier skal det oplyses, at både kliniske lektorer og professorer er henregnet DVIP-personalekategorien i tallene for 2000 og 2001 i VR2001. Tidligere har Aarhust Universitet henregnet kliniske lektorer og professorer til VIP-kategorien. De steder, hvor dette har betydning for f.eks. ratioer, er kliniske professorer og lektorer også for 1998 og 1999 henregnet til DVIP-kategorien, hvis det har været muligt.

Der er en beskeden afvigelse på 0,1 pct. i årsværkssummen mellem Aarhus Universitets egne opgørelser og det eksterne regnskab som Økonomistyrelsen har offentliggjort. Sidstnævnte har et samlet årsværksforbrug for Aarhus Universitet på 3.307 ÅV mod universitetets 3.304 ÅV.