VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

BILAG 10 - KOMPETENCEENHEDEN

BERETNING

Formål og mål

Kompetenceenheden ved Aarhus Universitet er oprettet som pilotprojekt med støtte fra Undervisningsministeriets VEU-midler til styrkede rammer for de videregående uddannelsesinstitutioners udbud af efter- og videreuddannelse. De endelige aftaler med Undervisningsministeriet om bevillingen faldt på plads primo marts 2001.Formålet med projektet har været at bidrage til videreudvikling og synliggørelse af Aarhus Universitets udbud af praksisrettet forskningsbaseret efter- og videreuddannelse. Det har været målet at opbygge rammer, som dels kunne fremme kontakt og dialog med aftagere, brugere og andre interessenter om efter- og videreuddannelsesbehov og som dels kunne støtte udvikling og udbud af relevante nye efter- og videreuddannelsestilbud med speciel fokus på videreuddannelsessystemet for voksne. Projektets langsigtede mål har været at initiere en udvikling, som kunne resultere i udbud af nye behovsorienterede uddannelser fra 2002, samt fremme indoptagelse af efter- og videreuddannelse i faglige og decentrale administrative afdelingers daglige virksomhed.

Dialog med arbejdsmarkedets parter og deltagere i universitetets efter- og videreuddannelse har været prioriteret højt i organiseringen af projektet og i arbejdsmetoderne. Indadtil har arbejdet i projektet været forankret ledelsesmæssigt, fagligt og administrativt for derigennem at sikre forpligtethed og samspil mellem nye initiativer og universitetets overordnede udviklingsplaner for området.Hovedopgaver

I projektet på Aarhus Universitet er styrkede rammer i hovedtræk blevet konkretiseret som opbygning af ydelser og funktioner, samt videreudvikling af den eksisterende organisation for efter- og videreuddannelse, åben uddannelse jf. den skematiske oversigt over hovedopgaver, aktiviteter og resultater. I forlængelse af målsætningerne for projektet har arbejdet været koncentreret om kontaktservice og kompetencevejledning, netværk og behovsafdækning samt støtte til udvikling og udbud af nye uddannelser og forløb.

Resultater

Projektet har bidraget til omstilling, nyudvikling og øget aktivitet. De opstillede mål er således indfriet i stort omfang. Kompetenceenheden har udviklet nye faciliteter for henvendelser om efter- og videreuddannelse. Hjemmesiden og de øvrige servicefunktioner benyttes af medarbejdere i private og offentlige virksomheder.

Der kan konstateres flere henvendelser fra konsulentfirmaer og personaleafdelinger. Men erfaringerne med hjemmesiden tyder på, at det i vid udstrækning stadig er medarbejderne, der er initiativtagere til efter- og videreuddannelse. Som Jørgen Staunstrup fra IT-brancheforeningen formulerede det under kompetenceenhedernes første seminar, er det den enkelte medarbejder på virksomheden, der er universitetes kunde ikke arbejdsgiverne.

Behovsafdækninger og netværksdannelser via projektet har betydet, at samarbejde med erhvervsliv og faglige organisationer er blevet udbredt til flere faglige miljøer. Ligeledes har projektet bidraget til, at der internt på universitetet er en større opmærksomhed på efter- og videreuddannelse end tidligere.

Der er endvidere opbygget administrativt samarbejde, funktioner og rutiner, der specielt sigter på at støtte de faglige enheders udvikling og udbud af efter- og videreuddannelse.

Kompetenceenheden har især ydet støtte til arbejdet med masteruddannelser. Sigtet har været relevante praksisrettede tilbud om videreuddannelse til mellemlangt uddannede, og tilbud til akademikere, som ønsker at skifte spor eller supplere forudgående uddannelse. Modulisering har derfor været et centralt emne i samarbejdet med uddannelsesudviklerne.Hovedparten af initiativerne i relation til videreuddannelsessystemet for voksne involverer forsknings- og uddannelsesmiljøer ved andre universiteter og uddannelsesinstitutioner.

Kvantitativt har der været et større antal initiativer end forventet. Der er udviklet et stort antal uddannelser, udbudt nye uddannelser, forberedt behovs- og praksisorienterede udbud af nye undervisningsforløb på basis af de ordinære heltidsuddannelser, samt i mindre omfang arbejdet med indtægtsdækkede kurser o.l. Kvalitativt er der desuden arbejdet med at integrere praksissigte og målgruppernes behov i tilrettelæggelsen af uddannelsernes indhold og opbygning, i undervisningsformerne og i universitetets informations- og vejledningstilbud til ansøgere, arbejdsgivere og faglige organisationer.

Uden projektbevillingen til Kompetenceenheden ville det ikke have været muligt at opbygge rammer og at støtte arbejdet med udvikling af udbud i det omfang og med de resultater, der er opnået i den korte projektperiode.Erfaringer og resultater er undervejs i projektforløbet formidlet eksternt, dels i netværket mellem kompetence_enhederne, dels i andre relevante samarbejdsrelationer, herunder åben uddannelsessekretariatets samarbejde og kontakt til andre universiteter og institutioner.

Enkelte målsætninger er dog ikke opfyldt fuldt ud, hvilket primært skyldes usamtidighed mellem kompetenceenhedsprojekterne og etableringen af centre for videregående uddannelser samt ændringer på flere ministeriers områder.

Videreførelse

Projektets resultater og erfaringer vil blive videreført. Universitetet vil på rektoralt niveau opretholde et eksternt panel for efter- og videreuddannelse og videreføre Kompetenceenheden.

Både det humanistiske og det naturvidenskabelige fakultet vil fastholde en administrativ medarbejder og funktion for støtte til institutternes arbejde med efter- og vildereuddannelse. Ligeledes vil erfaringerne indgå i centrale og decentrale udvalgs arbejde på området. Det centrale sekretariat for åben uddannelse vil i prioritering af ressourcer og opgaver fastholde og udbygge de netværk og øvrige resultater, der er skabt. Hvis det viser sig muligt, genoptages arbejdet med de opgaver, som ikke har kunnet gennemføres på grund af indtrufne begrænsninger.Perspektiver og planer for fremtiden i øvrigt afhænger ikke alene af universitetets interne dispositioner. Efterspørgsel, arbejdsmarkedets indoptagelse af videreuddannelsessystemet for voksne, sammenhængen mellem dette system og det ordinære uddannelsessystem, samt samspil mellem undervisnings- og forskningsressourcer er særdeles væsentlige faktorer.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE SOM FREMTIDIGT INDSATSOMRÅDE

Incitamenter og synergi

I projektforløbet har aftaler om forskningssamarbejde med eksterne aftagere og brugere været incitamentskabende. Flere faglige miljøer har tilkendegivet, at kontakt til aftagerrepræsentanter og virksomheder samt mødet mellem undervisningen og deltagernes praksiserfaringer rummer mange udviklingspotentialer både for den enkelte lærer og for instituttet som helhed.Pædagogisk og fagligt har eksempelvis Det Humanistiske Fakultet haft en klar strategi for indlejring og synergi med bachelor- og kandidatuddannelser. Fakultetets tradition for en løbende erfaringsudveksling mellem ordinær og åben uddannelse, og for at de enkelte lærere underviser på både nåben og ordinær uddannelse, videreføres og styrkes. Hermed vil processer og erfaringer med at vende tankegange fra disciplin til kompetence og at integrere IKT i fjernundervisning fortsat være i spil efter projektets afslutning.

Udviklingsperspektiver

Efterspørgsel og betingelser for udvikling og gennem_førelse af uddannelserne udgør nogle af de basale udfordringer for at fastholde og videreudvikle de opnåede resultater. Det er vigtigt både for universiteternes engagement og for markedets indoptagelse af nye uddannelser og efter- og videreuddannelsestilbud i øvrigt, at der er en klar og langsigtet politik for dette område.

Klarhed over, hvordan efter- og videreuddannelsessystemet skal fungere i samspillet mellem institutionerne med de ordinære uddannelser og forskningen på universiteterne, er også af væsentlig betydning for udvikling af strategier og for udbygning af området. Forskningsdækning er i den henseende en essentiel faktor, ikke mindst for at områder med knaphed på menneske-ressourcer skal kunne involvere sig.

Gennem behovsundersøgelserne og de vejledningsspørgsmål Kompetenceenheden har mødt, er det blevet evident, at der hersker usikkerhed om masteruddannelser og om intentionerne med vi$dereuddannelsessystemet for voksne. I dele af erhvervslivet og i større personalerekrutteringsfirmaer er det tilsyneladende en udbredt opfattelse, at masteruddannelser primært retter sig mod virksomheders "exes-cutive" niveau.

En udbredelse af kendskabet til videreuddannelsessystemet og intentionerne om at imødekomme komepetencekrav i et vidensamfund gennem tilbud om formelt og reelt kompetenceløft til medarbejdere på flere niveauer i en organisation kræver en indsats, der ikke kan løftes af universiteterne alene.

RESULTATANALYSE

Oversigt 6. Resultatanalyse

HOVEDOPGAVER RESULTATER OG PRODUKTER
Kontaktservice og kompetencevejledning  
Hjemmeside for universitetets Kompetenceenhed  
  • Udarbejdelse af kommunikationskoncept, design og implementering af brugerorienteret hjemmeside om efter- og videreuddannelse og åben uddannelse. Facilitet til behovsopsamling implementeret på hjemmesiden
 
FQA/ofte stillede spørgsmål  
  • Spørgsmål indsamlet, bearbejdet. Facilitet iværksat.
 
Markedsføring  
  • I samarbejde med eksternt bureau udarbejdet markedsføringskoncept med udgangspunkt i fokusgruppemøde med studerende.
 
   
  • Strategi, layout og plan for iværksættelse af opmærksomhedskampagne og annoncer for udbud.Videre tiltag stillet i bero ultimo november 2001.
 
Brugerorienteret informationsmateriale  
  • Redesign af brochurelinje: analyse og kommunikationsoplæg udarbejdet. Opgaven redefineret og tilpasset de primo december 2001 gældende præmisser.
 
Elektronisk nyhedsbrev  
  • Koncept og prototype udarbejdet. Idriftsættelse udskudt.
 
Netværk og behovsafdækning  
Panel for Kompetenceenheden og projektets styregruppe  
  • Etableret panel med 19 repræsentanter for privat og offentligt erhvervsliv, myndigheder, sektorforskning, samt andre undervisningsinstitutioner. Afholdt 3 møder mellem panel og styregruppe.
 
Etablering af netværk mellem universiteternes kompetenceenhedsprojekter  
  • Konference afholdt den 20. september 2001 i samarbejde med Handelshøjskolen, Århus.
 
 
  • Deltagelse i 2 uformelle møder, samt afsluttende seminar 26. februar 2002.
 
Initiering af netværk mellem AU og CVUerne  
  • Samarbejder med CVU´ere og MVU og KVU institutioner i det midt- og østjyske område er indledt primært i forbindelse med diplom- og masteruddannelser.
 
Vejledersamarbejde med CVU- og MVU-institutioner  
  • Aftale med Jysk CVU om fortsættelse af kontakten med henblik på etablering af kontinuerligt samarbejde.
 
   
  • Samarbejde med Det vejledningsfaglige udvalg i Århus Amt om vejlednings- og informationsmesse for voksne, april 2002. Udskudt p.g.a. usikkerhed om bl.a. det regionale arbejdsmarkedsråds økonomi efter november 2001.
 
Støtte til efteruddannelseudvalg, udbredelse af kendskab til VFV og åben uddannelse, initering af samarbejde på tværs af fag og fakulteter.  
  • Bistand til fakultetsudvalgene for efter- og videreudannelse og åben uddannelse ved Humaniora, Teologi, Naturvidenskab, samt efteruddannelsesudvalget på Juridisk Institut.
 
 
  • Formidling af tilkendegivelser i Efter- og videreuddannelsespanelet til udvalg og faglige miljøer.
 
   
  • Møder og anden opsøgende aktivitet i forhold til studieledere og institutledere.
 
   
  • Tværgående temadrøftelser, udrednings- og metodearbejde i projektgruppen.
 
Initiere samarbejde med interessenter, bidrage til etablering af følgegrupper  
  • Kompetenceenheden har været involveret i etableringen af 11 følgegrupper.
 
   
  • Afholdt en netværkskonference inden for det naturvidenskabelige område i oktober 2001.
 
   
  • Åbent hus arrangement på to institutter (Kemi og Fysik).
 
Støtte til udviklingsmiljøernes behovsafdækning  
  • Støtte til 21 efter- og videreuddannelsesinitiativer: primært diplom- og masteruddannelser, modulisering af enkelte eksisterende uddannelser, samt et sommerskoleinitiativ ved Institut for Økonomi.
 
   
  • Bistand til spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppemøder, møder og anden kontakt med virksomheder og organisationer, herunder DM, DJØF, Civiløkonomerne m.fl.
 
   
  • Formidling af behovstilkendegivelser i erhvervsudviklingsredegørelser, organisationers undersøgelser af kompetenceudviklingsbehov til uddannelsesprojekter og faglige miljøer i øvrigt.
 
Bidrag til organisationers behovsundersøgelser  
  • Deltagelse i møde og i løbet af foråret 2001 efterfølgende input mv. til Kommunikationsmagistrene /Dansk Magisterforenings behovsundersøgelse.
 
Undersøgelse af MPH dimittenders erhvervsforløb.  
  • Bidrag til undersøgelse, rapport i samarbejde mellem MPH uddannelserne i Danmark og MPH foreningen.
 
Brugerundersøgelse  
  • Rapport på grundlag af undersøgelse foretaget blandt deltagere i Aarhus Universitets udbud under åben uddannelse i foråret 2001.
 
Udbud og udvikling  
Støttefunktioner ifbm. VFV-uddannelser og efter- videreuddannelsesudbud  
  • Centralt og decentralt opbygget funktioner, der yder støtte til koordinering, fortolkning af regelsæt og administrative opgaver i øvrigt.
 
   
  • Udarbejdet oversigt over de forskellige former for åben uddannelse, regler og finansiering.
 
   
  • Tjekliste til anvendelse i de faglige miljøer i forbindelse med ansøgning om udviklingsmilder og ansøgning om godkendelse af nye VFV uddannelser.
 
Initiering af tværgående udviklingssamarbejde  
  • Koordinering af udviklingsprojekter, afholdelse af workshops for udviklerteams, herunder integration af IKT i udbud ved Det Humanistiske Fakultet.
 
   
  • Tværgående koordinering via projektgruppens arbejde.
 
Tværfagligt og tværinstitutionelt uddannelsessamarbejde  
  • Kontinuerlig formidling og drøftelser af interne modeller og erfaringer i projektgruppen og Det rektorale udvalg vedr. åben uddannelse.
 
   
  • Indhentning af modeller og erfaringer fra andre universiteter i det omfang, det har været muligt.
 
Intern erfaringsformidling  
  • Temadag afholdt den 16. november 2001. Drøftelse af undervisning, didaktik og kompetenceudvikling på tværs af fakultets- og faggrænser.
 
Bistand og administrativ støtte i forbindelse med ansøgning om udviklingsmidler  
  • Kompetenceenheden har ydet støttet til udarbejdelse og opfølgning på et stort antal ansøgninger:
 
   
  • Det Humanistiske Fakultet: 7 initiativer.
 
   
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: 2 initiativer.
 
   
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: 2 initiativer.
 
   
  • Det Teologiske Fakultet: 1 initiativ.
 
   
  • Det Naturvidenskabelige Fakultet: 12 initiativer.
 
Støtte til udviklingsarbejde, modulisering, udarbejdelse af bekendtgørelsesforslag samt studieordninger  
  • Der er udført rådgivning og administrativ støtte ifm. ansøgning om godkendelse af 6 masteruddannelser: kryptologi, Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, Retorik og formidling, Kulturmiljø og landskabsanalyse, Social integration og miljøvidenskab.
 
   
  • Bidraget til Universitetets arbejde som medansøger i masteruddannelsen i Medicinsk pædagogik sammen med universiteterne i København og Odense.
 
Støtte i relation til udbud af nye VEU-uddannelser  
  • Kompetenceenheden har medvirket ved udbud af 2 nye masteruddannelser: kryptologi og Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling med studiestart hhv. september 2001 og februar 2002. Der er ved 1. optag henholdsvis 36 og 65 studerende på de 2 uddannelser.
 
   
  • Bistået med indarbejdelse af opsamlede behovstilkendegivelser fra studerende og ansøgere ifbm. modulisering af uddannelser udbudt under IT-Vest-samarbejdet.
 
Intern evaluering  
   
  • Løbende opsamlinger via oplæg og drøftelser i styregruppe, projektgruppe og det rektorale udvalg.
 
   
  • Intern rapport udarbejdet på baggrund af interviews med dekaner og 5 udvalgte fokusgrupper.
 
 

Udvælgelsen af temaer og vurderinger i det følgende er baseret på de mål og planer, der er anført i den projektbeskrivelse, som ligger til grund for Undervisningsministeriets bevilling til kompetenceenhedsprojektet på Aarhus Universitet.

EFFEKTER OG PRODUKTER

Netværk

Kompetenceenheden har prioriteret samarbejdet med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter særdeles højt. Formålet har været at initiere og bistå opbygning af fora for drøftelser af kompetenceudviklingsbehov i et mere overordnet og langsigtet perspektiv som bidrag til universitetets afklaring af fremtidige indsatser på efter- og videreuddannelsesområdet, og at bidrage til afklaring af efter- og videreuddannelsesbehov i forbindelse med de faglige miljøers udviklingsinitiativer.Som det fremgår af aktivitets- og resultatoversigten, er der etableret en række netværk mellem erhvervslivet, andre interessenter og Aarhus Universitet. Der er oprettet en kontaktservice og det centrale sekretariats informations- og rådgivningsydelser er blevet udbygget.

Tidsforskydningen mellem kompetenceenhedsprojektets igangsættelse og gennemførelsen af institutions- og uddannelsesreformer har dog betydet, at det i 2001 ikke har været muligt at realisere planerne om at opbygge et bredere og mere formaliseret samarbejde mellem Kompetenceenheden og centrene for videregående uddannelser (CVU'ere). Der er i stedet etableret løsere informations- og erfaringsudvekslingsfora sammen med enkelte CVU og MVU institutioner, ligesom der samarbejdes om udvikling af uddannelser.

Behov

Samarbejdet med eksterne interessenter har haft stor og positiv betydning både for behovsafdækning og for konkretisering af kompetenceudviklingsspørgsmål.

I drøftelserne mellem styregruppen og panelet for efter- og videreuddannelse om udviklingsstrategier i private virksomheder, samt behovene for arbejdskraft og kompetenceudvikling i den offentlige sektor, har det dog vist sig at være vanskeligt at få klarhed over de langsigtede kompetenceudviklingsbehov i erhvervslivet.

Det har også vist sig, at den eksterne kontekst for drøftelserne af kompetenceudvikling er kompleks bestående af behov, der peger i adskillige retninger: Bevillingsgivers krav; CVU- og MVU- repræsentanternes behov for videreuddannelsesmuligheder til medarbejdere, færdiguddannede og kommende professionsbachelorer; industriens behov for uddannelser, der kan bidrage til at nyeste forskningsresultater effektivt kan omsættes til udvikling i virksomhedernes produktion og produkter; ønsker om udbud rettet mod rekrutterings- og omstillingsbehov i den offentlige sektor; behovene i de videntunge servicevirksomheder; ACs efterlysning af flere korte efteruddannelseskurser til akademikere etc.

Dertil kommer slutbrugernes interesser og forventninger. Kompetenceenheden har foretaget en brugerundersøgelse blandt de 1056 personer, der var indskrevet på universitetets udbud under åben uddannelse i foråret 2001. Undersøgelsen viser, at mellem 75 pct. og 85 pct. af deltagerne enten har en lang eller mellemlang videregående uddannelse variende efter, hvilken type åben uddannelse der er tale om. Deltagerne er erhvervsaktive, og angiver at bruge deres deltagelse i universitetets åbne uddannelser med et erhvervsmæssigt sigte. Faglig udvikling er den væsentligste motivationsfaktor. De vil gerne kunne tage uddannelserne i moduler, men samtidig være sikret at kunne afslutte med en hel uddannelse. Flere respondenter angiver, at de ønsker større fokus på praktisk anvendelse af uddannelsernes faglige indhold og en større inddragelse af deltagernes viden i undervisningen.

Anvendelsesorientering og vekselvirkning mellem uddannelsens indhold og deltagernes professionelle erfaringer synes at være det, der er fællesnævner for interessenternes forskellige ønsker.

Behovsafdækning

Internt var der forud for projektets igangsættelse store forventninger til, at en opprioritering af behovsundersøgelser i samarbejde med arbejdsmarkedets parter ville frembringe klare behovstilkendegivelser, der kunne bruges som et operationelt grundlag for at fastlægge indhold, sigte og form i de nye uddannelser og efteruddannelsestiltag. Kompetenceenheden har således på forskellig vis været inddraget i behovsafdækning i tilknytning til 21 efter- og videreuddannelsesinitiativer fordelt over alle 5 fakulteter. Metodisk er der anvendt forskellige tilgange; spørgseskemaundersøgelser i samarbejde med organisationer som DM og DJØF, telefoninterviews kombineret med spørgeskemaundersøgelser, netværkskonference, respons på oplæg til uddannelser fra de involverede fagområders kandidater, faglige udvikleres besøg i virksomheder og institutioner, samt møder med repræsentanter for arbejdsgivere og brugere. Ligeledes har flere udviklingsprojekter med stort udbytte involveret nuværende eller tidligere åben uddannelsesstuderende.Hovedparten af undersøgelserne er foretaget i et meget tæt samarbejde med de faglige miljøer. I lighed med erfaringerne fra de øvrige kompetenceenhedsprojekter har værdien af spørgeskemaundersøgelser som grundlag for behovsafklaring vist sig at være begrænset.

Kontakten og samarbejdet mellem uddannelsesudviklere og virksomheders ledelse og medarbejdere har været langt mere perspektivrig. Den har resulteret i uddannelser, inspireret til faglig og pædagogisk udvikling og medført samarbejde om nye forskningstiltag.

Der er dog tilsyneladende på mange områder et begrænset kendskab til den viden, der oparbejdes på universitetet, og formuleringerne af de kompetencer aftagere og brugere ønsker udviklet er ofte meget generelle.Behovsafdækningen er i den interne evaluering af flere forskere blevet karakteriseret som en proces, hvor nye uddannelsesinitiativer søger bekræftelse på behov, som aftagere og brugere endnu ikke ved, at de har.Hvis uddannelsesudbudene ikke blot skal matche helt dagsaktuelle behov, hvis de skal indfri uddannelsespolitiske intentioner om at bidrage til reelle og formelle kompetenceløft, og hvis de skal resultere i efterspørgsel, er det vigtigt at overvinde denne barriere.

Medarbejdere i sekretariater for efter- og videreuddannelse kan ikke repræsentere summen af samtlige videnskabelige medarbejderes faglige og forskningsmæssige ekspertise. Sekretariaterne kan bistå og løse nogle af de mange praktiske og administrative opgaver, der knytter sig til behovsafdækning. De kan opsamle og formidle behovstilkendegivelser, og de kan formidle en kontakt mellem eksterne interessenter og de faglige miljøer.Men en brugbar og fremadrettet identificering af udviklingen i arbejdsmarkedets kompetencekrav kræver for nuværende en direkte kontakt mellem aftagere og brugere og erfarne forskere/lærere inden for de pågældende områder.Når der er tale om nye uddannelsesinitiativer, og når der ikke på forhånd foreligger dybtgående behovsanalyser og mere præcise specifikationer af den kompetenceudvikling virksomheder og brugere ønsker fremmet, synes behovsafdækning således at være mere kompleks end antaget i Undervisningsministeriets materiale om udmøntning af midler til kompetenceenhedsprojekter.

Udvikling og udbud

Målet med Kompetenceenhedens initiering og støtte til nye initiativer har været at fremme et øget udbud af behovs- og praksisrettet efter- og videreuddannelse.

Som det fremgår af aktivitetsoversigten, har Kompetenceenhedens bistand bestået i en række forskellige tiltag. Der er ydet støtte til 13 ansøgninger om udviklingsmidler omfattende 24 initiativer, samt bistået ved 6 ansøgninger om godkendelse af nye masteruddannelser. Der er desuden arbejdet med åben uddannelse, efter- og videreuddannelse inden for en lang række områder i den private og offentlige sektor.

To masteruddannelser er blevet godkendt, udbudt og igangsat i hhv. september 2001 og februar 2002. Der er desuden igangsat et efteruddannelsesforløb for folkeskolelærere, som underviser i Natur og teknik.

De faglige miljøers interesse og de kræfter, de har lagt i samarbejdet med Kompetenceenheden har været medvirkende til projektets forløb og positive resultater. Det har også haft en afgørende betydning, at Kompetenceenhedens initiering af nye uddannelser og andre efter- og videreuddannelsesinitiativer er sket i tæt samarbejde med dekaner og decentrale udvalg.Ressortomlægninger med opsplitning af diplom- og masterniveauet mellem to ministerier, ansættelses- og udgiftsstop tillige med usikkerhed om kommende finanslove har på det seneste påvirket forløb og resultater. Sagsbehandlingen af nogle ansøgninger afventer finansloven, og der hersker for nuværende desuden en vis usikkerhed om universitetets diplominitiativer. Andre udviklingsinitiativer er stillet i bero eller justeret på foranledning af aftagere og brugere, fordi vilkårene i flere virksomheder er ændret mærkbart gennem de seneste måneder.

Tværgående uddannelsessamarbejde

Tværfagligt samarbejde og tværinstitutionelt samarbejde har været et af projektets særlige indsatsområder. Internt har samarbejde på tværs af fag-, fakultets-, og institutionsgrænser været et genkommende tema i styregruppens drøftelser, i Kompetenceenhedens daglige arbejde og i uddannelsesprojekterne. På flere hovedområder har ledelsen sammen med Kompetenceenheden lagt mange kræfter i koordinering af udviklingsprojekterne for herigennem at støtte samarbejde på tværs og undgå overlap. Langt de fleste af de masteruddannelsesinitiativer, der er arbejdet med i projektperioden er tværfaglige og omfatter samarbejde mellem forskere eller andre ekspertisepersoner, ansat på forskellige institutioner. Det tværgående samarbejde er forløbet særlig godt i de udviklingsprojekter, hvor udviklerne har kunnet knytte an til samarbejdsrelationer, som de tidligere havde etableret i forbindelse med forskningsprojekter. Det var også i disse ofte eksterne faglige og forskningsmæssige netværk, udviklerne bag de nye masteruddannelsesintiativer søgte samarbejdspartnere.

Arbejdet med uddannelsen, kontakten med aftagere og brugere, mødet med deltagerne og deres erhvervserfaringer er også en proces, hvor der oparbejdes ny viden og skabes grundlag for yderligere udforskning. Processen indbefatter både udnyttelse af eksisterende viden og frembringelse af ny viden. Arbejdet internt i udviklingsprojekterne forløber og organiseres stort set som forskningsaktiviteter snarere end som umiddelbar operationalisering af overordnede institutions- og uddannelsespolitiske strategier og beslutninger.

Der er umiddelbart divergenser mellem denne forståelse af udviklingsarbejdets karakter, dets faglige og teoretiske forankring, samt interaktionsformer i faglige og professionelle netværk og den forståelse af uddannelsessamarbejdets mål, som er kommet til udtryk i ministerielle henstillinger til de enkelte projekter om samarbejde eller koordinering med navngivne institutioner og institutter uden for den kreds af deltagere, aftagere og brugere, som udviklingsprojektet selv har etableret.

Når det drejer sig om efter- og videreuddannelse har det vist sig at være vigtigt, at overordnede strategiske beslutninger og arbejdet i udviklingsmiljøerne bringes i spil med hinanden. Ledelsesmæssig opbakning, fora og andre former for organiserede anledninger til at mødes på tværs af fag- og fakultetsgrænser vil formentlig i højere grad befordre tværgående uddannelsessamarbejde end mere instrumentelle koordineringstiltag.

At der er interesse blandt forskerne for at mødes om efter- og videreuddannelse for at dele erfaringer og viden på tværs af fakultetsgrænser viste antallet af tilmeldinger og efterfølgende evaluering af den temadag om undervisning af voksne og kompetenceudvikling, som Det rektorale udvalg vedrørende åben uddannelse afholdt som led i kompetenceenhedsprojektet.

RESSOURCEANVENDELSE

  Beløb i 1000 kr.
Kontaktservice og vejledning 240,4
Behovsafdækning og netværk 998,1
Udvikling og udbud 1.226,4
Evaluering og erfaringsformidling 172,0
Disponeret i 2002 406,1
Indirekte omkostninger - 15% 457,0
I alt 3.500,0

Tabel 56. Årsregnskab 2001 for kompetenceenhedsprojektet på Aarhus Universitet

Som det fremgår af regnskabet for projektet, er der anvendt mange ressourcer på etablering af netværk og på behovsafdækning. Begge aktiviteter har været en overordentlig tidskrævende proces for alle involverede.Umiddelbart er det vanskeligt at forestille sig, at en reel involvering af interessenterne i afdækning af kompetencekrav og behov som grundlag for udvikling af nye uddannelser, vil kunne gennemføres i daglig drift i samme omfang uden en kraftig forøgelse af omkostningerne, selv om der i forhold til disse opgaver er oparbejdet viden og funktioner, der kan anvendes og vedligeholdes udover projektperioden.Ligeledes har det krævet mange ressourcer at bistå arbejdet med forslag til og udvikling af master- og diplomuddannelser. En væsentlig årsag har naturligvis været, at det var et relativt nyt felt for flere af de involverede både på det administrative og faglige niveau. Hertil kommer, at videreuddannelsessystemet for voksne er i sin vorden, hvilket blandt andet har betydet, at det har været vanskeligt at få overblik over eksisterende diplomuddannelser og over, hvordan de enkelte uddannelsesinitiativer kunne medvirke til at skabe sammenhæng mellem niveauerne i videreuddannelsessystemet. Procedurerne for godkendelse af nye uddannelser og de kriterier, som uddannelsesforslagene har skullet opfylde for at opnå støtte og godkendelse, er blevet fastlagt sideløbende med arbejdet i kompetenceenhedsprojektet og uddannelsesprojekterne. Usikkerhed om forståelse og fortolkning af retningslinjerne har derfor medført gentagne reviews og bearbejdninger af forslag og ansøgninger. I den sammenhæng har Kompetenceenheden lagt mange kræfter i at udfylde rollen som formidler for at skabe konsensus blandt udviklere, følgegruppemedlemmer og administrative medarbejdere om intentioner med lovgivningen og de givne rammers muligheder. De detaljerede krav til studieordningens fastlæggelse af uddannelserne sammenholdt med ændringstakten på nogle videnområder og i nogle af de jobfunktioner uddannelserne retter sig mod har givet anledning til mange drøftelser.Endelig har usikkerhed som følge af udgiftsstop o.l. medført, at nogle initiativer er blevet udskudt eller kraftig justeret. Det gælder især de initiativer, der var planlagt gennemført ultimo 2001 og primo 2002, herunder det videre arbejde med eksempelvis forslag på det juridiske område, og tiltag som skulle bidrage til synliggørelse af efter- og videreuddannelsestilbudene, formidling af projektets resultater, samt udbygning af det regionale informations- og vejledersamarbejde om efter- og videreuddannelse.

PANEL VEDRØRENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

  • Anders Østergaard, Rektor, Langkær Gymnasium & HF
  • Annemarie Morris, Forstander, Rødding Højskole
  • Arne Jensen, Direktør, ForskningsCenter Foulum
  • Birgit Bangskjær, Chefkonsulent, Dansk Handel & Service (til 01.10. 2001)
  • Birthe Friis, Director, PricewaterhouseCoopers/Perspectives, Århus
  • Erik Schmidt, Faglig Sekretær, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
  • Jens Krogh, Afdelingschef, Afd. for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning
  • Kjeld Kjeldsen, Afdelingschef, Sundhedsministeriet
  • Knud Erik Bang, Rektor, Silkeborg Seminarium 
  • Lars Vilbrad, Direktør, Århus Amt
  • Lars Hansson, Amtsdirektør, Ringkøbing Amt
  • Lone Mikkelsen, Rektor, Fysioterapeutuddannelsen
  • Merete Daniel Nielsen, Chefkonsulent, Dansk Handel & Service
  • Niels Aalund, Direktør, Århus Amt
  • Ole Riis Hansen, Direktør, Cotas Computer Technology A/S (til 01.09.2001)
  • Per Østergaard Jensen, Vicedirektør, Sundhedsvæsenet Ringkøbing Amt
  • Steffen Brunés, Kontorchef, Kirkeministeriets 3. kontor
  • Svend M. Christensen, Formand, Akademikernes Centralorganisation
  • Søren Fischer, Formand, Dansk Industri Århus Amt
  • William Nielsen, Personalechef, LEC AS

STYREGRUPPE

  • Palle Bo Madsen, Prorektor
  • Bodil Due, Dekan på Det Humanistiske Fakultet
  • Søren Christian Mogensen, Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ole Steen Kristensen, Prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Peter Widmann, Dekan på Det Teologiske Fakultet
  • Karl Pedersen, Dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Jørgen Bang, Formand for Det rektorale udvalg vedrørende åben uddannelse 
  • Kirsten Andersen, Sekretariatschef, Sekretariatet for åben uddannelse (projektleder)

Kompetenceenheden er forankret i Sekretariatet for åben uddannelse. Den er organiseret som et netværk mellem det centrale sekretariatet og de fem fakultetssekretariater. De overordnede kompetenceudviklingsbehov er drøftet mellem projektets styregruppe og panel. Universitetets rektorale udvalg vedrørende åben uddannelse har fungeret som referencegruppe for Kompetenceenhedens daglige arbejde.