Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit

HOVEDLINJER FOR 2001

Kapitlet sammenfatter og afbilder nogle hovedtræk af Aarhus Universitets aktivitet i 2001 set i et tiårigt perspektiv. Væsentlige ændringer kommenteres enten her eller i de tre næste kapitler.

Tabel 2. Økonomiske nøgletal for Aarhus Universitet i perioden 1992-2001, mio. kr. 2001-niveau ekskl. institutionsinterne overførelsesudgifter

Tabel 3. Nøgletal for personale i perioden 1992-2001. * VIP-årsværk er angivet uden stipendiater

Tabel 4. Nøgletal for studerende, 1992-2001

I 10-årsperioden fra 1992 til 2001 har Aarhus Universitet generelt oplevet en vækst for alle væsentlige hovedtal jf. tabel 2-4 og figur 1-5. Introduktionen af SEA i 2002 skal dog bemærkes. Denne omlægning af huslejebetalingen påvirker regnskabet med 196,7 mio. kr. i 2001. Som det fremgår af tabel 2, har universitetets driftsmidler været jævnt stigende i den seneste 10-årsperiode, men med en aftagende og faldende tendens i de seneste år, jf. figur 4. Der har specielt frem til 1997 været en kraftig vækst i omfanget af eksterne midler givet til universitetet fra private og offentlige kilder til bestemte forskningsprojekter uden for den sædvanlige finanslovsbevilling. Denne stigning i eksterne midler er en kombination af statens øgede anvendelse af særlige programmidler til fremme af bestemte forskningsområder og universitetets evne til at tiltrække midler især til forskning i fri konkurrence både nationalt og internationalt. Fra 1997 og frem til 2000 har der været et fald i de eksterne midler, hvorefter der igen har været en stigning fra 2000 til 2001.

Universitetets resourceindsats i form af personale er, som det ses i tabel 3 og figur 2, steget i perioden frem til 1999 for herefter at falde svagt. Stigningen i antallet af TAP-årsværk (teknisk-administrativt personale) har i 10-års perioden været på 27 pct., mens antallet af VIP-årsværk (videnskabeligt personale) i perioden kun er vokset med ca. 4 pct. Fra 1999 til 2001 er antal VIP-årsværk faldet fra 1.546 til 1.442, svarende til ca. 7 pct. Det skal bemærkes, at forskerstuderende ikke indgår i denne personaleopgørelse.

Figur 1. Universitetets udgifter fordelt på ordinære og eksterne midler i perioden 1992-2001, 2001-niveau

Figur 2. Personale fordelt på VIP- og TAP-årsværk i perioden 1992-2001, ekskl. stipendiater

Figur 3. Studenterbestand og STÅ-produktion i perioden 1992-2001

Den samlede stigning siden 1992 i ressourceindsatsen målt i antal årsværk er i alt på knap 15 pct., mens stigningen i ressourceindsatsen målt i 2001-kroner i samme periode er på 36 pct. (uden SEA-huslejeændringen). Produktionen målt som antal kandidater er i perioden steget godt 25 pct., mens antallet af ph.d.-grader er mere end tredoblet. Der foreligger ikke tal, der kan anvendes som indikator for udviklingen i forskningsproduktion for hele denne periode fra 1992. Tidsserien over publikationer viser, jf. tabel 3, at antallet af forskningspublikationer fra Aarhus Universitet er steget støt med ca. 10 pct. år årligt frem til 1999. Fra 1999 til 2000 har der været et betydeligt fald i antal forskningspublikationer. (Disse tal inkluderer ikke den kliniske sektor). De nye publiceringskategorier er omtalt i kapitel 1 og i forbindelse med tabel 16 i kapitel 4. Antallet af ph.d.-studerende har i 10-årsperioden været ret konstant, mens antallet af tildelte ph.d.-grader er vokset fra 70 til 208.

Af tabel 4 fremgår, at studenterbestanden på Aarhus Universitet steg med over 5.000 personer i perioden fra 1992 til 2001, svarende til 34 pct. I perioden fra 1994-2001 var stigningen i studenterbestanden dog kun 17 pct. Studenteroptaget steg i de samme to perioder med henholdsvis 28 pct. og 4 pct. Der foreligger ikke sammenlignelige opgørelser, der kan anvendes som indikator for produktionen i form af studerendes studieaktivitet før 1994, men i perioden fra 1994 og frem er studieaktiviteten målt som STÅ (studenterårsværk, der opgøres som beståede eksaminer) steget med 25 pct. fra 9.081 til 11.356 STÅ i 2001. Endvidere fremgår det af tabel 4, at antallet af færdiguddannede kandidater i perioden blev øget, men at der fra 2000 til 2001 var et fald på 7 pct. Der må antages at være flere årsager til dette fald, inklusive mere tilfældige forhold. Universitetet vil arbejde på at etablere præcise og valide vurderinger af årsagerne til nedgangen og vil afhængigt af årsagernes karakter tage initiativ til modgående foranstaltninger.

Figur 4. Indekseret udvikling 1994-2001 for nøgletal for samlede udgifter og produktion

Figur 5. Indekseret udvikling 1994-2001 for nøgletal for ressourcer og produktion

For perioden fra 1994 til 2001 er antallet af ph.d.-konfereringer og antallet af publikationer vokset betydeligt, og der er en pæn vækst i universitetets STÅ-produktion, mens væksten i udgifter er aftagende. Det ses af figur 5, at personaleforbruget er stagnerende med et fald siden 1999, mens der er en stabil og fortsat vækst i studenterbestanden. Kandidatproduktionen øges frem til 2000, hvorefter der er et fald. Figur 4 og 5 viser generelt, at der i perioden har været en klar fremgang i produktionen, mens udgifter og personaleforbrug er holdt i ro.