VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

UDDANNELSE

  1998 1999 2000 2001
Ordinær uddannelse 460,8 479,0 467,8 471,1
Åben uddannelse 25,3 25,0 22,3 20,9
Ikke-videregående uddannelse 25,1 26,9 24,3 23,7
International studenterudveksling 9,4 10,5 11,1 10,5
Kursusundervisning 5,6 2,1 6,4 8,1
Uddannelse i alt 526,2 543,5 531,9 534,3

Tabel 5. Uddannelsesudgifter 1998-2001 fordelt på delformål, mio. kr., 2001-niveau

  1998 1999 2000 2001
Antal studenterårsværk (STÅ) 10.455 10.861 11.190 11.356
- heraf lange videregående uddannelser 10.319 10.715 11.051 11.225
- heraf andre videregående uddannelser 136 146 139 131
Antal årselever/klinikassistentuddannelsen mv. 160 165 151 153
Gennemsnitlig uddannelsesudgift pr. STÅ/2001-kr. 44.700 44.700 42.300 42.000
         

Tabel 6. Aktivitets- og produktionstal for ordinær uddannelse 1998-2001

  1998 1999 2000 2001
Antal 1. prioritetsansøgere pr. 28. juli 4.782 4.805 4.734 4.610
Antal optagne pr. 1. oktober 3.231 3.328 3.448 3.308
De optagnes gennemsnitsalder 22,5 22,4 22,4 22,5
 

Tabel 7. Ansøgere og optagne på ordinær uddannelse gennem KOT 1998-2001

  1998 1999 2000 2001
Samlet forskningsbevilling ift. STÅ,         
Ordinær uddannelse, t.kr./STÅ 92,6 90,0 83,5 86,6

Tabel 8. Forskningsindtægt pr. STÅ

  1998 1999 2000 2001
VIP-ÅV, ordinær uddannelse* 437 448 429 403
DVIP-ÅV, ordinær uddannelse* 229 218 211 220
VIP+DVIP ÅV, ordinær uddannelse 666 666 640 623
STÅ, ordinær uddannelse 10.319 10.715 11.051 11.225
STÅ pr. VIP+DVIP-ÅV, ordinær uddannelse 15,5 16,1 17,3 18,0
Antal STÅ pr. VIP-ÅV, underkonto 10** 11,3 11,4 12,1 12,9

Tabel 9. Antal STÅ pr. VIP- og DVIP-årsværk vedrørende ordinær uddannelse samt pr. ord. finansieret VIP-ÅV, 1998-2001. ÅV for stipendiater indgår ikke. * Kliniske professorer og lektorer indgår før 2000 som VIP-ÅV, mens de fra og med 2000 indgår som DVIP-ÅV. ** VIP-ÅV på underkonto 10 er opgjort uden kliniske professorer og lektorer

3.1 OPTAG OG UDBUD AF STUDIEPLADSER

Antallet af ordinære studerende ved Aarhus Universitet er fra 1998 til 2001 vokset fra 19.841 i 1998 til 21.588 i 2001, svarende til en stigning på knap 9 pct. Antallet af studenterårsværk er i perioden 1998 til 2001 ligeledes steget med knap 9 pct. Den gennemsnitlige STÅ-produktion pr. indskrevet studerende ligger således på 0,53 både i 1998 og 2001.
Stigningen i antallet af studerende i perioden 2000 til 2001 udgør knap 4 pct. og er delvist påvirket af, at kandidatuddannelsen i sygepleje pr. 1. januar 2001 kom under Aarhus Universitet, idet denne gruppe af studerende udgør 1/4 af den samlede stigning i perioden.

Aarhus Universitet tilbød i alt 3.947 pladser i forbindelse med KOT-optagelsesrunden 2001 og optog 3.425 ordinære studerende, heraf 2.913 på deres førsteprioritet. Pr. 1. oktober 2001 var der 3.308 optagne, hvilket svarer til 1999-niveauet, men er et fald på 4 pct. i forhold til 2000. Det faldende ansøgertal har naturligvis givet anledning til interne overvejelser om årsager, og hvilke muligheder Aarhus Universitet har for at påvirke denne udvikling, jf. bilag 1-5. Tilbagegangen i ansøgerantallet er ikke et isoleret fænomen på Aarhus Universitet. Landets universiteter oplever generelt en ansøgertilbagegang i disse år, og årsagerne hertil skal nok findes i flere forhold. Særligt skal nævnes, at der bliver stadig færre unge pr. årgang, hvorfor det må forudses, at ansøgerantallet i de kommende år fortsat vil være faldende. Samlet set er optagelseschancerne for den enkelte ansøger øget betydeligt de sidste år et forhold, som naturligvis afspejler sig i gradvist faldende grænsekvotienter for de fleste uddannelsers vedkommende.

Universitetet er i gang med at udvikle nye uddannelser og uddannelseskombinationer, jf. kap. 3.2. Samtidig har universitetet i 2001 gjort meget for at informere om sine uddannelser for at tiltrække flere ansøgere til uddannelser med ledige pladser, herunder ikke mindst de naturvidenskabelige uddannelser. Universitetet afholdt forud for optagelsesrunden 2001 blandt andet et Åbent Hus-arrangement og særlige introduktionsmøder for gymnasievejledere. Universitetet har endvidere oprettet et studieformidlerkorps med deltagere fra alle fakulteter, og der er afholdt en uddannelsesdag for studieformidlerkorpset i 2001. Korpset forventes i 2002 at deltage i uddannelsesmesserne i Ålborg og Fredericia, Studietræf i Århus, universitetets Åbent Hus-arrangement og uddannelsesdagen Studielørdag i Herning.

På Det Teologiske Fakultet er der i 2001 etableret en særlig task force for at udbrede kendskabet til studierne og de faciliteter og muligheder, studierne tilbyder. I den forbindelse er der indledt samarbejde med gymnasier med tilbud om temadage og foredrag.

Ud over det årlige Natur-i-teltet arrangement er Det Naturvidenskabelige Fakultet (med økonomiske støtte fra Undervisningsministeriet) involveret i NATLYS-projektet om efteruddannelse af folkeskolelærere i Natur og teknik, etablering af faciliteter til støtte for undervisningen i Natur og teknik, materialecenter og øget samarbejde mellem skoler, virksomheder og institutioner/museer; og fakultetet er via Center for Naturfagenes Didaktik involveret i efteruddannelser af gymnasielærere i fysik (HOT-projektet) samt i en række undersøgelser af fysikundervisningen i gymnasiet. Endvidere er studieindgangen for lærerbacheloruddannelsen og studieordningen for økonomi ændret alt med henblik på at tiltrække flere motiverede studerende.

3.2 NYE OG ÆNDREDE UDDANNELSER OG UDDANNELSESKOMBINATIONER, HERUNDER EFTERUDDANNELSE

  1998 1999 2000 2001
Antal deltagende årselever 775 697 641 612
Færdiguddannede på hele uddannelser 12 16 16 12

Tabel 10. Åben uddannelse 1998-2001

I 2001 har der på åben uddannelse været 612 deltagende årselever og der er blevet uddannet 12 kandidater (tabel 10). Fra 1998 til 2001 er antal årselever faldet med 21 pct.

Der har været en ganske betragtelig aktivitet vedrørende udvikling eller ændring af uddannelser og modulisering af eksisterende uddannelser, bl. a. som et led i kompetenceenhedsprojektet. Status for de forskellige uddannelser fremgår af oversigt 7 i bilag 11. Der har i 2001 på alle fakulteter været arbejdet med forslag til i alt 51 nye uddannelser, hvoraf 7 er i IT-Vest-regi. Foreløbig har Undervisningsministeriet godkendt 8 forslag, afslået 1 forslag og tildelt udviklingsmidler til 19 forslag. Der er desuden vedtaget en del nye studieordninger. Det Humanistiske Fakultet har i december 2001 vedtaget en ændring af den overordnede studiestruktur for samtlige fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser. Fra september 2003 vil samtlige bacheloruddannelser være tofaglige, og kandidatuddannelserne vil alle indeholde mulighed for praktik og tværfaglige forløb. Hensigten er at skabe dynamiske, fleksible uddannelser, der giver kandidaterne mulighed for individuel profilering, jf. bilag 1.

Der kan endvidere peges på, at der er indført en ny studieordning for økonomi, at Det Teologiske Fakultet sammen med det tilsvarende fakultet på Københavns Universitet er i gang med at udvikle sin teologiske fagvifte, og at der er søgt om permanentgørelse af uddannelsen Master of Public Health.

Kompetenceenheden har fokuseret på udvikling af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse med relevans for det offentlige og private erhvervsliv. Dialog med arbejdsmarkedets parter og deltagere i universitetets efter- og videreuddannelse har været omdrejningspunktet for arbejdet.

Der er foretaget et stort antal behovsafdækninger og etableret en række netværk. På ledelsesniveau har universitetet etableret et eksternt panel for efter- og videreuddannelse. Men også på uddannelsesniveau samarbejder faglige udviklingsmiljøer med repræsentanter for offentlige og private virksomheder, faglige organisationer og andre interessenter.
Kompetenceenheden har især ydet støtte til arbejdet med masteruddannelser. Sigtet har været relevante praksisrettede tilbud om videreuddannelse til mellemlangt uddannede, og tilbud til akademikere, som ønsker at skifte spor eller supplere forudgående uddannelse. Projektet har i mindre omfang omfattet indtægtsdækkede kurser og åben uddannelse uden for videreuddannelsessystemet.

Medarbejdere i private og offentlige virksomheder, konsulentfirmaer og personaleafdelinger har benyttet den hjemmeside og de øvrige servicefunktioner, som Kompetenceenheden har udviklet og iværksat som universitetets indgangsdør for henvendelser om efter- og videreuddannelse.

Kompetenceenhedsprojektet har bevirket en større opmærksomhed på efter- og videreuddannelse internt på universitetet, om end den usædvanlig korte projektperiode har præget aktiviteterne. Dette til trods er der opnået væsentlige resultater. Uden projektbevillingen ville Kompetenceenhedens støtte til opbygning af rammer og arbejdet med udvikling af udbud ikke have været mulig.

For yderligere oplysninger om kompetenceenhedsprojektet henvises til den særlige redegørelse i bilag 10.

3.3 PÆDAGOGIK OG ANVENDELSE AF IKT I UDDANNELSEN

Kendskabet til og anvendelsen af IKT i uddannelsen søges fremmet ved indførelse af IKT som et led i uddannelsen, som det f. eks. er sket ved indførelse af sundhedsinformatik i den nye studieordning for lægeuddannelsen.
Aarhus Universitet arbejder på at etablere en fælles postserver med henblik på at alle studerende ved universitetet får en e-postadresse i forbindelse med indskrivning på universitetet og universitetet har taget www i brug som administrativt kommunikations- og selvbetjeningsmiddel i forhold til de studerende. Allerede i dag tilbyder flere fakulteter deres studerende e-postadresse og hjemmeside.

Universitetet har øget indsatsen for at anvende IKT som pædagogisk værktøj og det IKT-pædagogiske laboratorium er taget i brug som IKT-pædagogisk værksted. Ligeledes anvendes IKT i universitetets undervisningslokaler. Der er i samarbejde mellem IKT-eudvalget og Universitetspædagogisk Udviklingsenhed udbudt IKT-kurser, ligesom de enkelte fakulteter har gennemført kurser eller pilotprojekter. Universitetet fik afslag på en ansøgning til ELU om et større IKT-efteruddannelsesprojekt for universitetslærere. Indsatsen på dette område vil derfor blive afpasset efter de givne økonomiske rammer for det enkelte fakultet.

Det Humanistiske Fakultet er i færd med at indføre programmellet FirstClass som et samlet, strategisk kommunikationsværktøj (e-post, dokumentudveksling, hjemmesider, åbne og lukkede konferencer, kalendere mm.) til brug i både administration, forskning og undervisning. I løbet af 2001 er halvdelen af fakultetets institutter gået over til at anvende FirstClass, mens de resterende institutter vil blive introduceret hertil i løbet af 2002.

Den Universitetspædagogiske Udviklingsenhed har igangsat en evaluering af adjunktuddannelsen på Aarhus Universitet og har planlagt og gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende erfaringer med den hidtidige adjunktuddannelse, herunder udarbejdet og udsendt spørgeskemaer til samtlige deltagere på de kurser, der har været afholdt i perioden 1994-2000, aflagt foreløbig rapport om undersøgelsens foreløbige resultater ved seminar for valgte ledere på Moesgaard i maj måned, udarbejdet endelig rapport og planlagt en besøgsrunde til fakulteterne til opfølgning af rapporten fra undersøgelsen. Udviklingsenheden har planlagt to gå-hjem møder i 2002 med temaet deltageraktivering på storhold samt en konference inden for Dansk Universitetspædagogisk Netværk på Aarhus Universitet for alle interesserede universitetsundervisere og i forbindelse hermed etablering af et netværk for de personer, der arbejder med universitetspædagogisk udvikling på de danske universiteter. Udviklingsenheden har foretaget videnopsamling indsamlet viden om, hvorledes det universitetspædagogiske arbejde er organiseret ved de andre universiteter i Danmark, anskaffet litteratur, som der refereres til på enhedens hjemmeside sammen med anden relevant faglitteratur inden for feltet. Udviklingsenheden har endvidere udarbejdet et forslag til at styrke indsatsen vedrørende undervisernes generelle pædagogiske kvalificering.

3.4 STUDIEVEJLEDNING OG -FORLØB

  1998 1999 2000 2001
Antal færdiguddannede:
Bachelorer 826 1.146 1.443 1.650
Kandidater 1.298 1.410 1.475 1.379
Tandplejere og kliniske tandteknikere 11 60 59 47
De færdiguddannedes gennemsnitsalder:        
Bachelorer 25 25,9 26,9 26,4
Kandidater 28,7 28,7 29,7 28,8
Tandplejere og kliniske tandteknikere 30 28,7 27,3 26,9
         

Tabel 11. Færdiguddannede, ordinær uddannelse 1998-2001 og deres gennemsnitsalder

  1998 1999 2000 2001
Bachelorer 3,4 3,5 3,8 4,1
Kandidater 6,7 6,8 6,9 6,5

Tabel 12. Gennemsnitlig studietid, afsluttede i 1998-2001

Antallet af færdiguddannede bachelorer er i perioden 1998 til 2001 næsten fordoblet. Den store stigning skyldes, at implementering af bachelorstrukturen nu også er gennemført på de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser. Gennemsnitsalderen blandt færdiguddannede bachelorer er i perioden 1998 til 2001 steget med 1,4 år, mens der i perioden 2000 til 2001 ses et lille fald på 0,5 år. Den gennemsnitlige gennemførelsestid på bacheloruddannelser dækker over mange individuelle forskelle og studier, der er normeret fra 3 til 4 år. Den gennemsnitlige gennemførelsestid er endvidere påvirket af det forhold, at studerende der tidligere var indskrevet på en 5-årig kandidatuddannelse gradvist er overført til en bachelor-/kandidatstruktur. Den samlede studietid på bachelorstudiet for disse studerende opgøres fra den oprindelige optagelse på den 5-årige kandidatuddannelse. Derfor påvirkes den gennemsnitlige gennemførelsestid i opadgående retning i kraft af disse studerende, som for en dels vedkommende har bestået bacheloruddannelsen i kraft af meritoverførsel af tidligere beståede eksaminer.
 
Antallet af færdiguddannede kandidater er i perioden 1998 til 2001 steget med ca. 6 pct., medens der i perioden 2000 til 2001 kan konstateres et fald på ca. 7 pct. Antallet af færdiguddannede kandidater indeholder ikke cand.phil.er. Det er for tidligt at konkludere noget om årsagerne til faldet i antallet af færdiguddannede kandidater på baggrund af et fald i et enkelt år, men udviklingen vil blive fulgt nøje. Den gennemsnitlige gennemførelsestid for kandidater opgjort i antal år fra den oprindelige optagelse på enten en 5-årig kandidatuddannelse eller en bacheloruddannelse har i perioden 1998 til 2000 ligget på ca. 7 år og har i perioden 2000 til 2001 bevæget sig ned til 6,5 år. Den gennemsnitlige gennemførelsestid for kandidater dækker ligesom for bacheloruddannelserne over mange individuelle forskelle og studier, der er normeret fra 5 til 6½ år inklusive normeringen for bacheloruddannelsen for de uddannelser, der er omfattet af 3+2-strukturen.

Der er på flere fakulteter igangsat initiativer med henblik på at yde en særlig indsats for at lette studiestarten, bedre studievejledning og yde vejledning i forbindelse med specialeskrivning. Endvidere er igangsat diverse studieforløbsanalyser, som forventes at kunne indikere, hvor der er behov for en særlig indsats.

Studieforløbsundersøgelserne Den Grønne Årgang (årgang 1995), og Den Blå Årgang (årgang 2000) er igangsat og udført med henblik på at supplere kvantitative registeroplysninger med mere kvalitative oplysninger via spørgeskemaundersøgelser. De første rapporter fra Den Blå Årgang udsendes i starten af 2002. De vedrører frafald og 1. årsprøve og indeholder på visse punkter også en sammenligning med Den Grønne Årgang, idet spørgeskemaerne for de to årgange i store træk ligner hinanden. Universitetet vil under forudsætning af fornødne ressourcer forsøge at følge Den Grønne Årgang lidt endnu for at få belyst emner som antal kandidater, antal studieafbrud og antal fortsat indskrevne studerende ved Aarhus Universitet, ligesom det overvejes, hvordan kandidater kan kontaktes med henblik på opsamling af deres erfaringer med overgang mellem uddannelse og arbejdsliv.

Aarhus Universitet har oprettet Studiecenter for studerende med særlige behov, som vejleder studerende med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og andre studerende med særlige behov. Hensigten med studiecentret er at sikre alle studerende med evner og talent et ligeværdigt studiemiljø, idet ingen studerende på grund af handicap eller andre forhold, der bunder i problemer i de fysiske omgivelser eller det sociale miljø, skal have dårligere muligheder end andre for at studere. Studiecentret vejleder om, administrerer og koordinerer: specialpædagogiske støttemuligheder, kompenserende støtteundervisning, mulighed for dispensationer, tilgængelighed, særlige læse- og studiepladser, international udvikling og samarbejde på området.

3.5 KVALITET OG EVALUERING

Kvalitet i uddannelserne indbefatter ud over det rent faglige indhold af de enkelte kurser, mange af de emner, der er omtalt i andre kapitler, f. eks. vejledning, pædagogik, mulighed for studieophold i udlandet, anvendelse af og adgang til moderne IKT og biblioteker, gode undervisningslokaler med tidssvarende udstyr, adgang til studenterlæsepladser og -grupperum, samt møde med undervisere, der kan formidle kendskabet til den nyeste forskning og viden på deres område. Dette sidste indebærer, at underviserne samtidig er aktive forskere eller for visse fags vedkommende aktive praktikere. Fakulteterne forsøger at imødekomme dette kvalitetetskrav ved anvendelse af faste lærere, ph.d.-studerende og eksterne lektorer med forsknings- eller praktikerbaggrund, så vidt det er muligt under hensyn til de økonomiske rammer og behovet for fleksibel ressourceanvendelse.

På stort set alle fag anvendes evalueringsskemaer efter hvert kursusforløb, og for studier i udlandet udfylder de hjemvendende studerende normalt et evalueringsskema, som bruges som led i kvalitetsstyringen.

Der er på universitetet sket opfølgning på de afsluttede evalueringer fra Evalueringscentret af økonomi og teologi. Efter i en årrække at have været underlagt evalueringer initieret fra overordnede myndigheders side, hvor næsten samtlige uddannelser på universitetet er blevet evalueret, er universitetet blandt andet med inddragelse af erfaringer fra gennemførte pilotprojekter i gang med at overveje en hensigtsmæssig model for at de enkelte fakulteter kan overtage initiativet og ansvaret for turnusevalueringer af samtlige uddannelser ved en kombineret uddannelses- og forskningsevaluering.

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der udviklet en maksimumsmodel, der har dannet udgangspunkt for evalueringer i 2001 på fakultetet, jf. bilag 3. Formålet med evaluering efter maksimumsmodellen er at belyse forskningens og undervisningens kvantitet, kvalitet og indbyrdes sammenhæng for på baggrund heraf at kunne træffe beslutninger om styrkelse af kvantitet, kvalitet og indbyrdes sammenhæng.
 
Maksimumsmodellen bygger på tre hovedelementer: En selvevalueringsrapport, andre elementer og endelig et ekspertpanels vurdering af det materiale, der er tilvejebragt.
 
Selvevalueringsrapporten dokumenterer rammer og aktiviteter i de forudgående fire år, og herunder beskrives elementerne i den løbende kontrol med og forbedring af uddannelsernes og forskningens kvalitet. Selvevalueringsrapporten skal desuden belyse undervisningens omfang, opbygning og undervisningsformer.
 
Andre elementer i maksimumsmodellen er en beskæftigelsesanalyse blandt kandidater og ph.d.ere, fokusgruppeundersøgelser blandt nyuddannede bachelorer og kandidater samt  surveys eller fokusgrupper blandt aftagere og lidt ældre kandidater med henblik på en vurdering af uddannelsens anvendelighed og kvalitet.

Ekspertpanelet skal bl.a. se på instituttets infrastrukturelle rammer og organisation, forskningsaktiviteten, sammenhængen mellem forskning og undervisning samt vurdere den forskningsbaserede undervisnings omfang og kvalitet. Der fokuseres på den samlede forskgningsindsats samt hele uddannelser (bachelor, kandidat og ph.d.). Enheden for evalueringen er det enkelte institut, men da der er tale om en maksimumsmodel kan evalueringsmodellen for de enkelte institutter afvige fra ovenstående.

3.6 INTERNATIONALISERING OG INTERNATIONAL STUDENTERUDVEKSLING

  1998 1999 2000 2001
Studerende, der udløser internationaliseringstilskud 774 812 907 917
- heraf indgående 266 307 389 333
- heraf udgående 508 505 518 584
         

Tabel 13. Udvekslingsstuderende 1998-2001, der udløser internationaliseringstilskud

Der er fortsat en stigning i antallet af studerende, der vælger at tage en del af deres studium i udlandet. I 2000/01 valgte således 584 af universitetets studerende et sådant meritgivende studieophold, hvilket svarer til ca. 35 pct. af universitetets aktuelle kandidatproduktion. Der er knyttet en rutinemæssig kvalitetsvurdering hertil dels i form af det enkelte studienævns meritvurderingt og dels i form af Internationalt Sekretariats opsamling og efterfølgende formidling af viden om de studerendes evaluering af studieopholdet i udlandet.

Universitetet havde i året 2000/01 333 udenlandske gæstestuderende, der udløste internationaliseringstilskud, mod 389 i 1999/2000. På kort sigt er målet om et øget antal udenlandske studerende ikke opfyldt, men tendensen er fortsat stigende, hvis man ser på en lidt længere årrække. Niveauet er således over niveauet for alle tidligere år. Mere end 75 pct. af de gæstestuderende kommer fra Europa og især EU-landene, og en stor del af universitetets studerende vælger også et europæisk universitet som deres studiested. Der er antalsmæssigt en vis balance mellem ud- og indgående studerende i forholdet til øvrige europæiske lande, idet der ses en overvægt af udgående studerende til engelsksprogede lande og en overvægt af indkommende studerende fra tidligere østlande. Universitetet forsøger via top-up grants og stop-over-visits at ændre denne balance, og i det hele taget via aftaler, information og engelsksprogede undervisningstilbud at få en større studenterudveksling med oversøiske lande, herunder Østasien og landene på de amerikanske kontinenter.

På Aarhus Universitet udbydes flere hundrede kurser og seminarer på fremmedsprog hvert semester. Disse kurser og seminarer findes især på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. På andre uddannelser (f.eks. økonomi og naturvidenskab) bliver de ordinære uddannelsesmoduler afholdt på engelsk, såfremt der er behov for det, dvs. hvis blot én deltager er fremmedsproget. Der er også udviklet særlige programmer henvendt til udenlandske studerende, herunder suppleringsuddannelse i Køn, kommunikation og kultur, i Scandinavian Cultural Studies og masteruddannelser i Etik, europastudier og kognitiv semiotik samt et ½-årligt studieforløb i Environmental Studies, der efter international markedsføring er startet med 20 studerende i 2001. Aarhus Universitet har via Centre for Tropical Ecosystems Research indgået kontrakt med Can Tho University (Vietnam), hvorefter der også vil blive udviklet undervisning specielt rettet mod udenlandske studerende, jf. bilag 5.

En faktor, der betyder en del for den internationale studentermobilitet, er boligsituationen. Danske universitetet råder ikke som det ofte er tilfældet for universiteter i udlandet over kollegieboliger, der kan reserveres til gæstestuderende. Aarhus Universitet har i 2001 kunnet opfylde værelsesgarantien for udenlandske gæstestuderende i kraft af hjemmel via tekstanmærkning på finansloven til udstedelse af huslejegaranti. Denne garanti har i gennemsnit kostet 2.500 kr. pr. gæstestuderende, hvortil kommer de anvendte administrative ressourcer.

3.7 ERHVERVSVEJLEDNING AF NÆSTEN-KANDIDATER

Interessen for de videregående uddannelsesinstitutioners erhvervsvejledning er vokset i løbet af de seneste år, og fra såvel erhvervsliv, de studerende som fra institutionerne selv kan ses øgede forventninger til de videregående uddannelsers indsats på erhvervsvejledningsområdet.
 
Aarhus Universitet ønsker at støtte opbygningen af en konstruktiv erhvervsvejledning for universitetets studerende og i denne forbindelse at bidrage til udvikling af udbytterige samarbejdsrelationer med de potentielle kandidataftagere på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Ligeledes ønsker universitetet at styrke videnopbygningen på området, og universitetet vil derfor gøre en aktiv indsats i de allerede etablerede tevhvervsvejledningsnetværk og medvirke til at erfaringsudvekslingen i disse udbredes.

I forbindelse med etablering af samarbejdsrelationer med kandidataftagere har universitetet allerede taget en række nye initiativer, som tager udgangspunkt i kendskabet til egne uddannelsers faglige kompetencer og indhold, og ressourcerne vil primært blive brugt på formidling af kontakt og viden mellem studerende/kandidater og aftagersiden.
 
Ligeledes er det universitetets opfattelse, at den bedste og mest smidige kontakt mellem studerende og aftagere skabes så tæt på de studerende som muligt og så vidt muligt på institut- eller fakultetsnivau. Der er således allerede i dag en række velfungerende erhvervsvejledningsaftaler og -projekter forankret i universitetets forskellige faglige miljøer, jf. bl. a. bilag 1, og det er universitetets intention i de kommende år at opsamle viden og erfaringer fra disse aftaler og videreformidle de positive erfaringer til de øvrige faglige miljøer på institutionen.
 
Konkret har universitetet etableret samarbejdsprojekter med to jyske amter. Det første projekt er udviklet af Ringkøbing Amt og fungerer som en job- eller projektbørs (information herom kan findes på netadressen: www.ringamt.dk ) for universitetsstuderende.

Det andet projekt er blevet til på baggrund af kontakt fra Rosborg Gymnasium i Vejle Amt. Ud fra et ønske om at styrke brobygningen mellem det gymnasiale niveau og de videregående uddannelser, har universitetet indgået en udvekslingsaftale, hvor gymnasieelever tilbydes en uges universitetsundervisning med mentortilknytning, og hvor universitetsstuderende tilbydes mulighed for at prøve kræfter med underviserrollen i gymnasieskolen. Konkret kommer 29 gymnasieelever i praktik på universitetet i foråret 2002, mens 28 studerende kommer i praktik på Rosborg Gymnasium i løbet af vinteren 2001/2002, og yderligere 14 studerende kommer i praktik på 4 andre af amtets gymnasier, idet projektet blev udbredt til hele amtet efter overvældende interesse fra de universitetetsstuderendes side.
 
Det Humanistiske Fakultet har i 2001 etableret et samarbejde med Langkær Gymnasium og HF, hvor studerende fra fakultetet varetog undervisningen på gymnasiet samtidig med, at gymnasielærerne deltog i en pædagogisk dag på fakultetet.
Universitetet afventer stadig de første erfaringer med de amtslige samarbejder, men umiddelbart kan det konkluderes, at interessen blandt de studerende for konkret erhvervsvejledning i form af f. eks. praktikophold i studietiden er udtalt og ønsket. Ligeledes kan det fastslås, at interessen fra aftagersiden også er til stede, og med erfaringer fra de igangværende projekter vil denne og samarbejdet mellem universitetet og aftagersiden givetvis kunne styrkes i de kommende år.

3.8 SAMARBEJDE I NÆROMRÅDET

Aarhus Universitet har i slutningen af 2001 sammen med øvrige højere læreanstalter i området samt Århus Amt og Kommune oprettet Center for Entrepreneurship, som er et viden-, udviklings- og servicecenter for studerende, nye dimittender, forskere og lærere på de højere læreanstalter i området. Formålet er at inspirere studerende til at starte egen virksomhed, entrepreneurship. Centret samarbejder med de øvrige institutioner, som universitetet i forvejen er involveret i: Forskerpark Århus A/S, Østjysk Innovation A/S, Alexandra Instituttet A/S samt Udviklingsparken A/S. Initiativet støttes af EU.

Det Naturvidenskabelige Fakultet har indledt et samarbejdsprojekt med Århus Kommunale Skoleforvaltning om efteruddannelse af folkeskolelærere inden for fagområdet Natur og Teknik. Projektet, der startede under betegnelsen LASER (inspireret af den amerikanske pendant: Leadership and Assistance for Science Education Reform) og er fortsat under betegnelsen NATLYS, er tilrettelagt som regulær klasseundervisning på Aarhus Universitet.

Oversigt 1. Uddannelsesaktiviteter i 2001 vedrørende udviklingskontrakt 2000-2003

Aarhus Universitets Udviklingskontrakt for perioden 2000 - 2003.
Gennemførte aktiviteter i 2001 (nummerering følger udviklingskontrakten)
Opgave/emne Aktivitet 2001
4.1. Optagelsestal, dimensionering og nye uddannelser
I løbet af kontraktperioden tilstræbe en øget tilgang til fag, som for øjeblikket har rekrutteringsmæssige vanskeligheder og nå et samlet optagelsestal på 3.600, samt bestræbe sig på at tilpasse den faglige til samfundets behov for højt uddannet arbejdskraft inden for forskellige områder

 

 
  • Optaget 3.308 pr. 1.10.2001. Behandles yderligere i kap. 3.1.
  • Øget overbooking og standbypladser for at sikre fuld udnyttelse af uddannelseskapaciteten for læger.
 
Analysere bestående uddannelser samt undersøge muligheden for nye uddannelseskombinationer og effekten heraf på såvel søgning som gennemførelse  
  • En ganske betragtelig indsats på dette område, jf. kap. 3.2. og oversigt 7 i bilag 11.
 
   
  • Desuden overflytning af kandidatuddannelse i sygepleje.
 
Imødekomme behovet for IKT-uddannelser på videnskabeligt niveau, herunder også IKT som aspekt og tilvalgsmulighed  
  • Stor indsats på dette område, jf. kap. 3.3.
 
Tilpasse lærerbachelor-projektet og udbyde specielle programmer for at tiltrække motiverede studerende til NAT  
  • Justeret lærerbacheloruddannelsen i studieindgangen.
 
Uddannelsesreform af gymnasielæreruddannelsen på mat-fys-området mhp. bredere rekrutteringsgrundlag  
  • Forslag til gymnasielæreruddannelse godkendt af UVM, igangsættelse afventer stipendieafklaring, jf. bilag 5.
 
Planlægge studieprogrammer særligt for studerende med svagere studiestartforudsætninger i naturvidenskabelige fag  
  • Forslag om en bacheloruddannelse i geografi ikke godkendt af UVM. Afslaget medfører, at der skal tænkes i nye baner.
 
4.2. Kvalitet og evaluering
Arbejde med tilpasninger af studiestartdelen for at lette overgangen fra gymnasial uddannelse til universitetsuddannelse  
  • Ændret studiestarten som led i en ny bacheloruddannelse i økonomi.
 
  • Forsøg på NAT med "lektiecafeer" for 1. årsstuderende med fast daglig åbningstid.
 
  • HUM har afsat en kvalitetspulje bl. a. til tiltag, der kan lette studiestarten.
 
Opprioritere arbejdet med udvikling af hensigtsmæssige studiestatistiske modeller, og iværksætte internt analysearbejde af studieordning,-miljø og -forløb mv. specielt inden for økonomi med henblik på bl.a. at øge søgning og mindske det sene frafald  
  • Emnet er sat i fokus og der er igangsat forskellige tiltag, jf. bl.a. studieforløbsundersøgelser omtalt i kap. 3.4.
  • Studieordning ændret for økonomiuddannelsen.
 
Arbejde på at de enkelte fakulteter overtager initiativet og ansvaret for turnusevalueringer af samtlige uddannelser  
  • Se kap. 3.5. og bilag 3.
 
4.3. Pædagogisk kvalificering af lærerne
Fortsætte og udbygge det universitetspædagogiske arbejde ved oprettelse af en pædagogisk enhed på universitetsniveau og ved udbud af forskellige former for pædagogiske kurser på fakulteterne  
  • Idriftsat Universitetspædagogisk Udviklingsenhed og IKT-pædagogisk laboratorium, afholdt pædagogiske kurser med 88 deltagere, jf. nærmere beskrivelse i kap. 3.3.
  • Afholdt pædagogikkurser på jura blandt andet for eksterne undervisere.
 
Enhed for medicinsk uddannelse vil i kontraktperioden (a) fremsætte forslag til nye undervisningselementer, (b) afholde pædagogiske kurser og seminarer for underviserne samt (c) forestå evalueringer af fakultetets uddannelser  
  • a. Nyt blokkursus i sundhedspsykologi etableret.
  • b. Deltagelse i universitetets ph.d.-kursus i undervisning og formidling.
  • c. Evaluering af undervisningen på 3. semester af lægeuddannelsen inkl. klinikophold.
 
Center for Naturfagenes Didaktiks aktiviteter vedr. naturvidenskabelig undervisning i hele skolesystem vil blive øget i takt med mulighederne herfor  
  • Jf. beskrivelsen i kap. 3.1 af NATLYS-projektet, der indebærer øget samarbejde mellem skoler, virksomheder og institutioner/ museer, og HOT-projektet vedr. efteruddannelser af gymnasielærere i fysik.
 
4.4. Overvejelser og forsøg med indhold og struktur i studierne
Løbende at ændre indhold og struktur i uddannelserne, så de færdiguddannede kandidaters kvalifikationer imødekommer samfundets behov  
  • Mange aktiviteter jf. oversigt 7 i bilag 11.
 
Indføre studium generale - videnskabsteoretiske, idéhistoriske og filosofiske undervisningstilbud inden for alle studieretninger  
  • Er stort set gennemført på alle studieretninger. Kursus for alle studium generale undervisere afholdt.
 
4.5. Studievejledningens betydning for gennemførelse
Undersøge studievejledningens omfang og kvalitet og disse faktorers betydning for gennemførelse, herunder bl.a. smidige meritmuligheder og internationalisering  
  • Der henvises til kap. 3.4.
 
4.6. Indsats i forbindelse med erhvervsvejledning og udslusning af færdiguddannede
Udbygning af den vejledning og information, der er til rådighed for næsten-kandidater, af hensigtsmæssige samarbejdsformer med erhvervslivet  
  • Der er afholdt 2 erhvervsvejlederarrangementer for næsten-kandidater
 
  • Er nærmere beskrevet i kap. 3.7.
 
4.8. Studieforløbsundersøgelser  
Fortsætte den igangværende forløbsundersøgelse af de studerende årgang 1995 ("Den grønne Årgang"), og iværksætte en parallel forløbsundersøgelse af de optagne årgang 2000 ("Den blå Årgang")  
  • Undersøgelse af "Den blå Årgang" blev igangsat i september 2000. Den første rapport om årgangen forventes udsendt i januar 2002. Der henvises til kap. 3.4.
 
4.9. Åben Uddannelse, efter- og videreuddannelse af egne kandidater og andre
Fortsat udbyde åben universitetsundervisning især med henblik på det stigende behov for efter- og videreuddannelse på alle niveauer (brobygningselementer), herunder tilbud til egne kandidatere via internettet  
  • Svagt fald i antallet af kursister til i alt 1.200 pga. mindre søgning i foråret 2001. Vedr. nye udbud henvises til kap. 3.2.
 
  • HUM har afholdt kursus i anvendelse af IKT i undervisningen for Århus Amts gymnasielærere.
 
 

Oversigt 2. Uddannelsesaktiviteter i 2001 vedrørende tillæg til udviklingskontrakt 2001-2004

Status for tillæg til Aarhus Udviklingskontrakt 2001 - 2004 (nummerering følger tillægget)
Initiativer Aktivitet 2001
1. Uddannelsernes identitet og faglig fornyelse
Løbende ajourføre fagkredsen og tilpasse uddannelserne til fremtidens krav til højtuddannet arbejdskraft  
  • En ganske betragtelig aktivitet, jf. oversigt 7 i bilag 11 og kap. 3.2.
 
Etablering af "Center for Tekniske Kandidatuddannelser" i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus mhp. udvikling af uddannelse og tilhørende faglige aktiviteter  
  • Centeret er aftalt i maj 2001. Centervedtægt under udarbejdelse.
 
Faget Klinisk epidemiologi styrket ved oprettelse af afdeling og professorat  
  • Afdeling for Klinisk Epidemiologi oprettet og yderligere styrket med Kompetenceenhed for Kliniske Databaser; professorat besat.
 
Omformulere studieordning for psykologi og jura for at identificere kernefag  
  • Kernefag identificeret.
 
Etablere forsøg med gymnasielærere som undervisere på den indledende universitetsundervisning på NAT  
  • Samarbejde med Århus Amt om lærerudveksling. En række gymnasielærere har fungeret som hjælpelærere på 1. årsundervisningen i matematik.
 
Gennemføre kompenteceenhedsprojektet vedr. udbud af efter- og videreuddannelse  
  • Kompetenceenheden er etableret. En ganske betragtelig aktivitet på hele universitetet, jf. bilag 10.
 
2. Merit og fleksibilitet
Øget antal undervisningsudbud på teologi, videreudvikling af bredt udbud på religionsvidenskab)  
  • Se oversigt 7 i bilag 11.
 
Etablere task force mhp. promovering af teologistudiet  
  • Task force og aktiviteter er etableret.
 
Øge produktionen af bachelorer med en naturvidenskabelig komponent i uddannelsen  
  • Initiativet er opgivet i aftaleperioden
 
Videreudvikling af Åbent hus-arrangementer  
  • Der henvises til kap. 3.1.
 
Dækning af studenterefterspørgsel på praktiksteder på psykologi  
  • Flere praktiksteder er oprettet.
 
Øge produktion af bachelorer med en naturvidenskabelig komponent i uddannelsen  
  • Udarbejdet forslag til en uddannelse, der kombinerer naturvidenskabelig videnskabshistorie med et humanistisk fag. Forslaget blev underkendt af ministeriet, som henviste universitetet til at iværksætte uddannelsen inden for de eksisterende bekendtgørelser.
 
3. Internationalisering  
  • Se kap. 3.6.
 
4. God studiekvalitet og -gennemførelse, herunder vejledning
Gennemføre fornyet eksamens- og studieordning i samarbejde med TEO, KU  
  • Samarbejde er etableret med KU.
 
Gennemføre forbedret specialevejledning på TEO  
  • Særlige kurser er udbudt.
 
Mere effektive studieforløb ved indførelse af trimesterordning på NAT  
  • Initiativet er opgivet.
 
Videreført og forstærket vejledning for studerende med særlige behov  
  • Oprettet studiecenter, der vejleder om, koordinerer og administrerer støtte til studerende med særlige studiemæssige vanskeligheder, herunder handicappede og studerende med anden etnisk baggrund end dansk, jf.- afnit 3.4.
 
Videreførelse og udbygning af interne 2-dages kurser for de faglige, decentrale vejleder (antal kurser)  
  • Der har været afholdt to kurser i 2001.
 
Øge antal timer med instruktorundervisning på HUM  
  • Antallet af timer er øget fra ca. 13.000 i 2000 til 13.500 i 2001. Større forøgelse er ikke realisabel i aftaleperioden.
 
Styrket netværk til professionen på psykologi  
  • Styrket gennem teori-praksis netværket.
 
Indførelse af trimesterordning på NAT  
  • Initiativet er opgivet. Der var ikke umiddelbar opbakning til ideen i de faglige miljøer, som forsvarer deres undervisningsfri perioder til brug for forskning og internationalt samarbejde.
 
5. IT i uddannelserne
Øget anvendelse af ny teknologi i forskning og uddannelse  
  • Stor aktivitet. Procesmål er alle godt i gang, jf. kap. 3.3. og 5 (bibliotek, infrastruktur, selvbetjening, lokalestandard).
 
Alle undervisere på jura på kursus i præsentationsprogrammer og informationssøgning (i 2003)  
  • Kurser udbudt og vil blive gentaget.
 
6. Lærerkvalifikationer  
Etablering af Pædagogisk Udviklingsenhed  
  • Universitetspædagogisk Udviklingsenhed idriftsat.
 
Gennemført IKT-efteruddannelsesprojekt for universitetslærere  
  • Afslag på ELU-ansøgning. Projektet er udskudt af økonomiske grunde. Enkelte kurser er udbudt.
 
Ansættelsessamtaler ved alle besættelser af faste stillinger (for bl.a. at sikre de pædagogiske kvalifikationer) på HUM  
  • Gennemført.
 
Ansætte uddannelseskonsulent for at øge anvendelsen af ny teknologi - IT i uddannelserne på HUM  
  • Uddannelseskonsulent ansat pr. 1/3-2001.
 
Pædagogisk arrangement i TEO-pædagogisk Forums regi  
  • Gennemført 2 arrangementer.
 
Interne kurser vedr. anvendelsen af IKT i undervisningen på TEO  
  • Gennemført 15 interne kurser.
 
7. Kvalitetssikring  
  • Se kap. 3.5.
 
8. Viden- og udviklingsfunktioner - herunder samarbejde med nærområdet
Udarbejdelse af projektbeskrivelse for flerårigt projekt vedr. praktisk erhvervsvejledning og -praktik for studerende  
  • Projektbeskrivelse påbegyndt, men besluttet ikke at gennemføre projektet.
 
 
  • Se kap. 3.7.
 
Overveje hensigtsmæssige samarbejdsformer med erhvervslivet, såvel traditionelle som utraditionelle aftagere af universitetets kandidater  
  • Afholdt erhvervsfaglig dag på HUM for 165 tilmeldte med deltagelse af eksterne oplægsholdere.
 
   
  • Afholdt teori-praksis seminar (psykologi). Flere overvejelser er igangsat og initiativer på vej på flere fag.
 
   
  • Center for Entrepreneurship oprettet i samarbejde med Århus Amt og Kommune samt andre uddannelsesinstitutioner.
 
Efter- og videreuddannelser, herunder nye masteruddannelser, søges etableret på tværs af fakultets- og institutgrænser på NAT  
  • Der henvises til oversigt 7 i bilag 11. Se også kap. 7 om IT-byen og IT-Vest.
 
Udbygning af engagement i efteruddannelse i Vestdanmark  
  • Aftale om pilotprojekt med basis i Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle (Ringkøbing Amt).
 
   
  • Se også kap. 7 om IT-byen og IT-Vest.
 
9. Forskningsbaseret undervisning på bacheloruddannelserne
Styrkelse af anvendelsesinspirerede aktiviteter i undervisning på NAT  
  • Center for Tekniske Kandidatuddannelser, uddannelserne i multimedier, Teknisk fysik, medicinalkemi samt Bioteknologi m. erhvervsøkonomi er eksempler herpå, jf. bilag 5.