Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit

FORSKNING

Tabel 14. Forskningsudgifter fordelt på delformål 1998 - 2001, mio. kr., 2001-niveau

Tabel 14 viser forskningsudgifterne fordelt på formål. Det ses, at forskningsudgifterne fra 1998 til 2001 viser et betragteligt fald på i alt godt 50 mio. kr. for basisforskning, forskeruddannelse og tilskudsfinansieret forskning set under et. Den store stigning i udgifter til basisforskning og tilskudsfinansieret forskning fra 1999 til 2000 sammenholdt med et endnu større fald i udgifter til forskeruddannelse skyldes primært en ændret opgørelsesmetode, hvor stipendier til forskeruddannelse er flyttet fra formålet forskeruddannelse til hhv. basisforskning og tilskudsfinansieret forskning. Det begyndende fald i udgifter til forskning sammenholdt med de fortsat stigende indtægter til tilskudsfinansierede forskningsprojekter i tabel 15 afspejler en forsigtig praksis begrundet i de signaler om bevillingsstagnation eller -tilbagegang, der har kendetegnet de senere år. Ved sammenligning af årets indtægter og udgifter til tilskudsfinansieret forskning skal man dog være opmærksom på, at indtægterne i tabel 15 også i et vist omfang indeholder beløb, der er beregnet til finansiering af de indirekte udgifter ved forskningsaktiviteter. Indtægterne vil derfor normalt altid overstige udgifterne, idet sådanne indirekte udgifter til forskningaktiviteter ikke er medtaget under forskningsformål i tabel 14, men er medregnet under bygningdrift, administration, vedligehold osv. i bilag 6 om universitetets fællesområde.

Tabel 15. Indtægter til tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1998 - 2001, mio. kr., 2001-niveau

4.1 EKSTERNE MIDLER

De eksterne midler til forskning kommer fra mange forskellige kilder, som i tabel 15 er grupperet i statslige midler, internationale midler og øvrige tilskud, der i overvejende grad består af tilskud fra private fonde og virksomheder. Tabellen viser at der i 2001 har været en stigning i indtægter fra de statslige midler, mens der fortsat ses et mindre fald i tilskud fra private og øvrige tilskudsgivere.

De eksterne midler fra staten og EU udgør beløbsmæssigt godt 2/3 af de samlede midler, mens de private og øvrige midler tegner sig for resten. Målt i antal projekter er der til gengæld ca. dobbelt så mange med privat finansiering som med statslig og EU-finansiering. Fordelingen af finansieringskilde er meget varierende mellem de fem fakulteter. F.eks. har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet især mange projekter med privat finansieringskilde, mens Det Naturvidenskabelige Fakultet har forholdsvis mange projekter med statslig finansieringskilde. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet tegner sig i 2001 for henholdsvis 34 pct. og 48 pct. af de samlede indtægter under tilskudsfinansieret virksomhed ved Aarhus Universitet. De statslige fonds- og programmidler er en væsentlig finansieringskilde for en række af de større forskningsprojekter, der bl.a. foregår ved universitetets centre og subcentre under Danmarks Grundforskningsfond. I 2001 var følgende grundforskningscentre aktive ved Aarhus Universitet:

• Epidemiologisk Grundforskning
• Vand og Salt
• Funktionelt Integreret Neurovidenskab
• Registerforskning
• Metalkatalyserede Reaktioner
• Menneske-Maskine Interaktion
• Matematik, Fysik og Stokastik
• Materialefysik (CAMP)
• Advanced Physics (ACAP)
• Teoretisk Astrofysik (TAC)
• BRICS, inkl. international forskerskole
• Kvanteoptik

Aarhus Universitet har i forbindelse med EUs 5. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002) samt EU-forskningsprogrammet INTAS indgået 23 kontrakter i 2001 til et samlet kontraktbeløb på 33,8 mio. kr. Den oftest forekommende projekttype er Research, Technology and Development (13 kontrakter). Forberedelserne til EUs kommende 6. rammeprogram (2002-2006), hvis første ansøgningsfrister ventes at falde i efteråret 2002, er i gang blandt forskere og i administrationen, bl.a. via deltagelse i netværk og konferencer.

Aarhus Universitet har i 2001 fået tildelt 2,75 mio. kr. til indlejring af forskningskompetencer inden for nedenstående to centre:

• Center for Kollektinforskning
• Dansk Center for Molekylær Gerontologi

Aarhus Universitet indgår i alle de tre tværgående forskergrupper, der har fået bevilling i 2001 via flerårsaftalens midler til større tværgående forskergrupper:

• Nano-science and tissue engineering approaches to improved biocompatibility and biointegration of implants, bevilling 23,6 mio. kr.
• På vej mod et hydrogensamfund, bevilling 23,6 mio. kr.
• Medier og demokrati i netværkssamfundet, bevilling 23,6 mio. kr.

På Aarhus Universitet havde de fleste projekter under tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed en privat finansieringskilde i 2001. De fem største private tilskudsgivere er Aarhus Universitets Forskningsfond, Karen Elise Jensens Fond, Kræftens Bekæmpelse, Carlsbergfondet og Novo Nordisk.

4.2 DOKTORGRADER

Af tabel 2 fremgår det, at der i 2001 har været et væsentligt fald i antal tildelte doktorgrader. Tidligere har antallet af konfererede doktorgrader for Aarhus Universitet ligger stabilt på mellem 22 og 25 om året, men i 2001 er der kun tildelt 15 doktorgrader. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tildeler traditionelt det største antal doktorgrader.

Tabel 16. Antal forskningspublikationer (ny opgørelse). * Teori dækker de teoretiske institutter. Klinik dækker de kliniske afdelinger på Århus Universitetshospital

4.3 PUBLIKATIONER

Aarhus Universitet har på basis af et udvalgsarbejde besluttet at benytte publikationskategorierne i tabel 16. Formålet med denne ændring er at få et mere differentieret billede af forskningspubliceringen og dens udvikling over tid og samtidig at få den mest muligt retvisende opgørelse af dette udtryk for forskningens resultater. Forskellige hensyn har været lagt til grund for valget af kategorier. For det første skulle kategorierne kunne dække alle fem fakulteters standard og praksis for videnskabelig publicering. For det andet skulle der bruges et begrænset antal kategorier, som dog også entydigt skulle kunne rumme al relevant forskningspublicering. For det tredje skulle kategoriseringen kunne arbejde sammen med den nationale forskningsregistrering og -dokumentation. Og endelig skulle kategorierne kunne anvendes både i forbindelse med det årlige virksomhedsregnskab og den efterfølgende årsberetning.

Kategorierne vil altså også blive anvendt i årsberetningen for 2001, der foreligger i eftersommeren 2002. Her vil der være en mere udførlig gennemgang af kategorierne, som de anvendes af fakulteterne, og her vil der være fokus på livet bag tallene i form af publikationernes titler. I nærværende sammenhæng skal alene to ting fremhæves. For det første, at der er forskellig praksis for forskningspublicering, hvorfor sammenligninger mellem klart forskellige områder ikke giver mening. I stedet vil det i første omgang være op til hvert fakultet at vurdere, om dets resultater tilfredsstillende svarer til egne forventniger samt til praksis og udvikling i fagområdets internationale akademiske kontekst. Og for det andet, at det først i de følgende år bliver muligt at lave fakultetsbaserede sammenligninger af udviklingen i publiceringsomfang inden for de forskellige kategorier. Helt summarisk skal det her blot nævnes i relation til den foranstående tabel 3, at faldet i det samlede antal publikationer i 2000 er overvundet i 2001, også når der kontrolleres for publikationerne i den kliniske sektor.

Tabel 17. Nøgletal for forskeruddannelsen 1998 - 2001

4.4 FORSKERUDDANNELSE

Af tabel 17 fremgår det, at antallet af forskerstuderende har været svagt faldende fra 731 til 700 i perioden 1998-2001. Antallet af godkendte ph.d.-afhandlinger er derimod steget fra 162 i 1998 til 208 i 2001 og antal studenterårsværk (STÅ) på forskeruddannelsen er steget 25 pct. fra 1998 til 2001. I 2001 var 43 pct. af de ph.d.-studerende kvinder, mens kvindeandelen i 1998 var 40 pct.. Udviklingen i stipendieårsværk viser nu en faldende tendens med 387 stipendieårsværk i 2001. Antal stipendieårsværk er udtryk for, hvor mange forskerstuderende, der finansieres lønmæssigt via universitetet. Antallet af forskerstuderende er som det ses af tabel 17 næsten dobbelt så stor som antal stipendieårsværk, idet mange indskrevne forskerstuderende lønmæssigt finansieres andre steder, bl. a. på universitetshospitalerne.

På Aarhus Universitet er der i 2001 oprettet følgende forskerskoler:

• International School of Aquatic Sciences (SOAS), bevilling 1,0 mio. kr.
• Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse, bevilling 3,3 mio. kr.
• Forskerskolen: Religion/Identitet/Kultur, bevilling 3,3 mio. kr.

4.5 PATENTER

Patentudvalget på Aarhus Universitet har i 2001 afholdt 11 møder. Fire af møderne har været afholdt sammen med Århus Amts Patentudvalg i Det fælles Patentudvalg, der behandler sager vedrørende den kliniske sektor. Udvalget har i 2001 behandlet 11 nye indberetninger om opfindelser samt videreført behandlingen af syv sager om opfindelser indberettet i 2000. Fem af de 11 indberettede opfindelser er gjort af ansatte ved fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, fire af opfindelserne er gjort af ansatte ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og to af opfindelserne er gjort i et fællesskab af ansatte fra de to fakulteter.

Oversigt 3. Forskningsaktiviteter i 2001 vedrørende udviklingskontrakt 2000-2003 samt tillæg 2001-2004