NEKROLOGER 1994

JØRGEN HENRIK GELTING

Med Jørgen Gelting er en af Aarhus Universitets mest markante personligheder og forskere gået bort.

Jørgen Gelting blev født 1912, student 1931, cand.polit. 1938 og dr.polit. 1948. Han var ansat ved Aarhus Universitet 1939-43 som undervisningsassistent, ved Københavns Universitet som lektor i nationaløkonomi 1943-51, i den Internationale Valutafond i Washington 1951-54, igen ved Aarhus Universitet som professor i nationaløkonomi 1954-82. I perioden 1955 til 1960 havde han orlov fra sit professorat og virkede dels ved FNs Technical Assistence Administration 1955-56, dels ved Economic Commission for Europa 1957-60. Efter sin pensionering i 1982 blev Jørgen Gelting ansat som ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Derudover var han forskningsleder ved Kommunernes Forskningsinstitut. Han bevarede sin daglige gang på universitetet, også under sin alvorlige sygdom, indtil den bandt ham til sengen. Det hører med til historien, at Geltings trofasthed over for Aarhus Universitet og Økonomisk Institut medførte, at han i begyndelsen af 60'erne afslog bestræbelser fra kredse ved Københavns Universitet på en kaldelse til et professorat.

Ikke blot Økonomisk Institut, hvor Jørgen Gelting overtog lederskabet efter Jørgen Pedersen, men også fakultet og universitet står i stor gæld til Jørgen Gelting. Han var dekan 1961-62, men hans indsats var først og fremmest i universitetets øverste ledelse, hvor han var medlem af konsistorium og konsistoriums forretningsudvalg fra 1966/67 til den nye styrelseslov trådte i kraft 1970. Jørgen Gelting var af natur kompromisløs, og det taktisk-politiske spil lå ham fjernt. Den overbudgettering, den daværende bevillingspraksis tvang institutter og fakulteter til, var ham inderligt imod. På trods af sin manglende opportunisme - eller måske netop derfor - fik han stor indflydelse på universitetets udvikling i denne periode. Også universitetets statutudvalg forud for styrelsesloven 1970 var Jørgen Gelting medlem af. I modsætning til andre var hans synspunkter ikke stænderprægede med det formål at bevare professorernes magtstilling, men bundede i en klar opfattelse af, at studenterindflydelse og flertalsafstemninger var én ting, videnskabelig kvalitet og hæderlighed noget helt andet. Selvom flere af statutudvalgets medlemmer inderst inde delte Geltings synspunkter, var han den eneste af professorerne, der direkte afgav mindretalsindstilling i statutudvalget - og det aftvang respekt - ikke mindst hos studenterne.

Når Jørgen Gelting blev knyttet til Aarhus Universitet og Økonomisk Institut, skyldtes det også hans årelange venskab med - og beundring for - professor Jørgen Pedersen, om hvem Gelting engang til undertegnede har udtalt: "Han kan tænke sig til, hvad vi andre må læse os til". At Jørgen Gelting som cand.polit. og senere dr. polit. følte sig mere knyttet til et sted, hvor den keynesianske revolution var slået igennem, viser igen hans mangel på opportunisme og hans selvstændighed. Baggrunden er nok til dels, at Jørgen Geltings ungdom og studietid var trediverne og tredivernes økonomiske og politiske krise for de kapitalistiske vestlige samfund. Det førte i politisk henseende til et udgangspunkt på en venstrefløj, som Gelting dog tidligt distancerede sig fra. I videnskabelig henseende førte det til en stærk interesse for den økonomiske politiks teori, herunder især finanspolitikken. Geltings disputats fra 1948 (Finansprocessen i det økonomiske kredsløb) omhandler netop finanspolitikken og benyttede sig af den mest elegante teoretiske anvendelse af den keynesianske multiplikatorteori i alle dets afskygninger. Det berømte Gelting-Haavelmoteorem, der blev fremstillet allerede i en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1941, var naturligvis et af elementerne. Også anvendelse af empirisk efterprøvning - det der senere blev benævnt økonometri - var nyt. Gelting citerede i disputatsen Storm Ps ord om, at man ikke skulle kaste det rene vand ud, før det er snavset, men mente til trods herfor, at hans disputats var forældet stof, hvis man ville læse og diskutere den med ham. Det viser kun, at han også forholdt sig kritisk til sine egne teorier og var villig til at revidere dem, når han blev overbevist om det nødvendige heri. Han var hele tiden en sandhedssøger.

Men trods Jørgen Geltings eminente indsigt i finanspolitik, specialiserede han sig ikke, men beskæftigede sig i sin omfattende videnskabelige produktion med alle dele af den økonomiske teori og politik. Han ville være generalist og forbløffede tit specialisterne ved større indsigt og litteraturkendskab på deres områder, end de selv havde. Det stiller store krav at følge aktivt med på alle områder. Jørgen Gelting magtede det, og stillede store krav til sig selv - også større end dem, han stillede til de studerende og andre, hvis præstationer han skulle vurdere. Hans vurderinger var strengt saglige og måske netop derfor frygtet af mange. I virkeligheden var han beskeden, venlig og hjælpsom, men netop derfor følte han nødvendigheden af at vise selvdisciplin og lægge vægt på hensynet til forskning og videnskabelig hæderlighed - også hvor det måtte føre til ubehagelige beslutninger. Jørgen Geltings videnskabelige interesseområder indskrænkede sig i øvrigt ikke til økonomi og samfundsvidenskab. Han interesserede sig for og havde dyb indsigt i andre områder end økonomi. Han har således været censor i filosofi.

Jørgen Gelting blev af mange anset som den fremmeste nationaløkonom i Danmark. Ikke desto mindre blev han ikke accepteret af de politiske kagekoner, da hans kolleger indstillede ham til et medlemskab af Det Økonomiske Råds Formandskab. Årsagen var utvivlsomt, at Gelting opfattede økonomernes opgave som helt usminket den at fortælle politikerne sandheden - også selvom den var ubehagelig. Samtidigt elskede Gelting at anfægte enhver traditionel og tilvænnet tankegang ofte i form af opstilling af paradokser. Gennem sin deltagelse i den offentlige debat - blandt andet i ugentlige radioprogrammer om dansk økonomi og økonomisk politik - havde Gelting måske alligevel en stor indflydelse på den politiske virkelighed, netop fordi man altid følte, at han var en mand, der var helt objektiv og uhildet i sine vurderinger.

På det personlige plan var Jørgen Gelting - trods det, at han altid bevarede en diplomatisk elegantiers distance - varm og hjælpsom. Han var en meget charmerende mand med en udpræget ironisk - herunder selvironisk - sans. Han var samtidigt konsekvent i sin livsholdning. Han havde stor kærlighed til musik - ikke mindst klassisk - og var i hele sin adfærd en sand humanist og gentleman, der aldrig gik på kompromis med populære og letkøbte opfattelser. Gunnar Thorlund Jepsen