NEKROLOGER 1994

JOHANNES IPSEN

Professor Johannes Ipsen døde den 19. maj 1994, dagen før han ville være blevet 83 år.

Ipsen var en af de førende epidemiologer i efterkrigstiden i USA. I 1960 skrev han sammen med McMahon og Pugh bogen Epidemiologic Methods. Denne bog blev oversat til talrige sprog og dannede fundamentet for udviklingen af den moderne epidemiologi i de følgende år.

Ipsen tog til USA i 1948 efter at have arbejdet med vacciner og behandling af infektionssygdomme, bl.a. på Statens Seruminstitut. Hans disputats fra 1941 handlede om bakterielle toxiner, men viste allerede da hans interesse for biostatistikken - en interesse, der stammede fra Fisher og Rasch. Det var denne interesse, der førte ham til USA, hvor han først kom til Yale University og senere til Harvard University, hvor han var fra 1949 til 1960. Derefter var han professor ved Pennsylvania School of Medicine i Philadelphia og vicedirektør for The Henry Phipps Institute.

Ipsen kom tilbage til Danmark i 1970 som gæsteforsker ved Hygiejnisk Institut i København og senere i 1973 som den første professor i Epidemiologi og Biostatistik i Danmark ved det da nyoprettede Socialmedicinske Institut, Aarhus Universitet. Den daværende dekan, Palle Juul-Jensen, spillede en afgørende rolle i de vanskelige forhandlinger, som førte til Ipsens ansættelse. Disse forhandlinger bar præg af datidens ideologiske debat, der hverken var særlig videnskabelig eller i øvrigt venlig stemt over for en dansker, der havde opholdt sig i USA - og heller ikke over for en empirisk disciplin som epidemiologien.

Ipsen følte sig dog godt tilpas ved instituttet og var lykkelig for, at styrelsesloven havde fritaget ham for alle administrative forpligtelser, der havde lagt alt for stor beslag på hans tid i Philadelphia.

Ipsens forskningsinteresser spændte vidt fra infektionssygdomme til genetisk epidemiologi og studier af kroniske sygdomme. Han har publiceret en lang række artikler i de bedste kliniske, epidemiologiske og biostatistiske tidsskrifter. Den forskning, der havde hans største interesse, var knyttet til udvikling af og anvendelsen af sandsynlighedsteori og biostatistik i medicin. Allerede i 1944 publicerede han forskningsresultater om anvendelse af grafiske modeller sammen med N.K. Jerne. Da han kom til Danmark i 1970'erne medbragte han en viden om moderne biostatistiske metoder, der var helt ukendte her. Mange af disse metoder videreudviklede han selv, og han gjorde metoderne tilgængelige i form af selvstændigt udviklede programpakker. Mange af disse blev først langt senere tilgængelige fra kommercielle firmaer. Han skrev sjældent om disse metoder, men han vidste, hvordan problemerne skulle løses, lang tid før andre formulerede de bagvedliggende teorier.

Efter pensioneringen i 1981 virkede han stadig som en skattet vejleder for mange yngre forskere, men de senere år helligede han dog helt til mange af sine musiske interesser. Han oversatte digte og udgav Pusjkin's Jevgenin Onegin på Husets Forlag i 1990, selvsagt efter at have lært sig russisk. Han arbejdede også på en oversættelse af The Canterbury Tales, og han skrev lange breve til mange af sine gamle venner, ikke mindst den tidligere medicinaldirektør Esther Ammundsen.

Ipsen var en af de store i dansk lægevidenskabelig forskning. Han var også en stor humanist og en god ven med en legendarisk - og venlig - sans for humor. Vi er mange, der vil savne vor store læremester med den klassiske hjertets dannelse.

Jørn Olsen, Svend Juul, Anders Foldspang, Svend Sabroe, Bernard Jeune