NEKROLOGER 1994

MOHAMMED IQBAL SHEIKH

Mohammed Iqbal Sheikh døde i efteråret 1994, i en alder af kun 50 år. Efter en biokemisk uddannelse i Karachi, Pakistan, søgte han ud og kom til Danmark i 1967, hvor han fik kontakt med Institut for Medicinsk Biokemi. Han blev kort derefter fastansat ved instituttet, fra 1971 som lektor, og fra 1992 som docent. Han forblev ved Institut for Medicinsk Biokemi, indtil en uhelbredelig sygdom tvang ham til at tage sin afsked i 1993. Over dette spand af år udøvede han en betydelig indsats både inden for forskning og undervisning.

De første skridt på den videnskabelige løbebane indledtes med undersøgelser af den tubulære sekretion af organiske syrer i nyrerne, et område inden for nefrologien af såvel basal interesse for membrantransportforskning som for kendskabet til mekanismen ved organismens udskillelse af indtagne toksiske produkter samt ved kliniske tilstande som artritis urica . Ved undersøgelser på både isolerede nyretubuli og nyresnit blev trinene i transporten gennem nyrecellerne og deres energetiske grundlag belyst. Arbejdet resulterede i, at han i 1979 opnåede den naturvidenskabelige doktorgrad ved Københavns Universitet for sin afhandling: "Renal Transport of Organic Anions".

For på en mere direkte måde at kunne studere de renale transportprocesser udarbejdedes i de følgende år metoder til isolering af funktionsdygtige membranpræparationer. Repertoiret af undersøgte stoffer udvidedes nu kraftigt og kom derved også til at omfatte studiet af resorptive processer. Det drejede sig blandt andet om aminosyrer og mange andre organiske syrer, der dannes i den intermediære metabolisme, og for hvilke eksistensen af transportsystemer i nyrerne til at tilbageholde dem fra udskillelse med urinen er nødvendig. I forbindelse med disse undersøgelser samledes efterhånden en stor skare af medarbejdere omkring Sheikh. Det resulterede i et væld af publikationer, der gav ham international anseelse. Igennem dette program blev det muligt at give en nøjagtig beskrivelse af det netværk af differentierede transportsystemer, der kendetegner reabsorptive processer, deres kinetiske mekanisme og energetiske afhængighed af transmembranale kationgradienter. Af særlig betydning for at dette kunne lade sig gennemføre var metoderne til fremstilling af membraner fra forskellige segmenter i de proximale tubuli, da disse sædvanligvis er kendetegnet ved vidt forskellige transportegenskaber, en omstændighed der oftest var blevet negligeret ved andre, tilsvarende undersøgelser på området.

Som om denne aktivitet ikke allerede var nok, startede Sheikh i slutningen af 80'erne på andre projekter. Metodologisk var disse betinget af inddragelse af nyrecellekulturer til belysning af emner spændende fra transcellulær transport til signalmekanismer for hormon- og vækstfaktoreffekter på både normale nyreceller og immortaliserede (cancerogene) cellelinjer. Men der blev sat en brat stopper for hans videnskabelige indsats, da der i 1990 konstateredes en hjernetumor. De sidste år blev svære. Efter operative indgreb forsøgte han at genoptage sit arbejde, men sygdommens videre udvikling tvang ham til at søge sin afsked i 1993 og resulterede i hans alt for tidlige død.

Sheikh var et meget varmt og positivt menneske, der med brændende iver gik op i sit arbejde. Han tilførte allerede fra starten med sit sydlandske temperament det institut, hvor han kom til at lægge sit arbejde, nye impulser. Takket være sine kontaktskabende evner havde han ingen problemer med at blive optaget i, og føle sig som en del af det danske samfund, uden derved at miste sit særpræg. Vi, der havde det privilegium at kende ham, vil altid mindes hans engagement og loyalitet. Han forstod at knytte mennesker tæt til sig og opmuntre dem til den ekstra indsats, der er forudsætningen for succes. Jesper Vuust Møller.