NEKROLOGER 1995

ERIK RASMUSSEN

20.04.1917 - 12.10.1995

Professor, dr.phil. Erik Rasmussen huskes især for den store indsats, han ydede i forbindelse med etableringen og udviklingen af Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Erik Rasmussen var historiker af uddannelse med dansk og tysk som bifag. På denne baggrund virkede han som gymnasielærer 1943-1958. I samme periode publicerede han bl.a. to bøger om Indien, en bog om Det radikale Venstre (som medforfatter), sin disputats om "Kurantbankens forhold til staten 1737-73" (1955) og "Statslånskrisen 1919" (1957), der er en studie af et knudepunkt i den danske parlamentarismes udvikling.

I 1959 udnævntes han til professor i statskundskab som den ene af de to første professorer i det nye fag. Udover sine videnskabelige kvalifikationer havde han som ballast politisk og organisatorisk erfaring fra tillidsposter i tilknytning til henholdsvis Det radikale Venstre og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Erik Rasmussen formåede at kombinere sine talenter på forskellige videnskabelige, organisatoriske og politiske områder på en konstruktiv måde, hvilket vel også var en forudsætning for, at han med så stor succes kunne blive en af Institut for Statskundskabs "founding fathers". Han var ikke just en varm tilhænger af den styrelseslov fra 1970, der afskaffede det såkaldte professorvælde, men havde på den anden side evnen til at få det bedst mulige ud af den.

Det kunne lade sig gøre, fordi han var overbevist pluralist, selv om han ikke altid vandt de slag, han deltog i. Der fandtes jo mange andre meninger og interesser, hvilket han respekterede, selv når han personligt måtte tage afstand fra dem. Det hjalp sikkert også, at han igennem en lang periode kunne se et institut få fodfæste, vokse og konsolidere sig uden de store indre spændinger og ødelæggende konflikter, som universitetsverdenen ikke var helt fri for.

Også efter de første års arbejde med opbygningen af den nye statskundskabsuddannelse -hvorunder han iøvrigt fandt tid til at skrive et bind af Politikens Danmarkshistorie ("Velfærdsstaten på vej 1913-39", 1965)--tog Erik Rasmussen sin tørn på væsentlige poster. Han var bl.a. dekan for det samfundsvidenskabelige hovedområde (1971-74) og rektor (1976-77), da Aarhus Universitet var kommet ud i en ledelseskrise. Der stod respekt om hans indsats på alle niveauer.

I sin undervisning og forskning havde Erik Rasmussen specielt ansvar for de politologiske områder, der i dag sammenfattes under betegnelsen almen og sammenlignende statskundskab. Han påvirkede ikke blot sine yngre kolleger, men også udviklingen i dansk statskundskab mere generelt. Alle læste hans væsentlige tobindsværk "Komparativ Politik" fra 1968-69 (med andenudgave 1971-72), der tillige fandt udbredelse som lærebog i andre nordiske lande. Via såvel personligt opbyggede kontakter i de første pionérår som et mere institutionaliseret nordisk samarbejde i tiden derefter var Erik Rasmussen kendt og respekteret i det nordiske statskundskabsmiljø. Som led i dette samarbejde var han bl.a. redaktør af "Scandinavian Political Studies" 1970-72.

Blandt Erik Rasmussens mange andre publikationer bør nok især nævnes "Lighedsbegreber" fra 1981, hvormed han på et solidt og gennemtænkt grundlag søgte at puste nyt liv i en tiltrængt normativ debat om et centralt emne i politisk teori.

Erik Rasmussen valgte i 1984 at søge afsked fra sit professorat. Han var da 67 år og havde netop markeret sit 25-års jubilæum i professorstillingen. Han fortsatte dog som emeritus sin videnskabelige virksomhed, bl.a. med bogen "Complementarity and Political Science" (1987) og flere arbejder om partiernes adfærd i forbindelse med finanslovsafstemninger. Med sidstnævnte vendte han på en måde tilbage til studiet af dansk parlamentarisme, som han havde dyrket indgående forud for professorudnævnelsen, og som havde sat sig tydelige spor i "Komparativ Politik".

Erik Rasmussens videnskabelige arbejder kan fortsat læses med udbytte. De er på den ene side gennemsyret af en principielt åben holdning til store teoretiske og praktiske spørgsmål, og på den anden side af en karakterfast stædighed, når det gælder fundamentale krav til videnskabelig metode, politisk demokrati og almindelig redelighed.

Under de seneste publikationers tilblivelse bevarede Erik Rasmussen en regelmæssig gang på Institut for Statskundskab. I de aller seneste år blev hans besøg sjældnere for til sidst at høre op. Han vil dog altid blive husket for sin store indsats i dansk statskundskab. Erik Damgaard