NEKROLOGER 1996

JENS ANKER ANDERSEN

11.2.1942-24.7.1996

Onsdag, den 24. juli 1996 om aftenen satte en blodprop en brat, uvarslet og alt for tidlig stopper for et af dansk rets mest produktive forfatterskaber, da docent Jens Anker Andersen pludselig døde.

Jens Anker blev født den 11. februar 1942 og blev jurist i 1966. Efter et par år som dommerfuldmægtig i Herning blev han i 1969 ansat som forsker og lærer i procesret ved Aarhus Universitet. I sine 27 år på universitetet passede han sin undervisning uden noget frisemester til forskning. Alligevel efterlader han et exceptionelt omfattende forfatterskab med 20 bøger omfattende næsten alle dele af procesretten. Han skrev om mange emner, som andre havde vist meget begrænset interesse, og hvor der i det praktiske juridiske liv var et stort behov for litteratur. Dette gjaldt først og fremmest auktionsretten og brugeligt pant, men også mere specielle emner som høstpant og sukkerroekontrakter. Foruden disse større arbejder skrev han hver år et usædvanligt stort antal artikler i faglige tidsskrifter, hvoraf især Fuldmægtigen har nydt godt af hans utallige bidrag. Hans grundholdning til juridisk forskning var, at den skulle vise sin værdi i praksis. Rene teorier uden praktisk betydning havde ikke hans interesse. Det var helt i tråd hermed, at Jens Anker i helt usædvanligt omfang havde kontakt med praktiserende jurister hos både domstolene og i advokatbranchen. De opsøgte ham ikke forgæves. Oftest havde han svar på rede hånd. Men var det ikke tilfældet, var det efter Jens Ankers mening tegn på, at der var behov for en behandling af emnet, og inden længe blev en artikel sendt af sted. Enhver kan ved selvsyn i universitets årsberetning se, hvor stor og iøjnefaldende en del af faggruppens forskning, der kom fra Jens Anker.

På afdelingen på universitetet var han det sikre holdepunkt hver dag, bortset fra et par dages ferie årligt. Lige så produktiv som Jens Anker var på sit kontor, lige så glad var han for selskab til kaffe og frokost. Når hans korte, hastige skridt gik henad gangen, vidste alle, at det var tid til pause. Mange kolleger har igennem årene fået stor hjælp. Jens Anker havde en utroligt omfattende juridisk viden. En viden, han fik, fordi hans liv var jura. Han elskede diskussioner, såvel faglige som mere almene. Hans egne bidrag var præget af hans store belæsthed og ofte af en ironi eller sarkasme, som ikke altid gjorde livet lettere for ham. Jens Ankers død har skabt et stort tomrum, ikke blot på universitetet, men også for den praktiske jura, han satte så højt. Ved hans død var manuskriptet til en ny bog om tvangsfuldbyrdelse netop blevet færdig. I mange år vil ikke blot denne, men også mange andre af Jens Ankers arbejder blive konsulteret, når teoretikere eller det praktiske livs jurister skal finde svar på spørgsmål, som alene han har behandlet.

Gorm Toftegaard Nielsen