Svend E. Saxov

20.3.1913 - 9.6.1998

Professor emeritus ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Svend E. Saxov, R1 af D., var født i 1913; han blev 85 år. Vokset op som søn af en købmand i Ålborg læste Saxov matematik og fysik ved Københavns Universitet, hvor han blev cand. mag. (1937), og senere mag. scient. i geodæsi (1957). Saxov var tidligt aktiv i DIS (Danmarks Internationale Studenterbevægelse), og efter sin ansættelse i en årrække ved Geodætisk Institut i København, hvor han især var optaget af undersøgelser af Jordens tyngdefelt, et arbejde han var engageret i hele livet, blev Saxov i 1964 professor i geologi ved det nyligt oprettede Geologisk Institut ved Aarhus Universitet. Professoratet dækkede fagområdet "Geologisk Anvendt Geofysik", og Saxov beklædte herved landets første lærestol i faget geofysik.

Administrativt var Saxov dekan for det Naturvidenskabelige Fakultet i 1968-69, bestyrer for Geologisk Institut i årene 1965-70, og formand for det daværende Laboratoriet for Geofysik frem til sin pensionering i 1983.

Saxov var berejst, han planlagde og var centrum i en lang række nordiske og internationale mødeaktiviteter, og i det internationale geofysiske samarbejde var han en fremtrædende og meget aktiv person. Han var medstifter af NOFTIG (Nordisk forening for anvendt Geofysik) og det internationale tidsskrift Geoexploration, han var medlem af Editerra (European Association for Earth Sciences Editors), og han var præsident for EAEG (European Association of Exploration Geophysics) i 1965-66, hvor han senere blev æresmedlem. Saxov var en flittig skribent, der selv publicerede meget, både fagligt og populært, ligesom han ofte var engageret i redaktionelt arbejde.

Ved opbygningen af geofysikken i Århus lagde Saxov stor vægt på den geologiske sammenhæng og relevans, og netop denne eksperimentelle udgave af geofysikken og dens nære tilknytning til de geologiske anvendelser var et særpræg på den tid. Det gav geofysikken i Århus et stærkt ståsted både nationalt og internationalt, hvilket også viste sig ved en tilgang af studerende både fra nordiske og andre lande, hvor disse faglige muligheder ikke var for hånden.

De bredt opbyggede geofysiske discipliner omfattede, foruden gravimetri og magnetisme (måling af tyngdefelt og magnetfelt med henblik på studiet af undergrunden), geotermik (måling af varmestrøm og kortlægning af geotermiske energimuligheder) og seismiske metoder, også Saxovs fremsynede interesse omkring hydrologiske og hydrogeologiske problemer og de elektriske og elektromagnetiske kortlægnings-metoder, der nu benyttes i forbindelse med grund-vandskortlægning og forureningsundersøgelser. De fleste af de ca. 80 geofysikere, som blev uddannet af Saxovs gruppe i slutningen af 60erne og i 70erne, arbejder nu centralt placeret i amter, i kommuner og i statslig regi, samt i industrien.

Udover at inspirere var Saxov selv meget aktiv med planlægning og udførelse af en række geofysiske projekter og feltkampagner i og omkring Danmark, Norge, Sverige, Færøerne, Island, Grønland og Canada, hvor geofysiske undersøgelser har bidraget til at øge vort kendskab til jordskorpens struktur og udvikling, kortlagt mange af vore grundvandsressourcer, givet detailoplysninger blandt andet om de jyske salthorste samt om de dybereliggende jordskorpestrukturer med deres råstof- og kulbrintepotentialer.

På trods af at Saxov var af den gamle skole, der sagde De til og var på efternavn med sine medarbejdere og studerende, var han i det daglige meget opmærksom på og engageret i den enkeltes faglige og menneskelige ve og vel. På feltarbejde, og ved samtaler under møder og på rejser var han meget underholdende, livlig og udadvendt, ofte til langt ud på de små timer.

Svend Saxov lagde grunden til og opbyggede en geofysisk gruppe, som tidligt både forsknings- og undervisningsmæssigt udgjorde en af de vigtigste universitetsgrupper i Skandinavien inden for geologisk relateret geofysik. Hans betydning for udviklingen af geologisk geofysik i Danmark kan næppe overvurderes.

Niels Abrahamsen & Niels Balling