NEKROLOGER 2006

Niels Ole Kjeldgaard

02.06.1926 - 31.05.2006

Grundlæggeren af Institut for Molekylær Biologi ved Aarhus Universitet, det første molekylærbiologiske institut i Danmark, Niels Ole Kjeldgaard døde efter kort tids sygdom onsdag den 31. maj. Han ville være fyldt 80 år den 2. juni.

Niels Ole Kjeldgaard blev magister i biokemi, men arbejdede allerede under studierne med en række af de førende personer inden for den forskningsgren, der senere blev kaldt molekylærbiologi. I 1949 opdagede han UV-lys induktion af bakterielle virus hos André Lwoff i Paris. Dette var en skelsættende forudsætning for den genteknologiske udvikling i verden. Jacques Monod anbefalede Ole Maaløe at ansætte Niels Ole Kjeldgaard. I København skabte de et usædvanlig godt miljø, hvor man studerede levende cellers vækst med colibakterier som model. Her var mange gæster, bl. a. James Watson lige før det kendte gennembrud i Cambridge med beskrivelsen af DNA’s struktur i 1953. Niels Ole Kjeldgaards doktordisputats ”Dynamics of Bacterial Growth” er en af de meget få fagbøger, som stadig læses. De grundlæggende ideer har vist sig at være gyldige, selv med den eksplosive vækst i viden inden for naturvidenskaberne, specielt molekylærbiologi og medicin.

Niels Ole Kjeldgaard blev udnævnt til professor i Aarhus og skabte her sammen med Kjeld Marcker det første danske institut for Molekylær Biologi, viet til studiet af livets molekyler, DNA, RNA og protein. Med en vedholdende indsats på både det faglige og det administrative område sørgede NOK for, at dette institut blev det førende i Danmark. Modelsystemet blev i takt med udviklingen ændret til retrovirus og museceller. Samtidig arbejdede NOK utrætteligt i Forskningsrådet i mange år (71 -81) samt som generalsekretær for EMBO (European Molecular Biology Organization) (74-80). Dette gav Danmark en usædvanlig god indflydelse på europæisk forskning og fremmede internationaliseringen til gavn for hele det videnskabelige samfund i Danmark. Et af højdepunkterne var et Benzon Symposium, hvor NOK viste, at han mestrede både det videnskabelige, men i høj grad også det kulturelle og selskabelige. Et virkeligt symposium, som en række berømtheder tænker tilbage på med stor glæde.

Niels Ole Kjeldgaard arbejdede i en årrække for Kræftens Bekæmpelse og satte sig bl.a. spor ved at indføre ekstern evaluering, hvilket nu er en selvfølgelig ting i forskningen. Det blev også til et fint arbejde for Videnskabernes Selskab og ikke mindst til en fin redaktionel indsats for Den Store Danske Encyklopædi. Som pensionist fulgte Niels Ole Kjeldgaard med i alt nyt og fastholdt sine særdeles skarpe meninger om forskning og samfund. Han dyrkede også sine humanistiske interesser, hvor kærligheden til Paris og til det franske sprog var basis for historiske studier.

Studenterne betød meget for Niels Ole Kjeldgaard. Han deltog med ildhu i undervisningen, men også i festerne, altid aktiv i madlavningen, altid med en god og sjov tale. Vi har lært meget, både fagligt og menneskeligt af ham.

Et af dansk forsknings fyrtårne er slukket. Vi er dybt taknemmelige over at have fået lov til at arbejde sammen med Niels Ole Kjeldgaard.

Just Justesen, Poul Jørgensen og Finn Skou Pedersen