The Andersen Patent

Overlæge Henning Rud Andersen er kun 53 år, men alligevel en af hjertemedicinens "grand old men". Fordi han som ung reservelæge fik en skør ide.

Af journalist Mikkel Hvid.

Phoenix, Arizona, 1988. I et kæmpestort auditorium på Arizona Heart Institute sidder 1500 hjertelæger fra det meste af verden og lytter. En af dem er reservelæge Henning Rud Andersen fra Danmark.

På talerstolen står en af ballonudvidelsens pionerer. Med hjælp fra videoklip og overheads forklarer han, hvordan han kurerer forsnævrede kranspulsårer i hjertet. Sammen med et par kolleger har han gjort en banebrydende opfindelse. På spidsen af en plastikslange monterede de en aflang ballon. Mens ballonen var helt sammenfoldet, førte de et fint jerngitter ind over ballonen og pressede det sammen, til det blev så tyndt, at de kunne føre det op gennem patientens årer til kranspulsåren. Når de så pustede ballonen op, udvidedes det cylindriske gitter, og det forhindrede, at åren bagefter trak sig sammen.

Ballonudvidelsen med gitre var beskrevet i faglitteraturen, men teknikken var ikke indført i Danmark, og det var første gang, den 39-årige danske reservelæge hørte pionererne selv fortælle om og forklare opfindelsen, og han var dybt fascineret.

Og pludselig sker det så: Mens han sidder der og lytter, dukker ideen op. En tåbelig ide. Umulig. Det kan ikke lade sig gøre.

Og dog?

Henning Rud Andersen hører slet ikke efter længere. Han er opslugt af sin ide. Den er bare for tåbelig. Og uimodståelig. Og ... fantastisk. Da konferencen er slut, og Henning Rud Andersen flyver hjem til Århus, formulerer han sit mål: Han vil være den første i verden, som sætter en hjerteklap ind i hjertet uden et hjertekirurgisk indgreb.      

Prøv det, prøv det

Hjerteklappen er Henning Rud Andersens mest originale og vovede ide, men langtfra den eneste. Allerede på medicinstudiet tog han sit første patent, og siden er flere kommet til.

Inspirationen har han fra sin nestor, professor Jørgen Fabricius i Odense.

"Jeg var vild med hans approach til faget," fortæller den nu 53-årige overlæge på Skejby Sygehus' hjerteafdeling. "Han var meget eksperimenterende. Han opfordrede os altid til at finde nye løsninger. Kan det gøres anderledes? Kan det gøres bedre? Hele tiden søgte han nye svar, hele tiden afprøvede han behandlingsformer og teknikker. Det var meget inspirerende."

I grisens hjerte

Hjemme igen i Århus skyndte Henning Rud Andersen sig ned til den lokale slagter efter grisehjerter. Han åbnede dem, skar hjerteklappen fri og satte den på et metalgitter, som han klemte sammen om en ballon. For dét var hans ide: At føre ballonen gennem blodårerne op i hjertet, hvor han ville manøvrere den på plads, puste den op, så gitteret og klappen blev udvidet og satte sig i spænd mod hjertevæggen. Ny klap. Ingen ar.

Hjerteklap udspændt på opblæst ballon.

Grisen lever   

Dybt nede under Skejby Sygehus ligger Klinisk Institut, hvor medicinerne afprøver og udvikler nye behandlingsformer og teknologier. I dag er det et af Aarhus Universitets store institutter med 35 kliniske professorer og omkring 1500 personer tilknyttet alt i alt. To promille af de videnskabelige artikler, som offentliggøres i verden inden for det her område, kommer fra instituttet. Og hvert år opereres op mod 2000 grise som led i kliniske eksperimenter.

Men dengang i slutningen af 1980'erne var instituttet kun et lille lokale, nærmest et hobbyrum, og det var her, Henning Rud Andersen og hans medhjælpere eksperimenterede med de nye hjerteklapper.

"Dengang havde vi virkelig dårlige forhold nede i kælderen, så når de var færdige med at operere patienterne ovenpå, kørte vi nogle gange grisene op på operationsafdelingen," fortæller han.

De tekniske løsninger var også primitive. De måtte selv konstruere det hele og bruge de remedier, de havde: forskellige slanger, lim fra byggemarkedet og så videre. Men uanset hvad de løb ind i af problemer, fastholdt de kursen: Ny hjerteklap. Ingen ar.

"Jeg har altid ment," siger Henning Rud Andersen, "at det der med at åbne hele kroppen er den mest primitive form for medicin. Nej, udfordringen består i at løse problemet med hjerteklappen uden at maltraktere patienten."

Og 1. maj 1989 lykkedes det så: Den første gris overlevede med en indsat hjerteklap.

Alle ryster på hovedet         

Henning Rud Andersen var begejstret. Målet var nået. Det var lykkedes. Den tåbelige ide var slet ikke så tosset.

Og han var sikker på, at det ville være en smal sag at få artiklen om forsøget optaget i et af de store tidsskrifter. Men nej. Redaktørerne rystede på hovedet.

"Ingen troede på os," siger Henning Rud Andersen. "Hverken tidsskrifterne eller firmaerne, som producerede hjerteklapper og andet medicinsk udstyr. Det lød for tåbeligt."

Langt om længe fik de artiklen offentliggjort i European Heart Journal. Patentet solgte de til et lille amerikansk firma for 10.000 dollars.

Og så blev der stille om ideen. Intet skete. For ingen troede på The Andersen Patent.

Ideen, som genopstod     

Henning Rud Andersen arbejdede videre med sin kliniske forskning, hvor han vurderede effekten af forskellige behandlingsformer. Og sin eksperimentelle forskning, som udviklede nye behandlingsformer og -teknikker.

Han dokumenterede i en af verdens største patientundersøgelse, at ballonudvidelser virker væsentlig bedre på blodpropper end blodfortyndende medicin. Han stod i spidsen for forsøget med telemedicin og læger i hjerteambulancerne, han skrev doktordisputats om blodpropper i hjertet og startede forskning i nye pacemakerteknikker.

Og med jævne mellemrum blev han inviteret ud i verden for at fortælle om sin opfindelse. For selv om ingen troede ham, var han blevet en af hjertemedicinens "grand old men".

Men så en dag i 1992 dukkede den op, notitsen. En engelsk læge havde sat en hjerteklap ind i et menneske uden kirurgi. Ved brug af The Andersen Patent.

I dag har mere end 25 patienter en hjerteklap, som er indført med ballon. Og i februar skrev Windhover Information en otte siders lang artikel om hjerteklappens fagre nye ikke-kirurgiske verden.

Magasinet hæfter sig især ved, at Edwards Lifesciences, som sidder på en tredjedel af markedet for hjerteklapkirurgi, betalte en lille milliard kroner for selskabet Percutaneous Valve Technologies Inc. Selskabet havde kun ét aktiv: The Andersen Patent.

"Vi var simpelthen bare ti år forud for vores tid," siger Henning Rud Andersen, som i dag er sikker på, at hans ide har en fremtid.

"Havde du spurgt mig for fem år siden, var svaret nej. Dengang var jeg sikker på, at ideen var død. Men nu ved jeg, at dens tid kommer."

Han fortryder ikke, at han solgte patentet så billigt dengang.

"Vi kunne ikke løfte opgaven, og det var der ingen herhjemme, som kunne. Vi forsøgte, men det var umuligt. Nej, men det eneste, som ærgrer mig lidt, er, at jeg ikke var med til at udvikle den færdig til mennesker. Det ville jeg gerne have været med til," siger han.

Hjerteklap monteret i metalgitter (stent).

Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit