AU i ord og billeder 2003
Rektors beretning
Fra 2003 skal specielt fremhæves den nye universitetslov, der trådte i kraft den 1. juli efter længere tids debat. Derefter blev opgaven at gennemføre loven i praksis og udnytte dens rammer bedst muligt for Aarhus Universitet. Overvejelserne i universitetets ledelse og i Konsistorium konkluderede, at det ville være hensigtsmæssigt at tage loven i anvendelse så hurtigt som muligt, men samtidig respektere valgperioderne under den tidligere universitetslov. Derfor blev der i efteråret 2003 arbejdet endog meget intenst med at færdiggøre et udkast til en ny vedtægt, med at formere den eksterne del af bestyrelsen på seks medlemmer, med at vælge de fem interne medlemmer, og med at have institutlederposterne besat til skiftedagen den 1. februar 2004.
Helt overordnet kan det konstateres, at unversitetet kom godt ud af denne store manøvre. Op til og lige efter årsskiftet 2003-2004 faldt mange ting på plads. Bestyrelsen blev dannet, et udkast til vedtægt kunne godkendes af Konsistorium som dettes sidste opgave i midten af januar, og der blev udpeget institutledere for perioden frem til midten af 2006. Det bliver dog først i 2004 og 2005, at universitetet tager den nye universitetslov i besiddelse – når nye aktører og nye procedurer bliver en del af universitetets hverdag.
Universitetsloven er en ledelsesreform: bestyrelse med eksternt flertal og ansatte ledere. Det vil efterhånden vise sig, hvilke ændringer denne nye styreform medfører; men universitetets fundamentale målsætning om høj kvalitet i forskning og uddannelse påvirkes ikke af styreformen. En afgørende virkning af universitetsloven ligger måske snarere i den reformering af uddannelsessystemet, som den også indeholder. Ud over uddannelsesreformens strukturelementer (3+2-modellen i alle uddannelser) og fleksibilitetssigte (lettere adgang til meritoverførsel ved studie- eller institutionsskifte) falder ikke mindst lovens fokus på kvalitetssikring og studievejledning i bred forstand i øjnene. Det er ikke ny aktivitet på universitetet, men loven lægger op til, at vi vurderer og udvikler på disse områder.
Uddannelsesdelen i universitetsloven slår ikke mindst igennem, fordi der i 2003 også blev gennemført en ændring af gymnasieuddannelserne. Det stiller store krav til universitetets modtagelse af de kommende års studenter og til de uddannelser, vi skal tilbyde til kommende gymnasielærere. Det kræver tæt samarbejde mellem uddannelser og institutioner. Derfor er universitetets styrkede samarbejde med gymnasier og med gymnasierektorers og -læreres faglige foreninger om netop denne forandringsproces meget perspektivrig.
Nogle af de store sager i universitetets fysiske langtidsplanlægning er nu ved at være afsluttet. De sidste to måneder af 2003 var i den henseende meget begivenhedsrige. Overtagelsen af Aarhus Kunstmuseum i Vennelystparken faldt på plads i november, og kunstmuseet skal nu ombygges for at give plads til størstedelen af universitetets geologiske miljø. Udbygningen af IT-parken på Katrinebjerg blev færdig hen mod årets afslutning, således at Datalogi og Informations- og Medievidenskab nu placeres der ved siden af hinanden. En vis bygningsmæssig spredning er fortsat nødvendig for at kunne imødekomme forskeres og studerendes rimelige behov, men en betydelig samling kan gennemføres i 2006, hvor der efter planen etableres en IT-forskerpark i området.
I december 2003 blev to store projekter færdiggjort. Nobelparken er nu fuldt udbygget, og ved årsskiftet 2003-2004 kunne Psykologisk Institut flytte ind i tidssvarende bygninger ved siden af humanistiske og samfundsvidenskabelige miljøer. Den egentlige nyskabelse i Nobelparken er dog, at en helt anden uddannelsesinstitution – Den Sociale Højskole – samtidig flyttede ind midt i universitetsmiljøet. Det bliver spændende at se, hvilke faglige samspil der følger heraf. Endelig blev den bio- og medicoorienterede forskerpark ved Skejby Sygehus færdig ved årets slutning. Universitetets tætte forhold til Forskerpark Aarhus gør, at vi ser meget positivt på denne nyskabelse i innovationsmiljøet i Østjylland. Og den falder fint ind i universitetets intensiverede overvejelser om, hvordan indsatsen på innovationsområdet kan styrkes.
2003 var det sidste år i universitetets fireårige udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. Resultatet er ikke helt enkelt at gøre op. Kynikeren vil sige, at resultaterne ikke står mål med de ressourcer, der gennem i alt fem år er brugt til at formulere og afrapportere kontraktens mange elementer. Optimistens vurdering er, at arbejdet med kontrakten har sat fokus på og fremskyndet nogle overvejelser og aktiviteter, som ellers ikke havde været så langt fremme. Den nøgterne vurdering lyder så, at kontrakten gjorde en række af universitetets aktiviteter noget mere synlige, men at den i sig selv ikke ændrede så meget.
Universitetet står nu over for at skulle udarbejde en ny kontrakt, som bestyrelsen skal indgå med Videnskabsministeriet. Hvis ikke andet er klart, så skal den nye kontrakt i hvert fald omfatte universitetsniveauet langt mere, end den første kontrakt gjorde. Og så skal den formuleres sådan, at forskningsfrihed og nyskabelser har videst mulige rammer.
Universitetsloven af 2003 giver universiteterne fire opgaver: forskning, uddannelse, vidensformidling og vidensudveksling. De to sidste opgaver er kun formelt nye, for dem har universitetet i mange år beskæftiget sig med. Universitetets forskere har også ”bidraget til den offentlige debat”. Men de kommende år vil uden tvivl se en oprustning på disse områder – den er allerede godt i gang. Her vil jeg afslutningsvis fremhæve to eksempler fra universitetets gamle, men også i fremtiden helt basale kerneområder, forskning og uddannelse.
Forskning rapporteres nu engang gennem publicering, typisk i form af publikationer rettet mod det akademiske miljø. Det giver derfor stor glæde at konstatere, at antallet af forskningspublikationer i 2003 var højere end nogen sinde, og at forskningspublikationerne udgør 75 pct. af det samlede antal publikationer, der dokumenteres gennem universitetets store årsberetning. Det gør os ikke til verdensmestre, men det er et væsentligt resultat.
På uddannelsesområdet vil jeg nævne Videnskabsministeriets principielle godkendelse at, at universitetet i fremtiden kan anvende betegnelsen civilingeniør (cand.polyt.) om kandidaterne fra Center for Tekniske Kandidatuddannelser. Samtidig tyder alt på, at Videnskabsministeriet vil godkende egentlige ingeniøruddannelser (3+2 år) på Aarhus Universitet, således at de studerende får en ekstra, yderst relevant indgang til universitetet. Det videre perspektiv heraf for samarbejdet med erhvervslivet og med Ingeniørhøjskolen i Århus er meget spændende, og samarbejdet vil uden tvivl også blive resultatrigt.
 |
| Nordre Ringgade set fra vest mod øst. Til højre i billedet ligger den gamle hovedbygning, aulaen og universitetsparken. I de første røde bygninger til venstre, der engang var Ortopædisk Hospital, bor i dag teologerne. Bagest med de flade tag ses Nobelparken, som rummer moderne sprog og psykologi. |
 |
| Alle flag kommer op, når der foregår højtideligheder i universitetets aulaen. Ved indgangen blev keramiker Olaf Stæhr-Nielsens relief, "Videnskabernes Træ", ophængt i 1949. Her hænger de enkelte fakulteters symboler mellem grenene. |
