AU i ord og billeder 2005
Årets gang på Aarhus Universitet
Nyt institut for folkesundhed
Fra 1. januar 2005 blev Institut for Folkesundhed en realitet. Tidligere institutter blev til afdelinger og fik fælles ledelse med institutleder, lektor Søren K. Kjærgaard ved roret. Det er relativt nyt i Danmark at opfatte ”folkesundhed” som et særskilt område inden for sundhedsvidenskaben.
Institut for Folkesundhed består af afdelingerne for Almen Medicin, Biostatistik, Epidemiologi, Miljø- og Arbejdsmedicin, Sundhedstjenesteforskning og Sygeplejevidenskab. Ud over at bidrage til uddannelsen af medicinstuderende og ph.d.er står instituttet for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.), kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.), uddannelsen til Master of Public Health og til Master i Klinisk Sygepleje.
Kurser i forskningsformidling
Det Naturvidenskabelige Fakultet tilbyder et otte ugers kursus i forskningsformidling for ph.d.-studerende. Det sker i et samarbejde med Jyllands-Posten. Kurset løber over syv uger plus to hele dage på Jyllands-Posten. Kursisterne bruger stof fra deres eget fagområde og producerer en tekst, som de skriver om syv gange.
På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet holder man kurset ”Forskningsformidling gennem massemedier”, der løber over to hele dage. Det, deltagerne foplever som specielt nyttigt, er interviewøvelser, indsigt i journalisternes arbejdsmetoder, ”kontrakten” mellem journalist og den, der bliver interviewet, og at kurset ser på begge synsvinkler, både journalistens og forskerens.
Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet har et eksternt kommunikationsbureau til at holde 4-timers kurser for de ph.d.-studerende. Her får de skitseret de journalistiske spilleregler, og dem har forskerne brug for at kende, for medierne er storforbrugere af ekspertkilder.
Lauritz B. Holm-Nielsen ansat som rektor
Med den nye universitetslov, der trådte i kraft i 2003, fik de danske universiteter en ekstern bestyrelse og ansatte – i stedet for valgte – ledere. Da bestyrelsesformand Jens Bigum offentliggjorde, at bestyrelsen havde ansat Lauritz B. Holm-Nielsen, var det således første gang, der blev ansat en rektor i universitetets 77-årige historie.
Den 58-årige Lauritz B. Holm-Nielsen kommer fra Verdensbanken i Washington D.C., hvor han i de seneste 12 år har arbejdet med at formulere strategier for tredjeverdenslande for videregående uddannelse og forskning, få dem finansieret og få dem gennemført. Han har været nøgleperson, hvad angår design og evaluering af betydelige sektorinvesteringer i lande i Østeuropa, Asien, Mellemøsten og Mellem- og Sydamerika, senest Mexico og Chile. Samtidig hermed har Lauritz B. Holm-Nielsen deltaget aktivt i og haft stor indflydelse på universitets- og forskningspolitik i Danmark.
Lauritz B. Holm-Nielsen, der er uddannet botaniker fra Aarhus Universitet, tiltrådte sin rektorstilling i august. Ansættelsesperioden er fem år med mulighed for forlængelse i indtil tre år.
Unikt værk om naturvidenskabens historie
I efteråret 2005 udkom de første to ud af fire bind af det nye bogværk, Dansk Naturvidenskabs Historie. Det er første gang, 1000 års naturvidenskab i Danmark er kortlagt kronologisk, og at samfundsudviklingen ses fra naturvidenskabens synsvinkel.
Professor Helge Kragh og lektor Henry Nielsen fra Afdeling for Videnskabshistorie har sammen med lektor Peter C. Kjærgaard fra Afdeling for Idehistorie ledet projektet og fungeret både som forfattere og som redaktører for en større gruppe af forskere og studerende, der har leveret bidrag til bogen. De fire bind er: 1: ”Fra middelalderlærdom til den nye videnskab”, ca. 1000-1730, 2: ”Natur, Nytte og Aand”, 1730-1850, 3: ”Lys over landet”, 1850-1920, 4: ”Videnskab uden grænser”, 1920-1970.
Store bevillinger fra Højteknologifonden
I 2005 fik 12 ud af 158 ansøgninger bevillinger fra Højteknologifonden – heraf to ved Aarhus Universitet.
Et større projekt vedrørende udvikling af ”nano-nonwovens” over en fireårig periode fik 20 mio. kr. Projektet udføres i et samarbejde mellem den eneste danske nonwovens-producent Fibertex A/S i Aalborg og nano-centeret iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center) ved Aarhus og Aalborg Universiteter, som er et af Nordeuropas mest fremtrædende centre inden for nanoteknologi. Hver af parterne bidrager med et tilsvarende beløb på 20 mio. kr.
Et andet projekt om at udvikle en ny og banebrydende metode til strålebehandling af kræftsygdomme fik 10 millioner kr. over tre år, og hertil kommer yderligere 10 millioner, som de deltagende parter selv skyder i projektet. Projektet udføres i et samarbejde mellem Institut for Lagerringsfaciliteter ved Aarhus Universitet (ISA), Ingeniørhøjskolen i Århus og de to virksomheder Danfysik A/S og B. Rustfrit Stål A/S.
Højteknologifonden blev etableret den 1. januar 2005 af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Fonden skal understøtte Danmarks videre udvikling som et højteknologisk samfund. Det sker ved at støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation.
Store bevillinger fra Højteknologifonden
I 2005 fik 12 ud af 158 ansøgninger bevillinger fra Højteknologifonden – heraf to ved Aarhus Universitet.
Et større projekt vedrørende udvikling af ”nano-nonwovens” over en fireårig periode fik 20 mio. kr. Projektet udføres i et samarbejde mellem den eneste danske nonwovens-producent Fibertex A/S i Aalborg og nano-centeret iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center) ved Aarhus og Aalborg Universiteter, som er et af Nordeuropas mest fremtrædende centre inden for nanoteknologi. Hver af parterne bidrager med et tilsvarende beløb på 20 mio. kr.
Et andet projekt om at udvikle en ny og banebrydende metode til strålebehandling af kræftsygdomme fik 10 millioner kr. over tre år, og hertil kommer yderligere 10 millioner, som de deltagende parter selv skyder i projektet. Projektet udføres i et samarbejde mellem Institut for Lagerringsfaciliteter ved Aarhus Universitet (ISA), Ingeniørhøjskolen i Århus og de to virksomheder Danfysik A/S og B. Rustfrit Stål A/S.
Højteknologifonden blev etableret den 1. januar 2005 af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Fonden skal understøtte Danmarks videre udvikling som et højteknologisk samfund. Det sker ved at støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation.
U-days
I dagene 3.-5. marts holdt 24 uddannelsesinstitutioner i Århus dørene åbne for alle nysgerrige og kommende studerende. Det er første gang nogensinde, at så mange uddannelsesinstitutioner i Danmark er gået sammen i et projekt for at promovere en by som uddannelsesby.
Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning
I juni sendte de to bestyrelsesformænd for Aarhus Universitet og Handels- og Ingeniørhøjskolen (HIH) en ansøgning til videnskabsminister Helge Sander og undervisningsminister Bertel Haarder for at få deres godkendelse af, at HIH indfusioneres i Aarhus Universitet som et semi-selvstændigt center med navnet ”Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen” (AU-HIH). I 2006 blev ansøgningen imødekommet.
HIH er grundlagt i 1995 og tilbyder bacheloruddannelser inden for erhvervsøkonomi, erhvervssprog og international kommunikation, ingeniørvidenskab og ledelse.
Unge undersøger Aarhus Universitet
I november kom 766 gymnasieelever i praktik i tre dage, hvor de prøvede forskellige former for universitetsundervisning. På nogle fag følger de et specielt praktikprogram på et hold med andre gymnasieelever, som har valgt samme fag, eller de følges med en ældre studerende. På andre fag følger de undervisning på lige fod med de øvrige studerende. Ved noget af undervisningen bliver niveauet lagt, så de kan “følge med” og få noget ud af undervisningen. Emnerne, undervisningen og arbejdsformerne er typiske for undervisningen på universitetet – det vil blandt andet sige, at gymnasieeleverne bliver undervist af forskere og ældre studerende.
Universitetet begyndte at invitere ”praktikanter” i 2002 sammen med Vejle Amt. Da kom der 29 elever. I 2005 måtte universitetet sige nej til ca. 150 ud over de 766, der var blevet plads til. Det mest populære fag var medicin, hvor der havde tilmeldt sig 123 studiepraktikanter.
