Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Udskriv (pdf)

På vagt over for manipulation

Humanister leverer et vigtigt bidrag i forståelsen af, hvordan man skal tolke de mange udmeldinger, som man hver dag bombarderes med i informationssamfundet..

Af Jakob Kehlet

Lektor Alexandra Kratschmer fra Italiensk ved Aarhus Universitet, som også har en baggrund inden for fransk, har studeret gamle franske meningsdanneres sprogbrug og afsløret deres brug og misbrug af sprogets virkemidler. Men selv om franskmændenes udsagn er cirka 300 år gamle, kan analysen af deres teknikker sagtens bruges på nutidens politikere.

– Jeg forsker i, hvad sproget kan – og ikke kan, og hvordan verden bliver fremstillet gennem sproget, forklarer Alexandra Kratschmer.

Hendes doktorafhandling, som hun forsvarede i 2004, undersøger den franske forfatter og tænker Montesquieus sprogbehandling, og gennem sin forskning har hun blandt andet erkendt den vigtige rolle af to filtre, der er placeret mellem den verden, som skal beskrives, og det sproglige produkt, der rent faktisk beskriver den.

– Det første filter er sprogproducentens tanker, som kan have indflydelse på produktet. Sprogproducenten kan gøre et oprigtigt forsøg på at beskrive verden, men der kan også eksistere ubevidste tilbøjeligheder, som farver beskrivelsen. Og så kan sprogproducenten bevidst benytte sig af snyd og manipulation i beskrivelsen, siger Alexandra Kratschmer.

Det andet filter består af selve sprogsystemet. Det omfatter en række regler, der giver sprogproducenten muligheder eller begrænsninger i sit udtryk.

– Hvis man for eksempel vil beskrive en begivenhed i datid på italiensk, skal man træffe et grammatisk valg af tidsform, der markerer, om handlingen er afsluttet eller uafsluttet, forklarer Alexandra Kratschmer og giver et eksempel.

– Hvis jeg vil sige: ”I går ringede jeg til min fætter,” kræver sprogsystemet, at jeg skal tage højde for, om begivenheden var én blandt mange handlinger i en rækkefølge. Eller om den foregik som baggrund for en anden handling: ”I går talte jeg med min fætter, men så ringede det på døren.” Som sprogforsker er jeg nødt til at kigge på, hvordan disse to filtre påvirker beskrivelsen af verden, forklarer Alexandra Kratschmer.

Montesquieus sprogbrug

I sin doktorafhandling undersøger hun Montesquieus fremstilling af verden som et sæt historiske fænomener. Hun er gået helt ned i detaljer og har studeret franskmandens overvejelser om Romerrigets storhed og fald.

– Jeg kunne påvise, at man på fransk kan præsentere en begivenhed i verden enten som et forhold mellem fænomener. Det gør man ved at forbinde to navneord med et kausativt verbum, for eksempel: ”Dekadencen ødelagde Rom.” Eller man kan fremstille verden indirekte ved at sætte den ind i et system af logiske regler og lovmæssigheder og præsentere en logisk slutning. Det gør man for eksempel ved at bruge sætningsforbindelser: ”Rom gik ned, fordi romerne var dekadente.” Det er sprogproducentens valg at bruge den ene eller den anden form. Budskabet er det samme, men måden at præsentere det på er forskellig, siger Alexandra Kratschmer.

Montesquieu bruger begge metoder, men foretrækker den sidste med de logiske slutninger.

– Han går ind for at kortlægge historiske lovmæssigheder, og jeg kunne vise, at hans personlige overbevisning træder tydeligt frem i hans måde at bruge sproget på, siger Alexandra Kratschmer.

Sproget afspejler ideologi

Hun har sammenlignet Montesquieu med to næsten samtidige franskmænd, forfatteren Voltaire og præsten og historikeren Bossuet, og påvist, at tekstkonstruktioner er et direkte spejlbillede af ideologiske holdninger.

– Jo større ens idealisme er, des større er ens ønske om at overbevise, og deraf følger et større opbud af retoriske virkemidler. I sidste ende fører det til retorisk manipulation, siger hun.

Montesquieu er i den sammenhæng moderat i sin brug af retorik, mens Voltaire er glødende reformator. Hans ærinde er klart at overbevise, og derfor står de retoriske kneb i kø i hans tekster.

Bossuet er præst og tror på, at et guddommeligt forsyn styrer verden. Han vil gerne overbevise omverdenen om, at han har ret, men fordi hans forklaring bygger på en metafysisk baggrund, får han ifølge Alexandra Kratschmer et forklaringsproblem.

– Den logiske argumentation virker ikke, og derfor må han snyde. Det gør han ved at bruge det, jeg kalder ad hoc-forklaringer, forklaringer med underforståede præmisser, som ikke passer sammen med de øvrige præmisser i teksten. Han modsiger med andre ord sig selv, siger hun.

Alexandra Kratschmer skelner mellem brug af retorik og et andet begreb, der er frem­herskende i moderne politik, nemlig spin.

– Retorik bruger man til at sælge en sammenhængende ideologi, men spin bliver brugt til at dække over manglen på sammenhæng. Man giver hele tiden fremlæggelsen en drejning, så den bliver retfærdiggjort, uden at den nødvendigvis passer ind i en ideologi.

Alexandra Kratschmer ser masser af spin i den politiske debat i Danmark, og hun mener, at sprogforskerne har en væsentlig opgave i at lære borgerne at kommunikere effektivt – men samtidig også ruste dem, så de kan afsløre retorisk manipulation.

Alexandra Kratschmer seneste forskningsinteresser er rettet mod det italienske og er ifølge hende selv at betragte som grundforskning. Hun analyserer italienske konstruktioner. For eksempel at lade til eller det er klart med henblik på at kortlægge, hvordan de præsenterer de mentale processer, som får sprogproducenten til at vælge disse udtryk.

Alexandra Kratschmer beskæftiger sig med to ”filtre” i sprog og kommunika­tion. Det første er sprogproducentens tanker, det andet selve sprogsystemet.

Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit