Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Udskriv (pdf)

Psyken spiller en vigtig rolle for kræftpatienter .

Siden 2000 har professor Bobby Zachariae og hans team i Psykoonkologisk Forskningsenhed undersøgt psykens betydning for forløbet af kræftsygdomme.

Af Jakob Kehlet

Det er ikke kun piller og kirurgiske indgreb, der har betydning for mennesker med livstruende sygdomme. Psyken spiller måske også en rolle, hvis man skal komme helskindet gen­nem et alvorligt sygdomsforløb. Det er blandt andet dette spørgsmål, som forskerne ved Psy­koonkologisk Forskningsenhed arbejder med.

I øjeblikket er forskningsenheden i færd med at gennemføre en omfattende undersøgel­se blandt 3500 kvinder med brystkræft. Un­der­søgelsen er den hidtil største og grundigste af sin art, og den forventes at være fær­dig i 2008. Men allerede nu kan professor Bobby Zachariae fremlægge nogle delresultater, der blandt andet peger i retning af, at åbenhed om­kring sygdommen kan være en fordel for kvinderne.

– Kvinder, der ikke har nogen at tale med om deres sygdom, ser ud til at lide mere af post-traumatisk stress, og de har en tendens til lettere at blive deprimerede, siger Bobby Zachariae.

Undersøgelser viser, at 50 procent af kvinder med brystkræft selv tror, at deres psyke har stor betydning for deres chancer for at be­kæmpe sygdommen.

– Problemet er bare, at ingen endnu ved, om de har ret i deres antagelse. Derfor er vi nu gået i gang med en undersøgelse af, om psy­kologiske og sociale forhold har nogen betydning for kvindernes sygdomsforløb, siger Bobby Zachariae.

Kort vej fra forskning til praksis

Rundt om i verden har forskning i psykens rol­le for sygdomsforløbet været på dagsordenen i omkring 20 år, og i Århus kom forskningen for alvor i gang med oprettelsen af Psykoonkologisk Forskningenhed i 2000. Enheden blev etableret i et samarbejde mellem Århus Sygehus, Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse.

Det betyder, at Bobby Zachariae og de øvrige forskere i enheden både har deres gang på Onkologisk Afdeling på sygehuset og på Psykologisk Institut på universitetet. Der er med andre ord kort vej fra forskning til praksis.

Selv om teorierne om psykens rolle i et syg­domsforløb får stadig større anerkendelse – også blandt læger – så er der dog et stykke vej endnu, inden den psykoonkologiske forskning har lige så gode vilkår som den traditionelle medicinske forskning.

– Det er stadig betydeligt vanskeligere at skaffe penge til vores forskningsområde sammenlignet med almindelig biologisk og medicinsk forskning, konstaterer Bobby Zachariae.

Ikke desto mindre er det lykkedes forskningsenheden at sætte yderst utraditionelle projekter i værk.

For eksempel har enheden undersøgt heale­res teori om, at deres behandlinger kan have en direkte hæmmende effekt på kræftcellers udvikling. Forskningsenheden samarbejdede med tre healere om et kontrolleret forsøg, der i al sin enkelhed gik ud på, at healerne fik lov til at udføre deres behandlinger på kræftceller i et laboratorium.

– Forsøget viste, at healing ingen effekt har på cellernes måde at opføre sig på, men derfor kan det ikke udelukkes, at healing alligevel har en effekt – for eksempel kan den omsorg, som patienten oplever i relationen til healeren, måske have en effekt på sygdomsforløbet, siger Bobby Zachariae.

Andre af forskningsenhedens undersøgelser går netop ud på at undersøge betydningen af relationen mellem patienter og behandlere. I en undersøgelse af 454 samtaler mellem læ­ger og kræftpatienter viste resultaterne, at lægens måde at kommunikere på har betydning for patientens velbefindende og tro på sin ­eg­en evne til at håndtere sygdommen og be­hand­­lingen.

Mange danskere bruger alternativ behandling

I øvrigt er alternativ medicin genstand for flere af forskningsenhedens aktiviteter. På baggrund af en bevilling fra Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling har forskningsenheden sammen med Syddansk Universitet og Handelshøjskolen i Århus etableret et såkaldt murstensløst forskningscenter, der skal undersøge forskellige sider af alternativ medicin.

– Mange kræftpatienter bruger alternativ behandling. Halvdelen af alle kvinder med brystkræft benytter en eller anden form for alternativ behandling. Det er derfor en opgave for os at kortlægge patienternes eventuelle udbytte af behandlingerne og forsøge at udforske mekanismerne, siger Bobby Zachariae.

Han nævner akupunktur som eksempel. Patienter reagerer meget forskelligt på nålebehandlingen, og derfor har det været naturligt at undersøge årsagerne til det – om den forskelligartede respons på behandlingen for eksempel skyldes, at bestemte personers psyke gør dem særligt modtagelige for alternativ behandling.

– Hidtil har undersøgelserne af akupunktur bl.a. været besværliggjort af, at man ikke har kunnet udføre tilstrækkeligt kontrollerede forsøg, hvor én gruppe fik behandling, mens en anden gruppe fik placebo. For nylig har man imidlertid udviklet en særlig placebo-nål, som ligner en rigtig akupunkturnål, men som ikke går gennem huden, forklarer Bobby Zachariae.

Zachariae er tilfreds

Han er tilfreds med den anerkendelse, som det psykoonkologiske forskningsfelt efterhånden har opnået.

– Accepten er høj, fordi vi først og fremmest bliver målt og vejet på den videnskabelige kvalitet af de metoder, vi anvender. Vi er meget bevidste om, at der bør foreligge troværdig evidens, hvis man skal kunne overbevise sundhedsvæsenet om psykens betydning for sygdomme, siger Bobby Zachariae.

– Vi undersøger, hvad psykologiske og sociale forhold be­tyder for et menneskes sygdomsforløb, forklarer Bobby Zachariae.

Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit