Ord og billeder 2005
Jura foregår mest på dansk
Internationaliseringen udfordrer universitetsfagene, men på forskellige måder. Aarhus Universitets professor i EU-ret og folkeret Jens Hartig Danielsen fremhæver retsvidenskabens særlige rolle som koblingspunkt mellem omverdenen og Danmark.
Af Jakob Kehlet
Ud fra en juridisk betragtning var det ikke en katastrofe, at EU’s forfatningstraktat strandede i 2005. Traktatens del om grundrettigheder beskrives bedst som noget juridisk klamphuggeri, men andre dele var klare fremskridt. Sådan lyder vurderingen fra Jens Hartig Danielsen, der i 2005 blev Aarhus Universitets første professor i EU-ret og folkeret.
Den nye traktat ville som et fremskridt have gjort det EU-retlige system væsentlig mere overskueligt.
– Når jeg forelæser i EU-ret i dag, er udgangspunktet tre hovedtraktater, der i et kompliceret samspil danner grundlaget for det, vi i dag kender som Den Europæiske Union. Hvis den nye traktat var blevet vedtaget, var der bragt orden i forvirringen. Det havde også gjort det noget lettere at forelæse i emnet på universitetet, siger Jens Hartig Danielsen med et smil.
– Det helt særegne og fascinerende ved EU-retten er, at reglerne i nogle tilfælde skal anvendes umiddelbart af de nationale myndigheder. Reglerne er ikke national ret – de er EU-retlige regler – men de skal anvendes af de nationale myndigheder, som var de national ret, fortæller Jens Hartig Danielsen engageret.
Dansk er et autentisk sprog i EU
EU-rettens umiddelbare anvendelighed i medlemsstaterne har blandt andet som konsekvens, at alle officielle sprog i staterne også er autentiske sprog i EU.
– Hvis for eksempel danske borgere skal kunne indrette sig efter de EU-retlige regler, som forpligter dem, må de kunne læse og helst også forstå dem. På den måde adskiller EU-retten sig afgørende fra de almindelige folkeretlige regler og afgørelser. De kan ikke have virkning direkte i dansk ret, men skal først inkorporeres gennem danske regler. Det er jo fornuftigt nok, når for eksempel Menneskerettighedsdomstolens domme kun skrives på engelsk og fransk, siger Jens Hartig Danielsen.
Jura og internationaliseringen
Langt hovedparten af Juras kandidater uddannes til job i Danmark, hvor der tales og skrives dansk, og langt hovedparten af den retsvidenskabelige forskning bruges i den danske retssektor og administration. Det indebærer en særlig udfordring for Jura.
– Det ligger i tiden, at universitetsdiscipliner helst skal være “internationale”, men det er retsvidenskaben generelt ikke. Det er den ikke af uvilje, men retsvidenskabens væsen er i overvejende grad national. Da EU-ret og folkeret nok er de mest internationale juridiske discipliner, betyder “internationaliseringskravene«”, at det ofte er EU-ret og folkeret, der må “holde for”, siger Jens Hartig Danielsen.
Det synes han er helt fint, men man må bare ikke overse, at hvis det, der arbejdes med på universiteterne, skal kunne bruges til noget, så må man forholde sig til, hvad det praktiske retsliv – hvor der i almindelighed tales og skrives dansk – efterspørger. På den 3-årige juridiske bacheloruddannelse undervises på dansk i EU-ret og folkeret på grundlag af tekster, der overvejende er dansksprogede.
– Hvis disciplinerne EU-ret og folkeret skal spille de roller i praksis, som tilkommer dem, må vores studerende nødvendigvis kunne håndtere dem i en dansk sprogkontekst. Man vil ikke komme langt i en dansk retssal, hvis man slynger om sig med engelske, franske eller tyske udtryk, og en administrativ myndighed vil ikke fremstå som borgervenlig, hvis den begrunder sine afgørelser med hensynet til EU-rettens “effet utile” eller et folkeretligt princips “Drittwirkung”. Men på den 2-årige kandidatuddannelse tilbyder vi de mere avancerede studerende en lang række engelsksprogede kursusfag i både EU-ret og folkeret, fremhæver Jens Hartig Danielsen.
Mere debat på hovedsprogene
Den retsvidenskabelige debat på de europæiske hovedsprog er mere omfattende end på dansk, fordi der ganske enkelt er langt flere, der fremlægger deres resultater på engelsk, fransk og tysk. Gennem den fremmedsprogede litteratur får jurastuderende adgang til et meget righoldigt materiale. Men hvis de skal kunne bruge det til noget i praksis, forudsætter det, at de kan sætte det fremmedsprogede materiale ind i en dansksproget kontekst – i hvert fald så længe man taler dansk i Danmark.
Jens Hartig Danielsen kan ikke skjule sin levende interesse for EU-retten og folkeretten, og den har tilsyneladende smittet af på de studerende.
– Der er en voksende interesse for fagene på studiet, og jurister erkender i stadigt stigende omfang, at EU-retlige og folkeretlige regler kan have stor betydning. Regler, der umiddelbart fremstår som “danske”, har i en del tilfælde en EU-retlig oprindelse. Omkring 20 procent af de love, som Folketinget vedtager hvert år, gennemfører et EU-direktiv eller fastsætter regler, der knytter sig til en EU-forordning. Det stiller krav til undervisningen og i særdeleshed til den retsvidenskabelige forskning, der har som hovedopgave at stille forskningsresultater til rådighed for det praktiske retsliv, siger Jens Hartig Danielsen.
Jens Hartig Danielsen er godt tilfreds med, at der er en voksende interesse for EU-retten og folkeretten på jurastudiet.