Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Udskriv (pdf)

Bogen der pludselig blev interessant

Da Lene Kühle for to år siden gik i gang med at samle stof til bogen Moskeer i Danmark, havde hun ikke forestillet sig, at emnet skulle vække særlig opsigt i pressen. Men Muhammed-krisen ændrede den forudsigelse.

Af Jakob Kehlet

En travl pressemedarbejder fra Integrationsministeriet er i røret. Han vil lige tjekke, om et svar, som integrationsministeren skal give, stemmer overens med Lene Kühles opfattelse. Hun svarer den utålmodige mand, at hun lige skal have lidt tid til at undersøge sagen.

– Den type opringninger har jeg to-tre styk­ker af hver dag. Enten er det henvendelser fra det politiske system, eller også er det journalister, der har brug for et ekspertudsagn, siger Lene Kühle, adjunkt ved Religions­videnskab, da hun har lagt røret.

Hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at den viden, hun har indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af bogen Moskeer i Danmark, skulle blive så efterspurgt, da hun gik i gang med arbejdet for to år si­den.

Bogen er blot en enkelt udgivelse i en serie af bøger, der skal kortlægge religionerne i Danmark, men ingen af de øvrige bøger om blandt andet buddhisme, nyreligiøsitet og kristendom har fået tilnærmelsesvis samme opmærksomhed som Lene Kühles bog om de cirka 120 moskeer eller bedehuse, som findes rundt omkring i landet.

Det var Muhammed-krisen, der pludselig gjorde moske-problematikken varm og føjede Lene Kühles navn ind i rækken af eksperter, der med jævne mellemrum figurerer i pressen – en rolle, som Lene Kühle har blandede erfaringer med.

– Hvis emnet er relevant, siger jeg for det meste ja til at medvirke i interviews. Jeg har et håb om, at jeg ved at stille op kan være med til at rette nogle af de misforståelser og forkerte oplysninger, der cirkulerer. Men ind­imellem må jeg indrømme, at pressens måde at bruge mine udtalelser på tenderer forfladigelse af emnet, siger Lene Kühle og nævner et eksempel fra Ekstra Bladet. En journalist fra avisen ringede og spurgte, om hun kunne bekræfte, at en bestemt moske modtog økonomisk støtte fra Libyen.

Lene Kühle svarede, at moskeen muligvis fik en smule støtte, men det drejede sig om få tusinde kroner.

Næste dag kunne hun læse en artikel i avisen med overskriften ”Moskeer betalt af Gaddafi”.

– Det var simpelthen så tyndt et grundlag at trække den konklusion på, hvilket også var helt tydeligt, når man læste artiklen, der udelukkende byggede på journalistens insinuationer og mine vage udtalelser. Men jeg kan efterfølgende kun ærgre mig over, at jeg ikke lugtede lunten, da journalisten henvendte sig, siger Lene Kühle.

Massevis af misforståelser

Blandt de mest fremherskende misforståelser, hun støder på, er opfattelsen af islam som en krigerisk religion, at imamer hjernevasker de­res menigheder, og at der er en iboende konflikt mellem islam og demokrati.

– Tidligere var der en noget mere nuanceret opfattelse af islam, men i dag er misforståelserne nærmest blevet sandhed, siger Lene Kühle.

Men det er ikke kun de islam-kritiske rø­s­­ter, der bygger deres argumentation på et tyndt eller forkert grundlag. Lene Kühle ser også mange forkerte fremstillinger af Danmark som et islam-fjendtligt land. Det er en opfattelse, hun især møder hos muslimer og i udenlandske medier.

– I Danmark er halal-slagtning tilladt, hvil­ket ikke er tilfældet i mange andre europæiske lande. På samme måde har Danmark også en meget liberal friskolelov, som gør det muligt for muslimer at åbne deres egne skoler. Og at der endnu ikke er bygget en regulær moske i Danmark, skyldes ikke nødvendigvis modvilje fra det danske samfunds side, men i højere grad, at muslimerne har haft svært ved at tackle den modstand, de er stødt på. De har ganske enkelt givet op alt for hurtigt, lyder Lene Kühles vurdering.

Støj i forskningen

I dag stilles der store krav til forskeres evne til at formidle deres viden, og set i det lys burde Lene Kühle stå i en meget fordelagtig situation lige nu. Men faktisk har eksponeringen af hendes forskning været så voldsom, at den har været en ulempe for hende.

– Da jeg gik i gang med bogen, ville jeg gerne skrive en neutral og holdningsløs bog, men det er blevet meget svært i takt med, at der er gået politik i sagen. For eksempel bliver begreberne fundamentalist og islamist brugt i flæng, men selv om jeg faktisk mener, at ordene ofte bliver brugt misvisende, så bliver jeg nu og da nødt til at æde den bitre pille og acceptere unøjagtigheder for overhovedet at kunne levere et bidrag til journalistens artikel. Det bringer støj ind i mit arbejde, og desuden stjæler de mange telefonsamtaler tid fra forskningen, siger Lene Kühle.

Samtidig har hun også oplevet, at hun skal holde tungen lige i munden for ikke at komme til at tage særlige hensyn i sin fremstilling.

– Jeg har taget mig selv i overvejelser om, hvorvidt offentliggørelsen af bestemte resultater ville afføde uhensigtsmæssige reaktioner i befolkningen, selv om jeg udmærket ved, at jeg ikke skal skele til den slags hensyn. Jeg havde overvejelsen i forbindelse med beskrivelsen af kvindernes adgang til moskeerne. Det er et faktum, at der ikke kommer ret mange kvinder i moskeerne, og det skal naturligvis også indgå i min bog, konstaterer Lene Kühle.

Bogen udkom i maj 2006.

Religionsforsker Lene Kühle har kortlagt forholdene i de ca. 120 moskeer i Danmark.

Indholdsfortegnelse - Forrige afsnit - Næste afsnit