AU i ord og billeder 2005
Fuldt hus hos naturvidenskab
Folk i alle aldre er interesserede i naturvidenskabelige emner. De senere år har Det Naturvidenskabelige Fakultet lagt sig i selen for at opfylde lysten i befolkningen til at vide mere om emnet – blandt andet ved at ansætte kommunikationschef Jens Holbech.
Af Jakob Kehlet
Mellem 250 og 500 primært gråhårede mennesker dukkede sidste år og i dette forår op til hvert af aftenforedragene i en serie med forskere fra naturvidenskab på Aarhus Universitet. Det første emne var ”Einstein” og det næste var ”Vand”.
– Jeg må sige, at jeg blev overrasket over, at så mange mennesker valgte at bevæge sig ud i aftenmørket for at komme til vores forelæsninger. Det fortæller mig, at der ikke er den manglende interesse for naturvidenskab, som man nu og da hører folk omtale, siger Jens Holbech, der de seneste tre år har beklædt stillingen som Det Naturvidenskabelige Fakultets kommunikationschef – den første af slagsen.
Han blev ansat i stillingen, fordi fakultetet ønskede at gøre en målrettet indsats for at opfylde lovens krav om, at formidling er en væsentlig del af universiteternes virke.
Jens Holbech er en beskeden mand, der ikke vil påtage sig hele æren for den store aktivitetsstigning på formidlingsområdet, som fakultetet har oplevet.
– Jeg prøver at komme med ideer til initiativer, men det var naturligvis aldrig gået, hvis ikke ildsjæle på fakultetets otte institutter havde bakket op, siger Jens Holbech.
16.000 i teltet
Han blev selv overrasket, da han for nylig lavede en opgørelse over de formidlingsmæssige aktiviteter på naturvidenskab. Der er kommet rigtig mange nye initiativer til, men der er stadig plads til gode, gamle kendinge: for eksempel Natur i Teltet, der gennem flere år har haft sin faste placering i Århus Festuge. I 2005 fik 16.000 børn, lærere og forældre indblik i nogle af naturens mysterier, da de besøgte teltet foran rådhuset i Århus.
En del af formidlingsindsatsen er rettet mod den brede offentlighed – vand-foredragene er et eksempel på det. Men en mindst lige så vigtig del af formidlingen går ud på at skabe interesse for naturvidenskaben blandt lærere og elever i grundskolen og på gymnasiet. I sidstnævnte kategori arrangerer de forskellige institutter ”gymnasielærerdage”.
Gymnasielærerne i fagene geografi, biologi, fysik, matematik og kemi bliver på forskellige fredage fordelt over året inviteret til at komme for at høre, hvad universitetet kan tilbyde.
– Hensigten er naturligvis, at vi skaber et sundt fundament for senere rekruttering af studerende blandt lærernes elever, men samtidig får lærerne inspiration med hjem i form af forskeroplæg om den nyeste viden inden for deres fagområde, siger Jens Holbech, der i øvrigt holder kontakt med lærerne gennem jævnlige nyhedsbreve.
I gennemsnit deltog 100 lærere i hver af de fem gymnasielærerdage.
I løbet af 2006 arrangerer Biologisk Institut og Geologisk Institut som noget nyt et lignende initiativ for folkeskolelærere.
Også plads til eleverne
Eleverne i folkeskolen og gymnasiet er også velkomne på universitetet. Gymnasieeleverne kan for eksempel komme på éndagsvisit sammen med deres lærer og få informationer om, hvad naturvidenskab kan tilbyde, og derefter få et specifikt foredrag om et emne af interesse – eventuelt suppleret med eksperimenter i et laboratorium. Hvert år besøger flere tusinde gymnasielever universitetet på denne måde.
3. g-elever kan desuden komme i studiepraktik, hvor de får lov til at følge alle former for undervisning inden for et fag. Praktikken varer tre dage, og forelæserne ”rekonstruerer” blandt andet, hvordan den allerførste forelæsning for nye studerende på et bestemt fag forløber. Det første hold i studiepraktik i februar 2004 bestod af 104 elever. Det seneste hold i november 2005 nåede op på 250 deltagere.
– Denne model giver gymnasieeleverne mulighed for selv at bedømme, om for eksempel biologi i virkeligheden er sagen for dem at læse – måske fatter de i stedet interesse for molekylærbiologi. Eller måske er naturvidenskab slet ikke noget for dem – i så fald er det også en værdifuld erkendelse at nå frem til både for eleven og universitetet, siger Jens Holbech.
Universitetet har også mulighed for at tage folkeskoleelever i erhvervspraktik i femdagesforløb på fem forskellige fag. Tilbuddet er et led i en større indsats fra fakultetets side over for folkeskolesektoren.
– Ideen opstod, fordi flere forskere fik forespørgsler a la: ”Kan jeg komme i praktik som kemiker?” Oplevelsen var, at når en forsker sagde ja, krævede det et stort arbejde med at forberede praktikforløbet, og da vi tog problematikken op, vurderede vi, at det måske var bedre at komme i praktik som studerende i stedet for som færdiguddannet biolog, kemiker eller mikrobiolog. Og på den måde har vi kunnet modtage langt flere elever – 200 på én uge. Vi har nu fået ordningen godkendt. Jeg tror helt sikkert, den vil være til glæde for især de bogligt interesserede elever, siger Jens Holbech.
Videnskabsminister Helge Sander har rost fakultetets indsats over for folkeskolen, som han kalder ”spændende og inspirerende”.
Der er langt flere aktiviteter på naturvidenskab, end denne artikel levner plads til at beskrive, og Jens Holbech erkender da også, at kalenderen de seneste tre år har været fuldt besat. Derfor har fakultetet nu oprettet et særligt formidlingsudvalg bestående af ham selv og en repræsentant fra hvert af de otte institutter.
– Det har været en fornøjelse at sætte gang i så mange initiativer, som jeg fornemmer får stor opbakning hos de 1300 ansatte og de 3500 studerende på naturvidenskab, siger Jens Holbech.
Folkeskoleelever fotograferede selv deres praktik som studerende i naturvidenskabelige fag og lavede fotodagbog over deres oplevelser. Eleverne kom også i praktik i fag, som de ikke kender: "Vi blev virkelig positivt overraskede over faget geologi, som vi ellers på forhånd havde dømt til at være kedeligt og uinteressant. Det endte faktisk med at være en af de bedste dage," skriver Maiken og Charlotte fra Overlund Skole i Viborg i deres fotodagbog.