AU i ord og billeder 2005
Nysgerrige unge er kemi-forskningens vigtigste grundstof
Forskning skal være sjov, og den skal udføres af unge mennesker, der brænder for det, mener professor Karl Anker Jørgensen, Kemisk Institut. Selv er han ifølge eget udsagn en stor dreng, der har fået lov til at lege hele livet.
Af Jakob Kehle t
Er der gang i en evakueringsøvelse, eller er Kemisk Institut ved at flytte? Alle de brune døre står åbne og stritter som lameller ud fra hver side af instituttets lange gang. Unge mennesker kommer med korte mellemrum ud af et rum og går ind i et andet.
Men der dukker hverken brand- eller flyttefolk op, og der er i det hele taget intet usædvanligt ved denne dag. De travle, unge mennesker kan heller ikke klandres for at have glemt forældrenes formaninger om, at man skal huske at lukke døren. På Kemisk Institut er det tværtimod god praksis, at man lader dørene stå åbne – også den ind til professor Karl Anker Jørgensens kontor.
– Mit kontor er tilgængeligt til hver en tid, og det er helt bevidst. Jeg er her for de unge menneskers skyld, og den åbne dør skal tages som udtryk for tillid og gennemskuelighed. Derfor er de åbne døre et helt konkret billede på ånden her i forskergruppen, siger Karl Anker Jørgensen og tilføjer, at det hænder, at døren bliver lukket, men det er kun i forbindelse med fortrolige samtaler.
Karl Anker Jørgensen har gennem årene modtaget en række priser og andre hædersbeviser for sin forskning, men selv om der er masser af interessante emner at tage hul på ved at kigge på hans eget arbejde, har han valgt at fremhæve miljøet på instituttet frem for egne bedrifter.
– Aarhus Universitet er funderet på unge mennesker. Det er på baggrund af deres begejstring, at vi skaber resultater. Jeg føler det som et stort privilegium at arbejde et sted, hvor der er så meget engagement og energi. Min opgave er sådan set kun at skabe de optimale rammer for de unge forskere, så de kan udfolde sig selvstændigt – og under ansvar, siger Karl Anker Jørgensen, der befinder sig godt i ungt selskab, måske fordi han beskriver sig selv som ”en stor dreng, der har fået lov til at lege hele livet”.
På det menneskelige plan beskriver han sin rolle som den, der skaber plads til udfoldelse for forskerne. De skal synes, at det er sjovt at komme på instituttet, og der skal være plads til begejstring – døgnet rundt.
Gode økonomiske rammer
Desuden understreger han, at instituttet har rigtig gode ressourcer at arbejde med, idet det blandt andet har en meget stor bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Det betyder, at de unge forskere får optimale rammer og med den rette og fornuftige argumentation har mulighed for at købe det nyeste apparatur til deres forskning. De kan ”stort set få det, de peger på – men under ansvar”, lyder professorens vurdering.
– Vi stiller naturligvis krav og forventninger til dem – til gengæld får de frihed og ansvar, siger Karl Anker Jørgensen, der nedtoner sin egen rolle som nestor for de unge forskere.
– Det er ikke mig, der lærer dem noget. Det er derimod dialogen mellem dem og mig, der bringer dem fremad i processen.
25 unge forskere har deres gang ud og ind af de mange rum på “Danmarks Grundforskningsfond: Center for Katalyse” på Kemisk Institut. Dermed er centeret et af de meget forskningstunge på Aarhus Universitet. Halvdelen af forskerne er udlændinge, der har et forskningsstipendium fra deres hjemland med sig.
– De unge, der kommer her, er meget målrettede. De vælger Aarhus Universitet, fordi de vil gøre sig synlige på den internationale forskningsscene. De brænder for forskningen, og selv om de går i fredagsbaren som alle andre studerende på universitetet, så møder jeg dem ofte senere på weekenden, fordi der lige var et eller andet, der skulle kigges til i laboratoriet, siger Karl Anker Jørgensen.
Tal engelsk – eller giv vin
Det internationale miljø har skabt kravet om en anden regel – ud over den med de åbne døre – nemlig, at der kun må tales engelsk i grupper, som flere nationaliteter deltager i. Hvis man taler modersmål med en landsmand, koster det en flaske rødvin.
– Især de unge italienere må nu og da op med en flaske, når de i en ophidset situation kommer til at forløbe sig, siger Karl Anker Jørgensen med et grin.
De 25 forskere på Center for Katalyse arbejder med grundforskning – det vil sige basal, ny udvikling af kemi. På verdensplan er der skarp konkurrence på området. Forskerne oplever derfor ofte, at andre forskere på andre forskningsinstitutioner publicerer videnskabelige artikler om præcis samme emne få dage før eller efter, at resultaterne fra Århus er klar til offentliggørelse. Det konstante kapløb betyder, at der skal være fremdrift i de unge forskeres arbejde, hvis de vil gøre sig gældende, og her kommer Karl Anker Jørgensens erfaringer i spil.
– Jeg følger naturligvis med i, om deres arbejde flytter sig, og om deres resultater lever op til det niveau, som forventes for at gå ud og publicere dem i en videnskabelig artikel. Og med jævne mellemrum sker det, at kemien ikke vil, som vi vil. Så er det min opgave at sige stop, selv om de unge forskere har investeret alt deres hjerteblod i projektet. Men her er det vigtigt at forklare dem, at der ikke behøver at være noget galt med dem, selv om resultaterne ikke når op på allerhøjeste niveau. Der kan sagtens komme god videnskab ud af projekter, der kuldsejler. Selve processen kan indeholde værdifulde erfaringer, som de kan gøre brug af fremover, siger Karl Anker Jørgensen.
Karl Anker Jørgensen lægger stor vægt på, at dørene skal være åbne, så alle kan følge med i, hvad der foregår.




