AU i ord og billeder 2005
Det Humanistiske Fakultet
Fakultetet noterede med tilfredshed en fremgang i søgningen til uddannelser på gennemsnitlig næsten 10 procent i forhold til året før. Samtidig lykkedes det at standse faldet i de studerendes eksamensaktivitet, der opgøres i såkaldte studieårsværk, og der blev uddannet 60 flere bachelorer, så det samlede tal nåede op på 920.
Som led i fakultets spareplaner og opfølgning på organisationsudviklingsprojekt med institutsammenlægninger blev det i april besluttet at gennemføre en rokade af fag og institutter, så disse kunne samles fysisk i henholdsvis Ringgadebygningerne og Nobelparken. Rokaden betød, at fakultetet fraflyttede lokalerne på Trøjborg, som dermed kunne opsiges. Det lykkedes i forbindelse med rokaderne at øge antallet af studenterarbejdspladser, så der nu er ca. 360 pladser i alt.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling inviterede i foråret 2005 alle dekaner for de humanistiske uddannelser til en møderække om fremtiden for de humanistiske fag i Danmark. Formålet, der oprindeligt var at drøfte en revision af aftalen om de små fag, bliver nu til en mere omfattende plan, en såkaldt hvidbog, for alle humanistiske fag under overskriften et nyt humanistisk danmarkskort.
Forskning
Fakultetet søsatte i 2005 tre forskningsfokusområder, to af dem i forbindelse med universitetets udviklingskontrakt: ”Globalisering” i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og ”Videnssamfundet”. Lektor Niels Bubandt og lektor Steen Wackerhausen blev udpeget til ledere af de to områder, mens lektor Andreas Roepstorff leder det tredje område ”Cognition, Communication and Culture”.
Inden for fokusområdet ”Globalisering” tilfaldt en bevilling på 2,7 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd en gruppe af yngre antropologer til et projekt om religiøse dimensioner af demokratiseringen i Asien. Blandt de øvrige store eksterne bevillinger i 2005 kan fremhæves 3,7 mio. kr. til lektor Kirsten Frandsens projekt ”TV-underholdning: Flermedialitet og viden” og 2,8 mio. kr. til lektor Carsten Porskrog Rasmussens ”Herregårdenes og godsernes Indian Summer. Godsdrift og herregårdskultur i Danmark 1849-1919”, begge fra Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur.
Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI) fik desuden Forskningsrådets pris for dynamisk forskningsmiljø, da prisen blev uddelt for første gang.
For at udvikle områder med stort forskningspotentiale blev der i 2005 udnævnt fire professorer med særlige opgaver: Stig Thøgersen, Niels Ole Finnemann Nielsen, Kim Halskov Madsen og Steen Vikner.
Uddannelse
Fakultetet optog 1.242 nye studerende, knap 100 mere end året før. Kinesisk-studiet stod for en stor del af stigningen og tredoblede sit optag, hvormed kinesisk blev universitetets næststørste sprogfag efter engelsk.
Også andre fag med fri adgang fordoblede optaget, og det var en af grundene til, at fakultetet besluttede, med en enkelt undtagelse, at afskaffe den frie adgang til en række studier fra og med 2006. Andre fag, som i forvejen havde adgangsbegrænsning, fik i lyset af ledighedstal og forventet efterspørgsel sat antallet af studiepladser ned.
Samtidig begyndte også de første – overvejende internationale – studerende på den ny toårige Erasmus Mundus Masteruddannelse i ”Journalism and Media within Globalisation”.
På den eksperimenterende front ansatte fakultetet, finansieret af Kunststyrelsen, bl.a. skuespiller Claus Damgaard til tværfaglig undervisning i Kierkegaard og billedkunstner Jette Gejl Kristensen på multimedieuddannelsen.
Fakultetet gennemførte i efteråret 2005 en selvevaluering af sin forskeruddannelse som bidrag til den evaluering af den danske forskeruddannelse, som Videnskabsministeriet har sat i gang ved et internationalt evalueringspanel. Fakultetet besluttede også at oprette et ph.d.-studienævn ved fakultetet med virkning fra 1. februar 2006.
Bidrag til vidensamfundet
Fakultetet lancerede i 2005 Humanistisk Kursusvirksomhed, der skal levere skræddersyede kurser til erhvervsvirksomheder. Projektet er i startfasen støttet af Århus Amt og drives i samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss Leadership A/S.
Den ny gymnasiereform har skabt et behov for efteruddannelse, og over 800 gymnasielærere gennemgik i løbet af året en af fakultetets efter- og videreuddannelser i enten almen sprogforståelse og/eller almen studieforberedelse.
Fakultetet fortsatte sin serie af ”Ekspertvinkel”-pjecer, i 2005 med forskeres tilbud om forskningsbaserede vinkler på folketingsvalget i januar, dets emner og ikke mindst valgkampens form og indhold.
Senere på året udgav fakultetet to formidlende publikationer i forskelligt format. ”Fra bjerget til byen” er navnet på en ny serie bøger, hvor de humanistiske forskere fokuserer på Århus ud fra en faglig vinkel. Den første bog i serien ”Kulturliv i Århus” er skrevet af forskere ved Institut for Æstetiske Fag.
Fakultetet udgav også bogen ”Krig”, hvor 10 forskere er interviewet om deres syn på f.eks. krig og kunst, den ædle kriger eller trangen til hævn.
Internationalisering
Aarhus Universitet fik som det første danske universitet godkendt en ansøgning om en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse. Udviklingen af uddannelsen ”Journalism and Media within Globalisation” (nævnt ovenfor) skete i tæt samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole og har yderligere bidraget til Aarhus Universitets internationale profil.
Universitetet fik også godkendt en ny kandidatuddannelse i International Studies. Uddannelsen er tværfaglig og indeholder elementer fra statskundskab, økonomi, jura, europastudier og historie. Den igangsættes september 2006, og al undervisning udbydes på engelsk.
Fakultetet ønsker at udbygge de internationale samarbejdsrelationer og har på hvert af de syv institutter udnævnt en koordinator, som har til opgave at styrke indsatsen for en større studenterudveksling og en større internationalisering af uddannelserne.
Fakultet arbejdede i 2005 med at få ECTS-beskrevet sine uddannelser. Arbejdet her var et led i Aarhus Universitets ønske om at søge en ECTS-label. Projektet er snart færdiggjort og betyder, at udenlandske studerende har mulighed for at få beskrivelser af samtlige uddannelser på engelsk.
Endelig har fakultet i 2005 haft besøg af 8 udenlandske gæsteprofessorer og 3 udenlandske gæstelektorer.
Kvalitetsudvikling
Fakultetet etablerede i 2005 et rådgivende arbejdsmarkedspanel bestående af 15 erhvervsledere og fakultetets ledelse og studiekoordinatorer. Panelet har på en serie møder rådgivet fakultetet om arbejdsmarkedets ønsker og forventninger til humanistiske kandidater.
Et af rådets anbefalinger var øget brug af praktik, og det har fakultetet imødekommet ved at gøre praktik til en obligatorisk mulighed i alle kandidatuddannelser.
Samtlige bacheloruddannelser fik også nye studieordninger i 2005, som fremmer progressionen i uddannelserne og betyder, at alle studerende fremover bliver tofaglige bachelorer.
Det er også forventningen, at den nye studiestruktur vil mindske frafaldet og øge effektiviteten. Konsulentbureauet DMA/Research undersøgte i 2005 grundene til, at mange humaniora-studerende udskød deres eksamener, men konkluderede, at der ikke var nogen entydig årsag. Ifølge de studerende selv var den væsentligste årsag til studieforsinkelse ønsket om at ”tilrettelægge sit studium selvstændigt”.
Fakultetet valgte som en første reaktion at tilbyde nye formidlingskurser til de studerende i regi af Center for Undervisningsudvikling, som i 2005 også udgav de første tre pjecer i en ny serie om udvikling af undervisningen.
Fakta for 2005
Studerende
Antal nyoptagne: 1242
Antal studerende: 6877
Antal ph.d.-studerende: 99
Antal, der har opnået bachelorbevis: 921
Antal kandidater: 558
Antal ph.d.-afhandlinger: 18
Personale (antal årsværk)
Professorer: 27
Lektorer: 182
Andet akademisk personale: 194
Teknisk-administrativt personale: 136
Antal doktorgrader: 4
Antal forskningspublikationer: 688
Antal publikationer i alt: 990
Institutter
Institut for Antropologi. Arkæologi og Lingvistik
Institut for Filosofi og Idéhistorie
Institut for Historie og Områdestudier
Institut for Informations- og Medievidenskab
Nordisk Institut
Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
Institut for Æstetiske Fag
Forskningscentre
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier
Center for Erhvervshistorie
Center for Advanced Visualisation and Interaction (CAVI)
Dansk Center for Byhistorie
Uddannelser
Brasiliansk/portugisisk
Dramaturgi
Engelsk
Etnografi og socialantropologi
Filosofi
Finsk
Forhistorisk arkæologi
Fransk
Græsk
Historie
Idéhistorie
Indisk filologi
Informationsvidenskab
Italiensk
Japansk
Kinesisk (sinologi)
Klassisk arkæologi
Klassisk filologi (græsk og latin)
Kunsthistorie
Latin
Lingvistik
Litteraturhistorie
Medievidenskab
Middelalderarkæologi
Musikvidenskab
Nordisk sprog og litteratur
Russisk
Serbokroatisk
Spansk
Tjekkisk
Tysk
Ungarsk
Æstetik og kultur
Oplæg og diskussioner er de studerendes ansvar – og de fleste finder sammen i grupper for at forberede sig. Her foregår gruppearbejdet i det fri i gården på Institut for Æstetiske Fag, der har til huse i en tidligere kaserne.