Du er her: AU » Om AU » Profil » Informationsmateriale » Årsberetning 2005 (priser/opgaver)

ÅRSBERETNING 2005

Aarhus Universitets prisopgaver for 2005

I henhold til regler vedrørende pris‑opgaver ved Aarhus Universitet, ved‑taget den 12. juni 1997 (fås på Journal‑kon‑to‑ret og kan ses på www.au.dk/da/63-02.htm), er der udskrevet følgende pris‑opgaver:

Det Humanistiske Fakultet

Filosofi

Der ønskes en fremstilling og diskussion af Ludwig Wittgensteins opfattelse, i alle faser af forfatterskabet af matematikkens betydning for analysen af andre sprogkontekster.

Historie

Vækkelsernes børn og børnebørn. – I en egn af Danmark i tidsrummet ca. 1850-1890 og koncentreret om (1) en ideologisk/religiøs bevægelse og eventuelt en udvalgt kreds her inden for og/eller (2) en institution eller en ledende personlighed fra bevægelsen ønskes (a) en redegørelse for betydningen af en evt. linie tilbage til den første generation af ideologisk engagerede og (b) en analyse af den fastere opbygning med særligt henblik på samspillet mellem ledere, institutionsopbygning og tilhængerskare set i relation til med- og modspil fra andre kredse på egnen.

Kunsthistorie

I periferien af kanon. Med udgangspunkt i en gennemgang af én eller flere kunstretninger, der er overset af den almindelige kunsthistorieskrivning, ønskes et forslag til en kulturhistorisk og/eller kulturteoretisk rammesætning af den eller de valgte retninger .

Litteraturhistorie

Dannelse og Humaniora. En undersøgelse af den moderne dannelsesidés opståen i brydningen mellem humaniora og andre fagområder, belyst med selvvalgte eksempler.

Digtning elle sandhed? Aksel Sandemose som selvbiografisk forfatter.

Nordisk

Der ønskes en undersøgelse af selvfremstillingsformerne i H.C. Andersens forfatterskab.

Semiotik

Der ønskes en undersøgelse af frit valgte aspekter af kulturelle og humanistisk relevante fænomeners mulige forankring i eller betingede forbindelse med den menneskelige kognition og naturligt udviklede evne til betydningsdannelse.

Tysk

1. Passiv i moderne tysk.

2. En perspektiverende sammenligning af kulturbegrebet i

  1. Thomas Manns ” Betrachtungen eines Unpolitischen ” og
  2. avantgarden (i Bürgers forstand).

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Jura

"Offentlighedskravet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6, stk. 1".

Det Teologiske Fakultet

Teologi A

En drøftelse af persertidens indflydelse på tilblivelsen og udformningen af Pentateuken med udgangspunkt i diskussionen herom i de senere års forskning.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet har i 2005 ikke ønsket at udskrive prisopgaver.

Generelt om prisopgaver

En prisopgave kan have indtil 3 forfattere. Såfremt en besvarelse har mere end én for‑fatter, skal forfatternes andel i arbejdet kun‑ne adskilles. Det skal af selve besvarel‑sen eller af en vedlagt erklæring fremgå, hvi lke dele af arbejdet hver af forfatterne er an‑svarlig for.

Besvarelserne skal afleveres i 3 eksemplarer i tydelig håndskrift eller maskinskrevet; de indleveres under navn.

Forfatteren skal samtidig med ind‑levering af en prisopgave afgive skriftlig erklæring om, at besvarelsen ikke tidligere har været indleveret til samme eller en anden uddannelses‑institution til bedømmelse. Denne erklæring skal desuden indeholde navn, adresse, fødselsdato og -år (til brug ved evt. udstedelse af bevis).

Prisen består enten i en guldmedalje eller i bedømmelsen “accessit”. Bedømmelsen “accessit” ledsages af et kontant beløb. Rektor udsteder tillige et bevis, hvoraf det fremgår, at det pågældende fakultetsråd har besluttet at belønne besvarelsen med universitetets guldmedalje eller med bedømmelsen “accessit”.

Et eksemplar af hver besvarelse opbevares i universitetets arkiv, hvorfra de kan udlånes til forfatterne eller til andre, som har indhentet forfatternes skriftlige samtykke dertil.

Bedømmelsen kan forventes afsluttet 6 måneder efter indleveringen.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk