Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit

Rektors beretning

Aarhus Universitets bestyrelse havde som en af sine første opgaver at ansætte universitetets rektor, og i august 2005 havde jeg den store glæde at sætte mig i rektorstolen som universitetets første ansatte rektor efter godt 75 år med valgte ledere.

Efter universitetsloven af 2003 ansætter universiteterne nu deres ledere i stedet for at vælge dem. Der blev opslået fem dekanstillinger, og i december 2005 kunne jeg præsentere de fem ansatte dekaner: Svend Hylleberg er ny dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, mens Bodil Due fortsætter som dekan for Det Humanistiske Fakultet, Carsten Riis for det Det Teologiske Fakultet, Søren Mogensen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og Erik Meineche Schmidt for det Naturvidenskabelige Fakultet. De fem dekaner tiltrådte 1. februar 2006 og skal i 2006 ansætte institutledere. Derefter vil hele universitetets nye ledelsesstruktur være på plads.

Det er Aarhus Universitets mål at stå for høj kvalitet inden for forskning og undervisning. Universitetet har gennem sin levetid leveret mere end 42.000 kandidater til det danske og internationale samfund, og lige fra begyndelsen i 1928 har universitetet sat sit tydelige præg på Århus. Aarhus Universitet spiller en afgørende – og uundværlig – rolle som kernen i ”uddannelsesbyen Århus”; det er et brand, der rækker langt ud over Danmarks grænser.

Forskningens kvalitet er fundamentet for den høje standard i uddannelserne på universitetet. Mange indikatorer understreger, at kvaliteten  på Aarhus Universitet er i verdensklasse. Én væsentlig indikator er, at universitetet er i stand til at tiltrække eksterne midler, fordi det sker i konkurrence med andre forskere – og det sker med succes inden for meget forskellige forskningsområder.

De senere år er den høje kvalitet inden for forskning og uddannelse blevet bekræftet af en række internationale vurderinger: I 2005 var universitetet nummer ét blandt Nordens universiteter inden for Naturvidenskab, nummer tre blandt Nordens universiteter og nummer et i Danmark inden for Sundhedsvidenskab. Økonomi er blandt de 25 bedste i verden og Statskundskab blandt de 5 bedste statskundskabsinstitutter i Europa. Det er nogle af de væsentligste  eksempler på, at forskningen og undervisningen på en række af universitetets hovedområder er af højeste internationale kvalitet.

Aarhus Universitet er da også at finde blandt de 200 bedste i verden ifølge Times Higher Education Supplement’s ranking for 2005. Et universitet kan ikke være så højt placeret uden både at have en stor bredde af høj kvalitet og nogle faglige områder, hvor kvaliteten er af absolut højeste klasse. Den høje internationale klasse findes på Aarhus Universitet inden for meget forskellige forskningsområder, der viser universitetets bredde – også i  toppen.

Internationalisering vil fortsat være et særligt indsatsfelt, og kvaliteten af både forskningen og den internationalt rettede undervisning skal fastholdes og udbygges yderligere – det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor verden bliver mindre. Universitetets forskere, ph.d.-studerende og studerende skal rejse ud for at lære og hente viden hjem, og Aarhus Universitet skal være et attraktivt forsknings- og uddannelsessted, der tiltrækker endnu flere dygtige gæstestuderende og forskere fra udlandet.

I det danske forskningslandskab har Aarhus Universitet mere end 50 kernefelter, hvor forskningen er af høj national eller international klasse. Universitetet tiltrækker hvert år eksterne forskningsmidler for mere end 700 mio. kr. inklusive den eksternt finansierede forskning, der udføres på Århus Universitetshospital. Aarhus Universitet tiltrækker således knap en fjerdedel af alle eksterne midler, der forskes for på universiteterne, og en sjettedel af alle midler, der forskes for på alle offentlige danske forskningsinstitutioner.

Nedenfor vil jeg fremhæve en række eksempler på nogle af de aktiviteter og forskningsområder, hvor Aarhus Universitet markerer sig blandt de bedste.

Den nanoteknologiske og nanomedicinske forskning på Aarhus Universitet har de senere år markeret sig så stærkt, at universitetet har store forventninger til, at ét af to nationale nano-centre bliver placeret på Aarhus Universitet. Bestyrelsens beslutning om at igangsætte byggeriet af et Nano-hus skal også ses i denne sammenhæng. Nanoforskningen er et godt eksempel på, at tværvidenskabeligt samarbejde på tværs af institutter og fakulteter præger fremtidens spydspidsforskning.

Et andet område, der er stærkt tværvidenskabeligt og af højeste kvalitet, er forskningen og undervisningen i it-relaterede emner. Det foregår primært i IT-byen Katrinebjerg, og her er samarbejdet med erhvervslivet og andre offentlige institutioner gennem Alexandra-instituttet blevet en model, som andre nationale og internationale miljøer forsøger at kopiere.

De senere års store fokus på religionens betydning i samfundet har understeget, at Center for Multireligiøse Studier beskæftiger sig med nogle af de måske allervigtigste emner i det samfundsmæssige og politiske landskab. Centret bygger på mange års tradition i nyreligiøse studier og er skabt til at fungere som et knudepunkt for forskning, uddannelse og formidling inden for alle aspekter af den herskende multireligiøse situation.

Aarhus Universitet er vært for ni grundforskningscentre, der er støttet af Danmarks Grundforskningsfond. Alle disse centre er nationale centres of excellence på højeste internationale niveau.

Her skal trækkes et par centre frem som eksempler på det høje niveau, grundforskningscentrene leverer. Det ene er Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab. Centret samarbejder med forskere fra så forskellige miljøer som Århus Universitetshospital, Institut for Filosofi og Idehistorie, Psykologisk Institut, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Institut for Fysik og Astronomi samt Musikkonservatoriet. Forskningen i Vand og Salt Centret arbejder med at klarlægge, hvordan nyrerne regulerer kroppens vand- og saltbalance – forhold, der har stor betydning for en række nyre-, lever- og hjertesygdomme. Centret går dermed direkte i Nobelpristager Jens Chr. Skous fodspor og bygger videre på 40 års erfaring med forskning i absolut verdensklasse.

De øvrige centre med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond, der har hjemsted på Aarhus Universitet er: Center for Teoretisk Datalogi (BRICS), Center for Katalyse, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik (Quantop), Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier (Pontos), Danmarks Grundforskningsfonds Center for mRNP Biogenese og Metabolisme, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Uopløselige Proteinstrukturer (INSPIN) og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse (COMI). Endelig skal nævnes forskningsscentret MIND (Membrane receptors In Neuronal Disease), der modtog en markant bevilling på 50 mio. fra Lundbeckfonden. MIND har base på Institut for Medicinsk Biokemi og omfatter i alt fem forskergrupper fra Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital.

Aarhus Universitet har igennem mange år har satset på grundforskningen inden for naturvidenskab og har helt specifikt udbygget kompetencen inden for acceleratorfysik i et flot internationalt samarbejde bl.a. med CERN ved Geneve. ISA er et institut, der stiller forskningsfaciliteterne omkring lagerringen ASTRID til rådighed for både lokale og eksterne danske og udenlandske forskergrupper, og forskningsprogrammerne dækker i dag et meget bredt spektrum inden for fysik, kemi, astrofysik, biologi og medicin samt teknologiske anvendelser. Desuden har ISA opnået status fra EU som en ”Major Research Infrastructure”.

Vi har fulgt og opfyldt målene i universitetets udviklingskontrakt for 2005, samtidig med at vi har udarbejdet en ny udviklingskontrakt for perioden 2006-2008. Udviklingskontrakten har givet et rigtig godt fundament for arbejdet med den efterfølgende kontrakt for de næste tre år med Videnskabsministeriet. Her præsenteres de væsentligste strategiske mål inden for universitetets hovedopgaver: forskning, uddannelse og videnoverførsel til samfundet. Den internationalt anerkendte kvalitet, der præger aktiviteterne på tværs af de fem fakulteter, er et godt udgangspunkt for universitetets fortsatte udvikling – hvor ikke mindst globaliseringen og  et stigende internationalt samarbejde kommer til at stå højt på dagsordenen.

Aarhus Universitet vil påtage sig at uddanne mindst 25 % af Danmarks ph.d.er i de kommende år, og fra 2006 bliver de seks fokusområder fra udviklingskontrakten for 2005 – globalisering, molekylær medicin, nanoscience og nanoteknologi, religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab og vidensamfundet – koblet sammen med et andet af universitetets store satsningsområder, nemlig styrkelsen af vores forskeruddannelser. Over en bred kam forventer universitetet en fordobling af antallet af ph.d.-studerende over de næste tre år; men vi satser også på, at andelen af ph.d.-studerende inden for universitetets fokusområder skal være mere end fordoblet i 2008. I 2005 blev alle forskeruddannelser organiseret inden for rammerne af forskerskoler, som kan tiltrække flere lovende ph.d.-studerende både fra ind- og ikke mindst udland.

Aarhus Universitet er kendt for sit gode studiemiljø, og vi skal sørge for, at universitetet bliver ved med at være et sted, hvor de studerende finder det både udfordrende og inspirerende at uddanne og opholde sig. I 2005 var studie- og erhvervsvejledningen på Aarhus Universitet i fokus, og universitetet vil i de kommende år blive endnu bedre til at give de studerende en optimal vejledning, hvad enten det er af rent studiemæssig karakter, eller det drejer sig om det arbejdsmarked, der venter på dem.

I universitets udviklingskontrakt for 2006-2008 har vi derfor taget initiativ til løbende at måle og følge op på, hvor tilfredse de studerende er med studiemiljøet. Hvert år vil vi bruge for eksempel målinger af studiemiljøet til at indkredse realistiske og målbare forbedringsmuligheder, som vil indgå i de årlige handlingsplaner.

Sammen med opsøgende studievejledning og rådgivning skal et forbedret studiemiljø være med til at begrænse frafald fra studierne, samtidig med at velmotiverede fravalg og studieskift på det rigtige tidspunkt i studieforløbet skal gøre Aarhus Un iversitet til et af de førende inden for Bologna-processen – dvs. udviklingen og implementeringen af internationale initiativer til fremme af mobilitet, gennemsigtighed, anerkendelse og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Der er opstillet en række mål, som forventes gennemført inden 2010.

Universitetets rullende 10-års plan fra for den fysiske udbygning fortsætter som planlagt. I 2005 besluttede bestyrelsen at etablere et rentrum i tilknytning til det kommende iNANO-hus, som skal huse universitetets stærke forskningsmiljø inden for nanoteknologi. IT-huset Katrinebjerg – landets første egentlige it-forskerpark med erhvervs- og udviklingsaktiviteter – er i løbet af 2005 blevet en realitet og forvent es at være indflytningsklar i 2006.

Vi skal ikke blot sikre optimale fysiske rammer for vores forskning og undervisning, men vil også skabe de bedste rammer for at præsentere universitetets forskning for omverdenen. To konkrete eksempler på denne satsning er en udbygning af Steno Museet med et nytænkende inspiratorium og nye bygninger til universitetets populære væksthuse i Botanisk Have, der sættes i værk i løbet af de kommende år.

2005 var også året, hvor fusionstanker i universitets- og forskningsverdenen kom på dagsordenen. Universitetets strategiske målsætning i 2005 var at udbygge samarbejdet på institutionsniveau med forsknings- og uddannelsesinstitutioner både regionalt og nationalt, og det blev besluttet at sammenlægge Handels- og Ingeniørhøjskolen (HIH) i Herning med Aarhus Universitet. Sammenlægningen skal gøre det muligt at kombinere HIH’s betydelige erfaringer med innovation i mindre virksomheder med Aarhus Universitets stærke forskningskompetencer. Vi forventer, at sammenlægningen vil udvikle og styrke Aarhus Universitets samarbejdsflader til erhvervslivet, og at det faktum, at universitetet fremover vil være til stede i den vestlige del af Region Midtjylland, vil sikre, at uddannelsestilbud i denne del af regionen også får en forskningstilknytning.

Vi arbejder nu for, at vi i 2006 får et positivt udbytte af Videnskabsministeriets planer om fusioner mellem de danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Lauritz B. Holm-Nielsen