Udviklingskontrakt 2015-2017

Præambel

Aarhus Universitets vedtog i 2013 en strategi for 2020.  Strategien understreger, at Aarhus Universitet står fast på høj kvalitet på alle sine aktiviteter og fortsat stræber efter fremragende forskning og forskningsbaseret uddannelse til gavn for samfundet. Udviklingskontrakten for 2015 – 2017 ligger i forlængelse af strategien og dens fokus på kvalitet.

Udviklingskontraktens mål og indikatorer er udvalgt inden for rammerne af de tre centrale sigtelinjer, der er fastlagt til at drive udviklingen på Aarhus Universitet:

  • Grundforskning og fagdiscipliner af højeste kvalitet, der skal skabe internationale forskningsmæssige nybrud og kombineres i ny interdisciplinær forskning
  • Stærke forskningsbaserede uddannelser for alle studerende kombineret med ekstra studieaktiviteter og udfordringer for de mest talentfulde og motiverede studerende.
  • Internationalisering af uddannelses- og forskningsmiljøerne, der skal bidrage til en høj koncentration og mobilitet af talent på alle niveauer.

Kontrakten omfatter fem pligtige mål, der har fokus på uddannelsesområdet og fire selvvalgte mål. De selvvalgte mål sikrer, at udviklingskontrakten favner det samlede Aarhus Universitet og bredden af universitetets opgaver. De selvvalgte mål er:

  • Et forskningsintensivt universitet
  • Tiltrækning af eksterne forskningsmidler
  • Talentudvikling
  • Samarbejde med det omgivne samfund

Til de enkelte mål er der udvalgt ét eller flere, helt centrale, målepunkter. Der er lagt vægt på relevant kontinuitet til udviklingskontrakten for 2012 – 2014 samt tæt sammenhæng til de årlige strategiopfølgninger og til kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet.

Valget af udviklingskontraktens målepunkter er ambitiøst. Målepunkterne er alle kendetegnet ved at være centrale pejlemærker for universitetets overordnede mål. Tilsvarende er måltallene fastlagt ud fra en ambitiøs, men realistisk, vurdering af fremdriften på de enkelte områder. I den forbindelse skal det understreges, at fastholdelse af et højt aktivitetsniveau på visse områder er udtryk for et højt ambitionsniveau.

1. Bedre kvalitet i uddannelserne

Samfundet har fokus på kvalitet i uddannelserne. Som dokumentation for Aarhus Universitets indsats fokuseres der på tre centrale og uafhængige nedslag, der hver især vurderer kvaliteten i universitetets uddannelser. Der peges på studerendes vurdering af tilfredsheden med deres studium, på omfanget af den tilbudte undervisningsaktivitet samt på tidssvarende undervisningsforløb.  

1.1 Studerendes tilfredshed med deres studium[i]

 

Udgangspunkt (2014):

2015:

2016:

2017:

88 %

--

--

89 %

 

Måler kvalitet af Aarhus Universitets uddannelser gennem Studiemiljøundersøgelsernes målinger af, i hvilket omfang de studerende ved Aarhus Universitet er ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at de føler sig generelt rigtig godt tilpas på deres studie.

Næste studiemiljøundersøgelse gennemføres i 2017. Der er fastlagt måltal herfor. Afrapporteringerne for 2015 og 2016 vil indeholde dokumentation for aktiviteter på Aarhus Universitet, der understøtter arbejdet med fastholde og yderligere udbygge et godt studiemiljø.  

1.2 Undervisningsaktivitet; udbudte timer

 

2015:

2016:

2017:

Fastlæggelse af udgangspunkt

Måltal for 2016 forhandles i 2015

100 % af BA-uddannelserne

 

Måler de bachelorstuderende adgang til undervisningsaktivitet på Aarhus Universitetet. Målet er, at alle universitetets bacheloruddannelser i 2017 skal tilbyde de studerende minimum 12 timers undervisningsaktivitet om ugen.

Udgangstallet vil blive fastlagt i 2015 på baggrund af optællingsmetode fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. I forbindelse hermed vil der blive forhandlet måltal for 2016.

1.3 Tidssvarende undervisningsforløb og -afvikling

 

2015:

2016:

2017:

Fokus:

Ny fælles E-læringsplatform (Black Board) er tilgængelig for min. 95 % af alle bachelor- og kandidatuddannelser

Fokus:

Min. 85 % af alle fastansatte undervisere har fået tilbud om at udvikle deres kompetencer i brugen af Black Board i undervisningen

Fokus:

Alle fakulteter har udarbejdet en handleplan for, hvordan og hvilke undervisningselementer der kan gentænkes og redesignes ved hjælp af Black Board eller andre relevante teknologier

 

En bevægelse mod mere tidssvarende undervisningsforløb og eksamensformer vil i den kommende periode tage udgangspunkt i implementeringen af en ny, fælles E-læringsplatform. Bedre anvendelse af det digitale læringsrum skal sikre en mere effektiv udnyttelse af undervisernes og de studerendes tid samt imødekomme de studerendes diversitet.

Processen frem mod 2017 afspejler en progression fra introduktion af en ny E-læringsplatform for alle studerende og undervisere, hen over kursusforløb og anden kompetenceudvikling for underviserne med henblik på udnyttelse af E-læringsmulig­hederne, til at de enkelte fakulteter udarbejder handleplaner for en nytænkning af undervisningsforløb samt muligheder for udnyttelse af E-læringsplatform til understøttelse af selvstudier.

2. Større relevans og øget gennemsigtighed

Aarhus Universitets vigtigste bidrag til samfundet er dimittenderne, der både nationalt og internationalt indtager væsentlige positioner og skaber værdi. Det gør de på baggrund af stærke fagligheder fra forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet udviklet i tæt samspil mellem aftagere, videnskabelige medarbejdere og de studerende.  

2.1 Overgang til arbejdsmarkedet opgjort gennem analyser af ledigheden efter afsluttet kandidatgrad[ii]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

12 %

(= landsgennemsnit)

Fastholde niveau svarende til landsgennemsnit

Fastholde niveau svarende til landsgennemsnit

Fastholde niveau svarende til landsgennemsnit

 

Måler kvaliteten af Aarhus Universitets kandidater samt universitetets evne til at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov gennem arbejdsmarkedets efterspørgsel.

3. Bedre sammenhæng og samarbejde

Aarhus Universitets placering i et sammenhængende uddannelsessystem tager afsæt i den ydre sammenhæng, der har fokus på den vertikale bevægelse mellem forskellige uddannelsesniveauer samt den indre sammenhæng, der har fokus på den horisontale bevægelse mellem de videregående uddannelsesinstitutioner. Aarhus Universitet ønsker at sætte fokus på gode overgange mellem uddannelser og dermed skabe et mere fleksibelt, samlet uddannelsessystem.

3.1 Aarhus Universitets andel af universitetssektorens kandidatstuderende, der optages på baggrund af en bachelor- eller professionsgrad fra andre danske uddannelsesinstitutioner[iii]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

25 %

24 %

23 %

22 %

 

Måler Aarhus Universitets relative evne til at tiltrække kvalificerede, danske studerende med en bachelorgrad fra andre universiteter og professionsbachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner og herigennem bidrage til at skabe bedre sammenhæng i det samlede uddannelsessystem.

3.2 Antal indskrevne ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet i samarbejde med en professionshøjskole[iv]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

38

44

47

50

 

Måler Aarhus Universitets bidrag til det sammenhængende uddannelsessystem på ph.d.-området.

4. Styrket internationalisering

Aarhus Universitets prioritering af internationalisering af uddannelses- og forskningsmiljøerne står helt centralt. Internationaliseringen skal bidrage til en høj koncentration og mobilitet af talent på alle niveauer og derved øge Aarhus Universitets konkurrenceevne om forskningsmidler og talenter.

4.1 Aarhus Universitets andel af universitetssektorens full-degree studerende[v]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

17 %

17 %

18 %

19 %

 

Måler Aarhus Universitets relative evne til at tiltrække heltidsstuderende fra det internationale uddannelsesmarked.

5. Øget social mobilitet – flere talenter i spil

Målet er udgået af udviklingskontrakten efter meddelelse fra uddannelses- og forskningsministeren til bestyrelsesformændene den 23. november 2015.

6. Et forskningsintensivt universitet

Forskning er hovedhjørnestenen for Aarhus Universitet og udgør grundlaget for universitetets øvrige kerneaktiviteter. Kvaliteten af universitetets forskning måles på basis af to indikatorer, nemlig forskningens gennemslagskraft, og dermed anvendelighed i samfundet, samt forskningens udbredelse.

6.1 Forskningsimpact i det internationale forskersamfund[vii]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

1,34

1,34

1,35

1,35

 

Måler Aarhus Universitets forsknings gennemslagskraft i forhold til et normaliseret verdensgennemsnit. Målepunktet beregnes på baggrund af den andel af de top 10 % mest citerede publikationer, som universitetet har inden for en række forskningsfelter.

6.2 Forskningsproduktion målt ved BFI-publikationspoint[viii]

 

Udgangspunkt (2013[ix]):

2015:

2016:

2017:

5.984

6.225

6.350

6.475

 

Måler omfanget af Aarhus Universitetets forskningspublikationer i de vigtigste publikationsformer inden for de forskellige fagområder.  

7. Tiltrækning af eksterne forskningsmidler  

Fra et stærkt udgangspunkt vil Aarhus Universitet i de kommende år forøge den forskningsmæssige kvalitet og aktivitet. For at indfri denne ambition er det en afgørende forudsætning at fastholde og yderligere udbygge niveauet for eksterne bevillinger og dermed sikre fleksibilitet og frirum for forskningsaktiviteterne.

7.1 Tiltrækning af eksterne forskningsmidler fra danske kilder[x]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

1.352 mio. kr.

1.425 mio. kr.

1.475 mio. kr.

1.525 mio. kr.

 

Måler forskningens nationale konkurrencekraft.

7.2 Tiltrækning af eksterne forskningsmidler fra udenlandske kilder[xi]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

244 mio. kr.

260 mio. kr.

270 mio. kr.

280 mio. kr.

 

Måler forskningens internationale konkurrencekraft samt Aarhus Universitets evne til at internationalisere forskningen og udnytte finansieringsmuligheder i EU-systemet, herunder ERC, samt andre udenlandske kilder.

8. Talentudvikling

Talentudvikling er en kerneopgave for Aarhus Universitet. Universitets evne til at finde og udvikle de største forskertalenter er med til at sikre det danske vidensamfund en betydelig talentmasse, der danner grundlag for fortsat velfærd og vækst i de kommende generationer. Kvaliteten af satsningen måles gennem samfundets interesse i at beskæftige de færdige ph.d.er og en målrettet indsats for særligt motiverede og kvalificerede talenter.

8.1 Ph.d.ers overgang til arbejdsmarkedet opgjort gennem analyser af jobsituationen 4-19 måneder efter erhvervet ph.d.-grad[xii]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

92 %

(= landsgennemsnit)

Fastholde niveau svarende til landsgennemsnit

Fastholde niveau svarende til landsgennemsnit

Fastholde niveau svarende til landsgennemsnit

 

Måler kvaliteten af Aarhus Universitets ph.d.er samt universitetets evne til talentudvikling og til at tilpasse ph.d.-uddannelserne til arbejdsmarkedets behov.

8.2 Antal studerende der deltager i frivillige spor for særligt talentfulde og motiverede studerende[xiii]  

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

244

300

400

500

 

Måler antallet af de mest talentfulde og motiverede bachelor- og kandidatstuderende på Aarhus Universitet, der tilbydes ekstra studieaktiviteter i særlige talentudviklingsprogrammer funderet i stærke forskningsmiljøer.

9. Samarbejde med det omgivne samfund

Aarhus Universitet vil bringe viden i anvendelse gennem tætte, længerevarende og innovative relationer med det omgivende samfund. Målet er at skabe økonomisk, kulturel og teknologisk værdi både for samfundet og universitetet. Forskningsbaseret myndighedsrådgivning er et særligt fokusområde for Aarhus Universitet.

9.1 Det økonomiske omfang af samarbejdsaftaler med det omgivende samfund[xiv]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

864 mio. kr.

875 mio. kr.

890 mio. kr.

900 mio. kr.

 

Måler Aarhus Universitets evne til at sikre en effektiv videnudveksling mellem universitetets forskningsmiljøer og det omgivende samfund gennem konkrete samarbejdsaftaler med virksomheder og offentlige myndigheder. Heri indgår også det bidrag til innovationsopbygningen, der i kraft af myndighedsopgaverne sker til bl.a. fødevare-, miljø-, energi- og sundhedssektorerne.

9.2 Antal forskningsaftaler med virksomheder[xv]

 

Udgangspunkt (2013):

2015:

2016:

2017:

381

420

440

460

 

Måler Aarhus Universitets evne til at sikre en effektiv videnudveksling mellem universitetets forskningsmiljøer og det omgivende samfund gennem konkrete samarbejdsaftaler med virksomheder.

 

10. Øget regionalt vidensamarbejde

Aarhus Universitet ønsker som en central uddannelses- og forskningsinstitution at bringe universitets viden i anvendelse gennem tætte, længerevarende og innovative relationer med erhvervsliv, myndigheder, organisationer og civilsamfundet. Aarhus Universitet har allerede flere udviklingskontraktmål, der skal stimulere vidensamarbejdet med virksomheder og offentlige myndigheder. Med dette målepunkt er der særskilt fokus på styrkelse af det regionale vidensamarbejde gennem universitetets relationer til små og mellemstore virksomheder.

10.1. Studerende der indgår i projektforløb i virksomheder i løbet af deres studieforløb på AU Campus Herning 

 

Udgangspunkt (2015):

2016:

2017:

 

40

60

80

 

[xvi]

Måler studerendes tilknytning til erhvervslivet i løbet af deres studieforløb på AU Campus Herning. Tilknytningen måles for alle uddannelserne på AU Campus Herning: cand.merc. i Marketing og Business Innovation, cand.polyt. i Teknologibaseret Forretningsudvikling, Bachelor i Global Management and Manufacturing Engineer (GMM), Bachelor i Business Development Engineer (BDE), diplomingeniør i Elektronik samt de merkantile bachelor uddannelser HA og HAib. De studierelevante opgaver, projekter, problemstillinger mv., som den studerende skal arbejde med, tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer. Virksomhederne får samtidig løst relevante opgaver og en mulighed for at få identificeret nye forretningsmuligheder, produktkoncepter og deraf følgende organisationsudvikling i virksomheden.

 


Noter

 

[i] Aarhus Universitet er forpligtiget til – i medfør af Lov om Undervisningsmiljøvurdering – hvert 3. år at undersøge undervisningsmiljøet på sine uddannelser og udarbejde rapporter og handlingsplaner. Aarhus Universitet har foreløbig i 2007, 2011 og 2014 gennemført omfattende, forskningsbaserede undersøgelser, der vil blive gentaget i 2017.

[ii] Ledighedstal for kandidater udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Udgangstallet i 2013 omfatter data fra 2011. (Den præcise definition vil efterfølgende blive oplyst af UFM)

[iii] Def.: Danske Universiteters nøgletal F.1.3

[iv] Udtræk fra Aarhus Universitets Ph.d.-planner

[v] Def.: Danske Universiteters nøgletal H.3.1

[vi] Opgørelse foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet over frafald blandt bachelor- og professionsbachelorstuderende efter 1. studieår summeret over en fireårig periode. Udgangstallet for 2014 dækker over perioden 2009-2012. 

[vii] Analyser udarbejdet af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, der gennem et strategisk samarbejde med CWTS (Centre for Science and Technology Studies) under universitetet i Leiden, har adgang til data og analyser via CWTS’ forskningsdatabase. CWTS er valgt som samarbejdspartner, fordi centret er verdensførende inden for udvikling af bibliometriske værktøjer og analyser.

[viii] Opgørelser foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet.  

[ix] Optællingsåret dækker over produktionen det forudgående kalenderår.

[x] Def.: Danske Universiteters nøgletal A.3.1 

[xi] Def.: Danske Universiteters nøgletal A.3.1.c + A.3.1.d

[xii] Beskæftigelsesundersøgelser udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Beskæftigelsesgraden viser andelen af ph.d.er, der er anført som beskæftigede mv. Udgangstallet i 2013 omfatter data fra 2011.

[xiii] BA- og KA-studerende på særlige talentprogrammer. Data leveret af universitetets fakulteter.

[xiv] Det årlige økonomiske omfang (for Aarhus Universitet) af samarbejdsaftaler samt det årlige økonomiske omfang af Aarhus Universitets myndighedsbetjening.

[xv] Omfatter Aarhus Universitets forskningsaftaler med private virksomheder samt aftaler med offentlige forskningsråd, fonde, programmer mv. med inddragelse af virksomheder samt forskningsaftaler med private virksomheder med offentlig medfinansiering. Indikatoren indgår i Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige publikation Kommercialisering af forskningsresultater.

[xvi] Udgangspunktet for 2015 vedrører de tre uddannelser Global Management Manufacturing (GMM), cand.merc. i Marketing og Business Innovation og cand.polyt. i Teknologibaseret Forretningsudvikling. Måltallene for 2016 og frem omhandler alle uddannelser ved AU Herning.