Deltidsunderviserstillinger

Eksternt lektorat i aktie- og anpartsselskabsret ved Juridisk Institut, Aarhus BSS 929530

Ved Juridisk Institut, Aarhus BSS, er et eksternt lektorat i aktie- og anpartsselskabsret ledigt pr. 1. februar 2018. Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.    
 
Stillingens indhold
Stillingen består primært i forelæsning og undervisning i faget aktie- og anpartsselskabsret på cand.jur.-studiet. Arbejdsopgaverne kan desuden bestå i at udarbejde og rette opgaver i forbindelse med den løbende undervisning og skriftlige eksamen, samt eksamination ved mundtlige eksaminer og andre prøver.  

Yderligere information
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Hanne Søndergaard Birkmose, tlf.: 8716 4979, e-mail: hsb@law.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Marie Hedegaard Fagerlund, tlf.: 8715 3551, e-mail: mhf@au.dk.

Arbejdssted
Arbejdsstedet er Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.
 

Kvalifikationskrav

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter at vedkommende har kvalifikationer på kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
  • Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
  • Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
  • Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

03.10.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.