Deltidsunderviserstillinger

Undervisningsassistenter i dele af Formueret 932662

Ved Juridisk Institut er et antal stillinger som undervisningsassistent på bacheloruddannelsen ledige til besættelse pr. 1. februar 2018. Stillingerne er tidsbegrænsede, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse.
 
Fagområde
Dele af Formueret, primært Aftaleret, på 1. år af den juridiske bacheloruddannelse. 
 
Stillingens indhold
Undervisningen foregår på hold og finder sted i perioden ultimo januar til medio maj 2018.
 
Stillingen omfatter ca. 44 konfrontationstimer, hvortil kommer retning af 6 sæt skriftlige øvelsesopgaver.
 
Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn.

Kvalifikationer
Ansættelse som undervisningsassistent forudsætter en juridisk kandidatuddannelse. 
 
Hvis man er involveret i andre undervisnings- eller manuduktionsaktiviteter bedes det oplyst i ansøgningen.
 
Yderligere information
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Susanne Karstoft, tlf. 87165653, e-mail: sk@law.au.dk.
 
Arbejdssted
Arbejdsstedet er Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.

Kvalifikationskrav

Ansøgerne skal have opnået en kandidatgrad eller tilsvarende uddannelse på kandidatniveau.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om timelønnet undervisning (undervisningsassistenter).
  • Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
  • Materiale der ikke kan uploades sammen med ansøgningen kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være Aarhus BSS HR & Ph.d. i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

23.10.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.