Deltidsunderviserstillinger

Instruktorer til Klassiske Studier 950545

På Klassiske Studier på afdeling for Historie og Klassiske Studier, Institut for Kultur og Samfund søges studerende til ledige instruktorstillinger pr. 1. februar 2018 i følgende discipliner:

1 hold i følgende: Latinsk sprogkundskab, 2 undervisningstimer om ugen i 13 uger, forberedelse 39 timer. Arbejdstimer i alt 65.

1 hold i følgende: Latin 2 propædeutik, 2 undervisningstimer om ugen i 13 uger, forberedelse 17,33 timer. Arbejdstimer i alt 43,33.

1 hold i følgende: Græsk 2 propædeutik, 2 undervisningstimer om ugen i 13 uger, forberedelse 17,33 timer. Arbejdstimer i alt 43,33.

1 hold i følgende: Studium generale, 2 undervisningstimer om ugen i 13 uger, forberedelse 39 timer. Arbejdstimer i alt 65.

1 hold i følgende: Introduktion til italisk-romersk arkæologi, 3 undervisningstimer om ugen i 13 uger, forberedelse 58,50 timer. Arbejdstimer i alt 97,50.

Ansættelsesperiode 1. februar – 31. maj 2018.

Hvis man ansættes til propædeutisk sprogundervisning, er forberedelsesfaktoren 40 min. pr. undervisningstime.

Det forudsættes, at ansøgeren er villig til at deltage i koordinerende møder vedr. undervisningens tilrettelæggelse og planlægning samt eventuel deltagelse i opgaveretning efter den enkelte undervisers skøn.

Ansøgeren skal redegøre for motivation, relevante pædagogiske forudsætninger samt dokumentere gode faglige kvalifikationer.

Ved vurdering af ansøgere lægges der vægt på indsigt i fagene, anbefalinger samt eventuel undervisningserfaring.

Besked om ansættelse / afslag vil blive meddelt indenfor 2 uger efter ansøgningsfristens udløb.

Spørgsmål til stillinger vedr. klassisk filologi kan rettes til lektor George Hinge, george.hinge@cas.au.dk.

Spørgsmål til stillingen vedr. klassisk arkæologi kan rettes til lektor Birte Poulsen klabp@cas.au.dk.
  • Ansættelse sker i henhold til Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
  • Ansøgningsfrist

    Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

    19.12.2017
    Søg stilling online her

    Faculty of Arts

    Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet. Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

    Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

    Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
    Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

    Læs mere på arts.au.dk



    Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.