Deltidsunderviserstillinger

Eksternt lektorat i Fogedretlig inddrivelse på Masteruddannelsen i Skat ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet 950695

Ved Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences er et eksternt lektorat i Fogedretlig inddrivelse –processuelt og materielt, ledigt til besættelse snarest muligt, men under forudsætning af at faget oprettes.

Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse.

Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.


Stillingens indhold

Stillingen består primært i undervisning i faget Fogedretlig inddrivelse –processuelt og materielt på Masteruddannelsen i Skat. Arbejdsopgaverne kan desuden bestå i at udarbejde og rette opgaver i forbindelse med den løbende undervisning og skriftlige eksamen, samt eksamination ved mundtlige eksaminer og andre prøver.

Hvem er vi

Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fire fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Juridisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB og AMBA-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med mere end 60 akademiske medarbejdere og 15-20 ph.d.-studerende. Derudover har vi særligt fokus på at tiltrække internationale forskere og ph.d.-studerende til instituttet.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på www.law.au.dk  

Kontakt

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, ph.d., Claus Rohde, tlf. 8716 5671, e-mail cro@law.au.dk.  

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Rikke Horsted Bundgaard, Tlf.: +45 87152174, E-mail:rhb@au.dk 

Kvalifikationskrav

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter at vedkommende har kvalifikationer på kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
  • Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
  • Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
  • Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

14.12.2017
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.