Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Teknisk administrative stillinger

Barselsvikar (jurist) til Bygningssekretariatet 1004779

AU økonomi og Bygninger har bl.a. ansvaret for at udvikle Aarhus Universitets (AU) campus områder med bygninger og anlæg.

Vi har i Bygningssekretariatet rigtig travlt og da en af vores jurister er i lykkelige omstændigheder, har vi brug for en barselsvikar i ca. 11 mdr. Arbejdsstedet er Aarhus, Trøjborgvej 82-84.

Det forventes, at juristen skal være en aktiv part i løsningen af juridiske problemstillinger, der dukker op i afdelingens arbejde og at dette sker i samarbejde med en lang række af AUs øvrige enheder. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med byggeprojekter i samarbejde med AUs projektledere eller omkring huslejekontrakter i samarbejde med en lang række udlejere. Juristen forventes at tage del i de daglige administrative opgaver i afdelingen.

Vi søger en profil, der har erfaring med forvaltningsret og fast ejendom. AUs bygningsmasse udgør ca. 680.000 m2 og udvikles løbende med renoveringsopgaver og nybyggeri. I de kommende år vil der ske nybyggeri og større renoveringer. AU har ikke bygningsselveje, men er underlagt SEA-ordningen og er lejer i hovedparten af de benyttede bygninger.


Dine opgaver
  • Løsning af opgaver inden for forvaltningsret, f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegæringer, overholdelse af persondataforordningen og generel forvaltningsret
  • At bistå med tolkning og granskning af diverse offentligretlige samt privatretlige problemstilling, herunder plangrundlag, servitutter, hæftelser og andre byrder
  • Indgåelse af lejekontrakter/fremlejekontrakter
  • Kommunikation med udlejere, fremlejetagere og andre interessenter
  • At bistå projektlederne ved licitationer og udbud i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver
  • At bistå projektlederne ved juridiske problemstillinger vedr. bl.a. nybyggeri og renovering og sikre, at kontraktgrundlaget og øvrige aftaler er korrekte og holdbare
  • Diverse ad hoc opgaver
Kompetenceprofil
  • Du skal være uddannet jurist
  • Du må meget gerne have siddet i en stilling hos en offentlig myndighed
  • Du må meget gerne have erfaring inden for fast ejendom
  • Du skal evne at agere på alle politiske niveauer i en kompleks organisation og i forhold til eksterne samarbejdspartnere
  • Du skal have flair for formidling, såvel mundtlig som skriftlig, komme med et personligt engagement samt have gennemslagskraft og gode forhandlingsevner
  • Du skal være en god garant for effektiv opgaveløsning og have gode samarbejdsevner

Ansættelsesvilkår

Med reference til chefen for Bygningssekretariatet vil du indgå i afdelingen på lige fod med alle andre.

Ansættelsen sker som fuldmægtig. Løn- og ansættelsesvilkår vil være afhængig af anciennitet og personlige kvalifikationer og sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til chef for Bygningssekretariatet, Berit Kornbæk Boisen på tlf. 3082 3074, e-mail: bkb@au.dk eller jurist, Lene Bleeker Pedersen på tlf. 2929 4688, e-mail lep@au.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Tiltrædelse: 1. december 2018 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15.10.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.