Teknisk administrative stillinger

Rengøringsassistent/Sanitør 1007162

Aarhus Universitet, Administrationscenter Health, Bygningsservice Health søger en rengøringsassistent/sanitør med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver omfatter rengøring af auditorier, laboratorier, øvrige undervisningslokaler, kontorer og toiletter. Vi lægger vægt på, at du er stabil og engageret i dit arbejde.

Stillingen er på 30 timer ugentligt, mandag til fredag 05.00-11.00
Der ydes ulempetillæg for arbejdstiden før kl. 06.00

Du skal kunne tale og forstå dansk, og gerne have erfaring med rengøring.

Om afdelingen
Bygningsservice varetager den daglige vedligeholdelse, drift og servicering af bygningsmassen og omfatter ca. 65 personer, hvoraf 46 er tilknyttet rengøringsafdelingen. Fakultetet Health råder over ca. 90.000 kvadratmeter forsknings- og uddannelsesbygninger med nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter. Vi har et åbent arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på ansvarlighed, engagement og plads til den enkelte.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Rengøringsleder Joan Warthoe på tlf.: 9350 8660
Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

12.10.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.