Teknisk administrative stillinger

AC-fuldmægtig med fokus på statistik og analyser til uddannelsesområdet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet 100783

AC-fuldmægtig med fokus på statistik og analyser til uddannelsesområdet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Har du erfaring med databehandling og statistik, analyser og formidling inden for universitetsuddannelser? Er du vant til at arbejde med korte deadlines og indgå i tværfaglige samarbejder? Så har du nu muligheden for at sætte din faglighed i spil i en ledelsesunderstøttende funktion på fakultetet.

Aarhus BSS, Aarhus Universitet leverer førende forskning inden for de erhvervs- og samfundsvidenskabelige fag og dimittender, som er eftertragtede på både det danske og internationale arbejdsmarked. Aarhus BSS har de anerkendte internationale akkrediteringer AACSB, AMBA og EQUIS og arbejder løbende med at udvikle og højne kvaliteten i alt, hvad institutionen gør.

Ledelsesinformation og projektarbejde
Stillingen er forankret i Aarhus BSS Studier i afdelingen Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK). Afdelingen supporterer dekanat, fakultetsledelse og studienævn i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelser. Afdelingen leverer eksempelvis dataanalyser, som dokumenterer bevægelser på uddannelsesområdet til brug i ledelsesbeslutninger. Der leveres tillige analyser og data til brug i forbindelse med akkrediteringsarbejdet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- indsamling, produktion og behandling af data på uddannelsesområdet
- præsentation og afrapportering af data
- fremskrivning af data ved hjælp af analyse og forecasts

Du vil komme til at indgå i arbejdsgrupper på tværs af afdelinger og fagligheder, samtidigt med at du driver fremgangen af de opgaver og projekter, som du har ansvaret for.

Analytiker med forretningsforståelse
Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, en solid talforståelse og erfaring med analysearbejde. Du forstår systemsammenhænge, har kendskab til styring af offentlige institutioner og kan arbejde med data fra mange kilder. Du anvender IT-systemer som en naturlig del af dit arbejde, og har bl.a. erfaring med brug af Excel og Access.

Du skaber gode relationer hvor du færdes og bidrager positivt til samarbejde på alle niveauer i organisationen. Du formår at dykke ned i detaljen samtidigt med at du bevarer overblikket og overholder dine deadlines.

Hvem er vi?
Aarhus BSS Studier er en del af fakultets administrative center, og vi leverer administrativ studieservice til fakultetet, herunder dekanatet og institutter. Vi arbejder med bl.a. med undervisning og eksamen, studievejledning og information, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, internationalisering, akkreditering og ledelsesinformation. I afdelingen er der samlet p.t. 75 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer). Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Arbejdssted
Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C

Spørgsmål og ansøgning
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Studiechef Anni Bækgaard Langberg på e-mail: abl@au.dk.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

18.10.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.