Teknisk administrative stillinger

Klinikassistent søges til Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet (Tandlægeskolen) 1008274

Aarhus Universitet, Health, Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen) ønsker at ansætte en klinikassistent.

Stillingen
Stillingen er på 32 timer ugentligt (lønbrøk 28,19/37,00) og forventes besat 1. december 2018 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden vil være indenfor tidsrummet 8-16, mandag til fredag.

Arbejdsstedets adresse er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Arbejdsopgaver
Som ny medarbejder skal du indgå i patientbehandling, elektronisk patienttilsætning, røntgenfotografering samt øvrigt klinisk relateret arbejde. Patientbehandlingerne varetages af studerende, tandlæger og tandplejere.

Vi søger en medarbejder der
• er uddannet klinikassistent
• har lyst til at indgå i arbejdsopgaver på et højt niveau
• har udpræget ordenssans
• har et godt humør og har overblik
• har evne til et tæt samarbejde med andre faggrupper
• er selvstændig og ansvarsbevidst
• har erfaring med computerarbejde
• er initiativrig

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job med stor kontaktflade til andre faggrupper.

Yderligere information
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 25. oktober 2018.

For nærmere oplysninger om den ledige stilling er du velkommen til at kontakte klinikleder Ole Hovgaard på telefon 29614466.

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Institut for Odontologi og Oral Sundhed varetager odontologisk forskning og udbyder fire uddannelser inden for det odontologiske fagområde: tandlæge, tandplejer, tandklinikassistent og klinisk tandtekniker. Desuden har instituttet en stor klinisk aktivitet og en omfattende efter- og videreuddannelse. Instituttet har omkring 650 studerende og elever og en medarbejderstab på 185 årsværk.

Læs mere om instituttet på linket her: http://dent.au.dk/

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK herunder bilag 5, protokollat vedr. klinikassistenter.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

21.10.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.