Teknisk administrative stillinger

Statistiker eller matematiker - akademisk uddannet medarbejder (AC-TAP) 1008583

Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus BSS, Aarhus Universitet søger en engageret medarbejder til statistiske, epidemiologiske og data management opgaver i forbindelse med registerforskning.

En stilling som akademisk uddannet medarbejder (AC-TAP) er ledig til besættelse 1.1.2019 eller snarest herefter.

NCRR er en sektion ved Institut for økonomi og dermed en del af Aarhus BSS, og finansieres dels af Aarhus Universitet, dels af eksterne forskningsmidler (www.ncrr.au.dk). Centret varetager forskning primært inden for psykiatrisk epidemiologi, rådgivning og praktisk vejledning i forbindelse med registerforskningsprojekter; validering og data management af registerdata og udvikling af metoder til analyse af registerdata. NCRR indgår i et tæt samarbejde med Center for Integreret Registerbaseret Forskning (www.cirrau.au.dk), som faciliterer tværvidenskabelig registerbaseret forskning.

Arbejdsopgaver

Arbejdet er primært af forskningsunderstøttende karakter. Opgaverne omfatter statistisk og systematisk arbejde med registerdata, genetiske data, kvalitetssikring af data og arbejde med data i forskellige analysesammenhænge, generere datasæt og epidemiologiske analyser til samarbejdspartnere.

Faglige og personlige kvalifikationer
•    Har en kandidatuddannelse i statistik, matematik eller lignende
•    Erfaring med håndtering af registerdata i forbindelse med videnskabelige projekter
•    Erfaring med psykiatrisk epidemiologi
•    Kendskab til epidemiologisk analysemetode
•    Kendskab til danske personregistre, herunder Danmarks Statistiks og Sundhedsdatastyrelsens registre
•    Kendskab til genetiske data
•    Behersker engelsk på højt niveau både mundtligt og skriftligt
•    Praktisk erfaring med SAS-systemet, R og/eller STATA

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder
•    Et tværfagligt, spændende og udviklende samarbejde med dygtige og engagerede
•    kolleger
•    Et godt arbejdsmiljø præget af en god og uformel omgangstone
•    God kollegial sparring
•    Et inspirerende fagligt miljø
•    En ugentlig arbejdstid på 37 timer

Arbejdsted:
Fuglesangs Allé 26, 8210 Aarhus V.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og
AC.

Har du spørgsmål og lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at
kontakte Professor Esben Agerbo, e-mail: ea@econ.au.dk, tlf. 5177 9359 Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

05.11.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.