Teknisk administrative stillinger

Indkøbskonsulent 1009187



Brænder du for indkøb og for at gøre en forskel i en spændende organisation, har vi jobbet til dig.
Hos os vil du møde en udbudsmoden og faglig stærk organisation, der vil give dig rig mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for offentlige indkøb samt herunder specialisere dig i forhold til din profil og interesse.


Vi tilbyder

Du bliver en del af indkøbsafdelingen, hvor du sammen med 11 kolleger og en indkøbschef, er med til at udvikle indkøbsområdet på AU. I indkøbsafdelingen gennemfører vi indkøbsprocesser på tværs af universitetet og har en tæt dialog med organisationen omkring implementering og drift af aftalerne.

Afdelingens arbejde er kendetegnet ved højt tempo, hvor vi tager en positiv tilgang til nye udfordringer. Der er stort engagement og ejerskab omkring opgaverne, hvor vi motiveres af at skabe værdi for organisationen. Du vil opleve et højt niveau af inddragelse i den strategiske udvikling af indkøbsområdet i en dynamisk hverdag præget af en uformel og uhøjtidelig omgangstone. Vi er gode kolleger, der altid er klar til at sparre med hinanden. Arbejdstiderne er fleksible, hvorfor der er god mulighed for at tilrettelægge disse, så det hænger sammen med familieliv m.v.


Arbejdsopgaver

Afdelingen er opdelt i tre teams koncentreret omkring hhv. strategiske indkøb, operationelle indkøb samt analyse og kontraktstyring. Du vil indgå i det operationelle team, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være indgåelse af indkøbsaftaler på enkeltstående anskaffelser til forskere og administrative enheder. Du vil sammen med dine kolleger i hele afdelingen og brugerne på tværs af AU skulle gennemføre indkøbsprocesser der sikrer økonomisk forsvarlige indkøb og som tager højde for de praktiske rammer omkring indkøbet. Du vil være ansvarlig for dine egne processer, men vil på samme tid indgå i et team, hvor der er en udpræget grad af samarbejde og sparring omkring opgaverne.

Arbejdsopgaverne vil være:
  • Miniudbud, annonceringer, EU-udbud og tilbudsindhentninger på enkeltstående anskaffelser
  • Rådgivning omkring indkøbsprocesser
  • Projektledelse på indkøbsprocesser
Stillingen er meget udadvendt og du vil få en bred kontaktflade på tværs af universitetets faglige og administrative miljøer.


Kvalifikationer

Vi forventer, at du evner og har lyst til at drive indkøbsprojekter, der involverer strategisk forandring og du trives med at have mange bolde i luften. Du skal evne at skabe fremdrift med øje for, at løsninger skal findes via samarbejde og dialog, og du kender vigtigheden af en god forventningsafstemning med dine samarbejdsparter. Du kommunikerer i øjenhøjde og er forandringsparat.

Vi ønsker en kollega, der aktivt tager del i afdelingens samlede mål og som altid er klar til at indgå i løsningsorienteret sparring omkring konkrete udfordringer.

Vi vil på denne baggrund lægge vægt på følgende kompetencer:
  • Erfaring med offentligt indkøb og/eller relevant uddannelse
  • Erfaring med projektledelse
  • Gode samarbejdsevner
  • Gode dansk- og engelskkundskaber

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Finansministeriets overenskomst med den relevante faglige organisation.

Arbejdsstedet er AU økonomi og Bygninger, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Indkøbschef Mogens Toft på 5144 0001 eller mbmt@au.dk.


Ansættelsesprocessen

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. november.

Der vil evt. indgå en personlighedstest inden en evt. anden samtale d. 28. november.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15.11.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.