Teknisk administrative stillinger

Studentermedhjælper til AU Library, Bartholins Allé 926338

AU Library, Bartholins Allé søger en studentermedhjælper til vagtdækning og praktiske opgaver 8-10 timer pr. uge.

Studentermedhjælperne har følgende opgaver:
  • åbne og lukke biblioteket
  • udlån, aflevering og klargøring af bøger
  • håndtere bestillinger og sætte bøger og tidsskrifter på plads
  • hjælpe bibliotekets brugere med lettere informationssøgninger
  • yde service ved printere og pc’ere
  • oprydning og lettere flytteopgaver
  • andre ad hoc opgaver
Du vil få en grundig oplæring og vil komme til at indgå i et team af 6-8 studerende. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet mandag til fredag kl. 8-17. Du er selv med til at skemalægge timerne i samarbejde med de andre studentermedhjælpere. Arbejdsstedet vil primært være biblioteket på Bartholins Allé, men efter nærmere aftale kan der forekomme vagter på biblioteket på Fuglesangs Allé.

Vi forventer at du:
  • har gode dansk- og engelskkundskaber
  • er serviceminded, stabil, fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • har udpræget ordenssans
  • har flair for IT
  • har plads til et arbejde ved siden af dine studieaktiviteter
Løn og ansættelsesvilkår
Du aflønnes som studentermedhjælper i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Marianne Tind på mtind@au.dk
   

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15.09.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.