Teknisk administrative stillinger

Sekretariatsmedarbejder til Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) i Beijing 930251

Om jobbet
Drømmer du om helt særlige udfordringer i nye spændende omgivelser, og har du mod på et år, to år eller mere under fremmede himmelstrøg, så søg stillingen som sekretariatsmedarbejder ved SDC i Beijing, Kina.

Vi søger en robust, initiativrig og handlekraftig kollega, der kan bidrage til at videreudvikle samarbejdet mellem de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences om udbuddet af i alt syv kandidatuddannelser.

Du bliver en central medarbejder i den daglige kontakt med SDC’s studerende og undervisere. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med sekretariatets øvrige danske og kinesiske medarbejdere, men vi forventer, at du også kan arbejde selvstændigt.

Arbejdsopgaver:
  • administrativ understøttelse af SDC’s uddannelsesmæssige aktiviteter, herunder koordinere afviklingen af undervisning og eksaminer i tæt samarbejde med studieledere og kursusansvarlige
  • bidrage til at implementere og understøtte kvalitetspolitik for uddannelserne
  • koordinere og organisere danske uddannelsesinstitutioners besøg på SDC
  • repræsentere SDC på uddannelsesmesser og events i Kina
Kvalifikationer:

Vi ser det som en absolut fordel, at du:
  • har kendskab til regler og rammer for danske universitetsuddannelser og internationalt samarbejde
  • har erfaring med studieadministration, studienævnsbetjening og/eller vejledning fra en videregående uddannelsesinstitution gerne universitet
Vi forventer at du:
  • kan fungere i en til tider hektisk hverdag, hvor store og små arbejdsopgaver veksler mellem hinanden
  • er initiativrig men også mestrer kunsten at afslutte dine arbejdsopgaver
  • både har stærke samarbejdsevner og lyst til at påtage dig et selvstændigt ansvar
  • er robust og i stand til at håndtere mange forskellige opgaver på samme tid
  • er udadvendt, opsøgende og i stand til at skabe engagement omkring dig
  • kan begå dig på engelsk (kinesisk er ikke en forudsætning)
Vi tilbyder:
  • muligheden for at blive del af et lille dynamisk team, der værdsætter et humoristisk interkulturelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • et spændende, udfordrende og alsidigt job med store muligheder for at påvirke og udvikle egne arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads med et stærkt kollegialt samvær, beliggende lige uden for en international metropol med ca. 20 mio. indbyggere og med udsigt til Den Kinesiske Mur fra kontoret
Om Sino-Danish Center for Education and Research (SDC):
SDC er et unikt forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem de otte danske universiteter og Det Kinesiske Videnskabsakademi. SDC udbyder pt. syv forskellige engelsksprogede kandidatuddannelser i Beijing, hvor danske og kinesiske studerende læser sammen. Uddannelsesaktiviteterne understøttes administrativt af et mindre sekretariat, som i øjeblikket tæller tre danske og seks kinesiske medarbejdere. Læs mere på http://sdc.university/

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling. Du bliver formelt set ansat ved Aarhus Universitet men tjenestestedet er SDC Building, Eastern Yanqihu campus, University of Chinese Academy of Sciences, 380 Huaibeizhuang, Huairou district, Beijing, Kina. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til individuel kontrakt. Der vil eventuelt være mulighed for at opnå skattenedsættelse/-fritagelse.

For yderligere oplysninger om stillingen:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Gert Jørgensen på e-mail gej@sdc.university eller telefon 20611340. I perioden 23. til 27. september kun skriftlig henvendelse.

Ansættelsesprocessen:
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen. Du skal dog have mindst to års erhvervserfaring for at få arbejds- og opholdstilladelse i Kina, hvilket er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43.

Tiltrædelse er 1. januar 2018.  

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

06.10.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.