Teknisk administrative stillinger

Barselsvikar, AC-TAP til ENG sekretariatet 932047

Barselsvikar, AC-TAP til ENG sekretariatet 

Vores dygtige kollega skal på barselsorlov, og vi søger derfor en akademisk uddannet vikar i perioden den 1. december 2017 til 30. september 2018.

Institut for Ingeniørvidenskab (ENG) er et nyligt etableret institut på Aarhus Universitet med ansvaret for driften og opbygningen af ingeniørvidenskabelig forskning og uddannelse. Instituttet har ansvaret for 8 civilingeniøruddannelser. Vi er i kraftig vækst og skal tilpasse os en dynamisk hverdag.

Dine opgaver vil bl.a. være:

•    At bidrage til at skabe et sekretariat som vurderes meget højt performende af instituttets medarbejdere
•    At bidrage til den fortsatte opbygning af et forholdsvist nyt institut
•    At løse administrative opgaver på lige fod med sekretariatets øvrige ansatte
•    At bidrage til at håndtere opgaven med de studerende og vores civilingeniøruddannelser
•    At betjene instituttets faglige udvalg som sekretær 
•    At understøtte instituttets myndighedsbetjening
•    At yde sekretariatsbistand til ENG ledelsen
•    At assistere ansatte i ENG
•    At sikre sammenhæng og koordinering på tværs af ENG

Specifikt skal du forestå:

• Støtte til instituttets Viceinstitutleder for Ingeniøruddannelserne
• Håndtering af ansættelser og afregning af deltidsundervisere
• Administration af fortrolighedsaftaler
• Planlægning og afvikling af dimissionsarrangementer
• Administrativ koordinering af udenlandske gæster, herunder arbejds- og opholdstilladelser

Vi lægger vægt på, at du besidder følgende personlige kompetencer:

•    Du skal kunne arbejde selvstændigt, målrettet, med høj kvalitet og overholde deadlines.
-    Du er ambitiøs med høje forventninger til dig selv, og du kan holde mange bolde i luften på én gang.
•    Du har ben i næsen, høj grad af personligt drive, kan lide dynamik, er initiativrig og god til at samarbejde.
•    Du har et højt servicegen, baseret på et stort overblik og en vedholdende arbejdsstil.
•    Du er flydende i engelsk, både mundtligt og skrifteligt.

Hvis du har kompetencer indenfor brug af mindre web- og IT-systemer, f.eks. ift. hjemmesider, vil det være et plus. Derudover skal du selvfølgelig have lyst til at arbejde i et internationalt forskermiljø.

Du vil blive en del af instituttets sekretariat og refererer til sekretariatslederen.

Ansættelsesområde og tjenestested
Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet, og tjenestestedet er indtil videre Science and Technology, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C. Der vil også forekomme tjeneste på Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N.

Yderligere information fås ved henvendelse til Institutleder Thomas S. Toftegaard (tst@eng.au.dk) eller Sekretariatsleder Lilian van der Bijl (lbijl@eng.au.dk).

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

13.10.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.