Teknisk administrative stillinger

Studentermedhjælper ved Odontologisk Forening 932090

Ved Odontologisk Forening, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, er en stilling som studentermedhjælp (10 timer pr. uge) ledig til besættelse pr. 1. december 2017.

Arbejdstiden placeres efter nærmere aftale – helst om eftermiddagen – og fordelt over flere dage. Arbejdstiden forsøges tilpasset et eventuelt studieskema.

Arbejdsopgaver:
Sekretærarbejde for formand og kassere samt assistere øvrige bestyrelsesmedlemmer i deres udvalgsarbejde
Budget- og regnskabsopfølgning
Bogføring og udsendelse af faktura
Udlejning af remedier og salg af billetter og kopikort
Opdatering af hjemmeside
Opdatering af medlemskab
Ansvar for besvarelse af henvendelser: personlige, mail, og telefon

Kvalifikationer:
Vi søger en medarbejder, der er positiv og imødekommende og gerne har erfaring med regnskabsarbejde. Det er vigtigt at du kan arbejde struktureret og har et godt overblik. Erfaring med foreningsarbejde er en fordel men ikke et krav.

Desuden forventes det, at du har gode samarbejdsevner, da din kontaktflade vil omfatte mange studerende og øvrige kolleger på Institut for Odontologi og Oral Sundhed.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den nuværende sekretær Nanna Lehmann Brundtø på mail: nlb@dent.au.dk

Vil du mere om Odontologisk Forening kan du orientere dig via dette link: www.of.au.dk  Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

09.10.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.