Teknisk administrative stillinger

Studieadministrativ medarbejder søges til Aarhus BSS Studier, Aarhus Universitet 932123

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af studieadministrationen på Aarhus BSS? – Så er jobbet som studieadministrativ medarbejder for en eller flere af Aarhus BSS’ uddannelser garanteret noget for dig!

Aarhus BSS Studier

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en organisation i forandring. Studieadministrationen på Aarhus BSS består af ca. 75 medarbejdere, som arbejder med undervisning og eksamen, studievejledning og -information, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, internationalisering, akkreditering og ledelsesinformation.

Aarhus BSS Studier supporterer fakultetets 6 institutter og indgår i løbende dialog med ledelsen af Aarhus BSS.

Du vil blive en del af et team, som har ansvar for undervisnings- og eksamensadministration for en eller flere uddannelser på Aarhus BSS.

Opgaver & ansvar

De primære arbejdsområder inden for undervisnings- og eksamensadministration er:
•Optagelse af studerende, indskrivning, fakturering og opfølgning på betalinger
•Håndtering af tilmelding til undervisning og eksamen
•Håndtering af eksamensopgaver
•Udstedelse af beviser
•Kommunikation med studerende, institutsekretærer og undervisere

Faglige og personlige kvalifikationer

Aarhus BSS Studier arbejder teambaseret. Vi søger derfor en medarbejder, som har lyst og kendskab til at arbejde teambaseret og som naturligt deler viden og arbejde. Arbejdet er derudover meget IT-baseret, så vi forventer, at du har solid erfaring med IT-baseret administrativt arbejde meget gerne inden for uddannelsessektoren og har lyst og evne til at være med til at udvikle systemer og procedurer. Derudover forventer vi, at du:

•er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt med både studerende, institutsekretærer og undervisere
•kan arbejde selvstændigt men samtidig være med til at bevare et godt overblik over teamets samlede arbejdsopgaver
•er initiativrig og handlingsorienteret og byder ind med din hjælp og viden i teamet
•har gode dansk- og engelskkundskaber
•og sidst men ikke mindst, er en god kollega som kan bidrage til et godt socialt arbejdsmiljø

Vi kan til gengæld tilbyde et udfordrende job og gode kollegaer i et stort uddannelsesmiljø i konstant udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer) der er mulighed for fastansættelse og vikariat. Tiltrædelse snarest. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. 

Arbejdssted

Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C.

Spørgsmål og ansøgning

Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mariann Holmslykke, mar@au.dk, 2165 7664. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

09.10.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.