Teknisk administrative stillinger

Studenterstudievejleder for Nanoscience 932931

Studenterstudievejleder for Nanoscience

Har du lyst til at få et indgående kendskab til din uddannelse, hjælpe andre studerende med at forstå muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse og samtidig opnå formidlingserfaring? Så er muligheden her.

Vi søger pr. 10. november 2017 en ny studenterstudievejleder for Nanoscience. Du vil komme til at indgå i et mindre team af studenterstudievejledere fra fysik, nanoscience, geoscience og kemi, hvor I i nogen grad også varetager vejledningen af hinandens uddannelser. Du vil også blive en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation på Science and Technology, som består af 16 studenterstudievejledere og 9 akademiske medarbejdere.

Jobbet

Du skal vejlede kommende, nuværende og forhenværende studerende, herunder:

• vejlede studerende, der henvender sig personligt, via mail eller telefon eller i træffetiden
• planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer
• deltage i diverse arrangementer som u-days, studiepraktik og workshops
• bidrage til studieinformation om din uddannelse

Vi forventer at du

• er studerende ved nanoscience på Aarhus Universitet
• har lyst til at få dybere kendskab til din uddannelse samt studieadministrative regler og procedurer
• har lyst til at få kendskab til de øvrige uddannelser ved Science and Technology
• er empatisk og god til at lytte, er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
• er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt – både ved personlige samtaler og oplæg i store forsamlinger

Du skal have en vis viden om din uddannelse, men det er ikke et krav, at du har den, inden du starter.

Vi kan tilbyde

• et spændende, udfordrende og givende studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, samt praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling
• sidemandsoplæring ved jobstart og løbende råd og sparring hos de andre studievejledere, hos studieadministrationen og hos de uddannelsesansvarlige
• 5 dages grunduddannelse i vejledning samt diverse temadage, der løbende holder dig opkvalificeret
• et arbejde i et velfungerende team af studenterstudievejledere, hvor både faglig sparring og socialt samvær vægtes højt

Den ugentlige arbejdstid er meget varierende, med spidsbelastninger i forbindelse med events og orienteringsmøder, men vil gennemsnitligt være cirka 5-6 timer om ugen. Du vil have træffetid i Studieservice og bookede samtaler svarende til cirka 2-3½ time om ugen, og dertil kommer diverse oplæg mv.  Dit arbejdssted vil være studievejledningen på Ny Munkegade.

Ansøgningen skal indeholde cv, kort personlig ansøgning, årskortnummer og telefonnummer. Ansøgningen skal sendes elektronisk via opslaget på http://www.au.dk/om/stillinger/teknisk-administrative-stillinger/

Yderligere information kan fås hos nuværende studievejleder for nanoscience studievejleder.nano@au.dk eller hos teamleder Eva Kvistgaard Arent, eka@au.dk, 60202681.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

24.10.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.