Teknisk administrative stillinger

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København 933892

Ved DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, er en stilling som uddannelseskonsulent ledig til besættelse pr. 1. januar 2018.

Vil du udvikle uddannelser for Danmarks største institut inden for uddannelsesforskning og pædagogisk forskning? Kan du få ambitiøse målsætninger til at hænge sammen med ressourceforbrug og høj kvalitetsbevidsthed? Og har du lyst til at arbejde sammen med instituttets ledelse, undervisningsmiljøer og studerende, så send en ansøgning til os.

Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå i:
• at rådgive instituttets ledelse om strategier for udvikling af instituttets uddannelser,
• at bistå instituttets ledelse med at formulere, implementere og følge op på instituttets uddannelsesstrategi,
• at understøtte nye uddannelsesinitiativer og udviklingsprojekter,
• at udarbejde analyser og baggrundsnotater,
• at kvalitetssikre data i forbindelse med undervisning, evaluering og uddannelsesøkonomi
• at bidrage til et professionelt samarbejde og en effektiv betjening af instituttets faglige miljøer, undervisere og studerende,
• at samarbejde med universitetets og fakultetets uddannelsesadministration, med dekansekretariatets uddannelsesrådgiver og med de øvrige institutters uddannelseskonsulenter,
• at samarbejde med sine kollegaer i sekretariatet især de kollegaer, som sidder med opgaver på uddannelsesområdet.

Aktuelt har DPU fokus på at håndtere konsekvenserne af fremdriftsreformen, på uddannelsesudvikling på tværs af instituttets to campus i Emdrup og Aarhus og på udvikling af DPU’s efter- og videreuddannelsestilbud.

Vi forventer
• at du har en relevant akademisk uddannelse med viden om uddannelsespolitik inden for instituttets område,
• at du har solid erfaring med uddannelsesadministration, herunder planlægning, udvikling og kvalitetssikring af uddannelser,
• at du kan arbejde struktureret, analytisk og er fortrolig med opgaven som faglig rådgiver af ledelsen,
• at du har gode analytiske evner med sans for tal,
• at du er fleksibel og trives med at arbejde selvstændigt i en omskiftelig hverdag med mange deadlines og ad hoc-opgaver,
• at du kan samarbejde på ligeværdig vis med sekretariatets øvrige medarbejdere,
• at du har gode kommunikative kompetencer og er serviceminded.

Vi tilbyder
• mulighed for at arbejde såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med instituttets ledelse og kollegaer,
• en alsidig og udfordrende uddannelseskonsulentstilling i et ambitiøst forsknings- og uddannelsesmiljø,
• udvikling af dig som stærk konsulent med spidskompetencer inden for uddannelsespolitik og uddannelsesanalyse.

Løn – og ansættelsesvilkår samt organisatorisk indplacering
Stillingen er på fuld tid og aflønnes som specialkonsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Organisatorisk vil du indgå i Sekretariatet på DPU, som består af 22 TAP-medarbejdere, som administrativt understøtter DPU’s kerneopgaver. Du vil til dagligt referere til og arbejde tæt sammen med DPU’s studieleder, og den personaleansvarlige vil være sekretariatslederen.

Vi er
Et institut under fakultetet ARTS på Aarhus Universitet med i alt ca. 400 ansatte videnskabelige og administrative medarbejdere og ca. 4000 studerende. Instituttet har til huse både i København og i Aarhus. Størstedelen af instituttets ansatte har arbejdsplads i København, mens 40 pct. af de studerende læser i Aarhus. Instituttet har et stærkt forskningsmiljø inden for uddannelsesforskning og tilbyder bl.a. en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, 12 kandidat- og 11 masteruddannelser. Desuden uddannes mange ph.d. studerende. Læs mere om Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på http://edu.au.dk/

Arbejdsstedets adresse
Tuborgvej 164, 2400 København NV

Yderligere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til viceinstitutleder for uddannelse og studieleder Eva Silberschmidt Viala på e-mail esv@edu.au.dk eller på tlf.: 51443720 eller sekretariatsleder Christine Wernberg Dalhoff på- mail cwd@edu.au.dk eller på tlf.: 22567010.

 

 

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

31.10.2017
Søg stilling online her

Faculty of Arts

Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet. Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.