Teknisk administrative stillinger

Rengøringsassistent/Sanitør – timelønnet 934915

Rengøringsassistent/Sanitør – timelønnet

Bygningsservice ved Science and Technology (STBYG), Aarhus Universitet søger en timelønnet rengøringsassistent/sanitør til vores afdeling på NAVITAS, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C. med tiltrædelse snarest muligt.

Jobbeskrivelse:

Arbejdet omfatter primært rengøring efter fredagsbarer, semesterfester samt kontorrengøring. Arbejdstiden vil oftest ligge i weekenden (lørdag) fra kl. 06:00 til ca. 12:00 og i få tilfælde i hverdagene mellem kl. 06:00 og 13:00.

Der kan forekomme ekstra arbejde i forbindelse med større arrangementer på NAVITAS. Du kan forvente ca. 2 weekendvagter pr. måned, dog ikke i universitetets ferieperioder. Arbejdstiden planlægges i samarbejde med din teamleder efter tilkald.

Kvalifikationer


-    Serviceminded
-    Selvstændig
-    Kvalitetsbevidst
-    Gode samarbejdsevner
-    Mødestabil
-    Fleksibel
-    Humor
-    Rengøringserfaring er en fordel, men ikke et krav
-    Kan kommunikere på dansk

Tjenestested:

STBYG beskæftiger ca. 180 personer og bygningsområdet dækker tilsammen ca. 330.000 brutto kvadratmeter. Bygningerne omfatter kontor og undervisningsfaciliteter og laboratorier. Arbejdspladsen ligger i 8000 Aarhus C.

Har du lyst til at blive en del af vores engagerede team, hvor vi passer på hinanden og alle er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, så send en ansøgning online via vores hjemmeside for at komme i betragtning.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Bitten Søndergaard på tlf.: 23 24 50 74.

Samtaler forventes afholdt i uge 43 eller 44. Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

22.10.2017
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.