Teknisk administrative stillinger

Kemi søger studerende til udadrettede formidlingsaktiviteter til besøgsservice eller kemishow - 940207

Kemi søger studerende til udadrettede formidlingsaktiviteter med starttidspunkt snarest muligt med varierende arbejdstid.

Instituttet har en velfungerende besøgsservice, som varetager besøg af gymnasieklasser (faglige foredrag, laboratorieøvelser m.m.) samt hjælper til med retning af SRP/studieopgaver.
Desuden har vi et kemishow, der afholder shows på skoler, gymnasier m.v. for med begejstring at formidle fagligt stof på en spændende og engagerende måde.

Du bedes i din ansøgning tilkendegive, om du er interesseret i at arbejde med besøgsservice eller kemishow.

Forudsætninger:
Du skal have en relevant studiemæssig tilknytning (kemi/iNANO).
Hvis du ønsker at vide mere om vores besøgsservicetilbud eller kemishow, kan du se mere her:
http://chem.au.dk/forskning/forskningsformidling/

Arbejdsstedet og ansættelsesområde:  
Arbejdsstedet er Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

For yderligere information kan du kontakte Jens W. Clausen, jclausen@chem.au.dk / tlf. 51 44 29 39.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

28.11.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.