Teknisk administrative stillinger

Systemadministrator til Økonomisekretariatet (barselsvikariat) 940678

Har du flair for digitalisering og systemadministration i Økonomisystemer? Har du erfaring som superbruger? Har du lyst til at arbejde som systemadministrator og har du samtidig procesforståelse og interesse for it? Kan du bidrage til digitalisering og forenkling af arbejdsgange? Så er det dig, vi søger til et 1 årigt barselsvikariat med tiltrædelse 1. januar 2018.


Stillingen

Stillingen er forankret i Økonomi og Bygninger, Økonomisekretariatet som en central og strategisk enhed på Aarhus Universitet.

Vi varetager bl.a. opgaver med projektledelse, drift og implementering af økonomisystemerne på Aarhus Universitet.

Opgaverne spænder vidt, da der løbende kommer nye projekter og opgaver.

Dit primære område vil være varetagelse af løbende systemadministrator- og supportopgaver og deltagelse i tværgående it- og digitaliseringsprojekter.

Vi tilbyder et spændende job i et uhøjtideligt miljø med udfordringer og engagerede kolleger med stor faglig kompetence samt fleksible arbejdsforhold.


Profil

Fagligt forventer vi at du:
  • har en relevant uddannelse
  • har erfaring med systemadministrator- og supportopgaver på superbrugerniveau
  • har erfaring med undervisning og udarbejdelse af brugervejledninger
  • har forretningsforståelse med fokus på brugernes behov
  • har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
Vi vægter disse personlige egenskaber:
  • engageret, positiv og vedholdende
  • selvstændig og struktureret, men kan også arbejde i både større og mindre teams
  • god til at samarbejde og til at se løsningsmuligheder
Vi søger en ny kollega som er serviceorienteret, udviklingsorienteret og fleksibel og som går til opgaverne med ansvarsfølelse og godt humør.


Spørgsmål

Hvis der er spørgsmål vedrørende stillingen kan de rettes til sekretariatschef Anette Svejstrup på tlf. 2899 2580 eller på mail anette.svejstrup@au.dk.

Du kan læse mere om Aarhus Universitet, Økonomi og Bygninger på denne hjemmeside: http://medarbejdere.au.dk/administration/administration/


Løn og ansættelsesvilkår
i henhold til Finansministeriets overenskomst med den relevante faglige organisation.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

23.11.2017
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.